USA indfører nye toldsatser og begrunder dem med tvangsarbejde
NYHED // POV OVERBLIK USA har indført nye toldsatser på varer fra 60 handelspartnere. De nye toldsatser trådte i kraft klokken seks i morges. Dermed erstatter de en midlertidig global toldsats, som USA indførte i februar.
De nye toldsatser, der spænder fra 10 til 12,5 procent, rammer blandt andre EU, Kina, Storbritannien, Japan, Canada og Indien. USA begrunder toldsatserne med, at landene, der bliver berørt af den nye told, ikke har indført eller håndhævet et effektivt forbud mod import af varer fremstillet ved tvangsarbejde.
EU’s udenrigschef Kaja Kallas, har reageret på de nye toldsatser, og hun sætter spørgsmålstegn ved USA’s begrundelse for at indføre nye toldsatser på europæiske varer og afviser, at EU skulle have utilstrækkelig kontrol med tvangsarbejde. ”Det kan man ikke sige om Den Europæiske Union”, siger hun til Reuters, og tilføjer: ”Hvis man sammenligner vores arbejdslovgivning med USA’s, så har vi betalt ferie, og vi har meget gode arbejdsvilkår for vores ansatte. Derfor er begrundelsen ikke holdbar.”













og