Byg et nationalt center for kunstig intelligens

af i Digitalt/Politik & Samfund/POV Business

POLITIK // KRONIK – Tænk at man med et knips kan finde 69 mia. kr. til velfærd. Statsminister Lars Løkke Rasmussens (V) velfærdsløfte indrammer velfærd som en helt central politisk kampplads. Men hvad med klima og hvad med den dagsorden, som hedder teknologi, kunstig intelligens og disruption, spørger Peter Svarre, forfatter og ekspert i kunstig intelligens og Thomas Bernt Henriksen, vicedirektør og cheføkonom i tænketanken Axcelfuture.

Historiens valgkampe er brolagte med eksempler på og kritik af, at politikerne diskuterer emner, som i virkeligheden viser sig at være ret irrelevante for samfundet på længere sigt. Det er ikke særlig visionært at vinde et valg på, at offentlige udgifter skal følge med udviklingen i antallet af ældre og børn.

I det lys er klimadebatten selvsagt betydeligt mere vigtig, om end på en mere foruroligende måde, end velfærdsdebatten. Det samme er diskussionen om teknologi og kunstig intelligens som en kraft, der vil forandre Danmark.

Når det gælder klima og teknologi kunne et godt råd i valgkampen være at høre efter, hvad politikerne konkret har af svar på udfordringerne. Vi skal her ikke kloge os på klimatilpasningen. Vi vil give nogle bud på den anden centrale udfordring, teknologi og kunstig intelligens.

Hvis vi som samfund skal håndtere kunstig intelligens, skal vi turde vælge ambitiøse løsninger

I denne måned mødtes over 400 topledere til den årlige Axcel Company Day på Docken i Nordhavn for at diskutere, hvordan kunstig intelligens vil forandre erhvervslivet i Danmark og Norden.

Debatten er konkret og væsentlig.

Al økonomisk historie fortæller, at indførelsen af kunstig intelligens uden tvivl vil gøre vores samfund rigere samlet set.

Men kunstig intelligens har også skyggesider. Ét problem handler om tilpasningsomkostningerne for dem, der skal finde ny beskæftigelse. Et andet problem handler om, at gevinsterne fra den teknologiske udvikling kan blive helt skævt fordelt. Altså med andre ord den debat, som beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen stod i spidsen for i Disruptionrådet.

Hvis vi som samfund skal håndtere kunstig intelligens, skal vi turde vælge ambitiøse løsninger.

Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv foreslog forleden dag oprettelsen af en AI-fond, som staten skal putte 400 millioner i hvert eneste år frem til 2035. FH’s formand Lizette Risgaard har forslået en offentlig lånebank efter tysk forbillede. Det er fint med en erkendelse af, at det også handler om penge, når eksempelvis Kina skyder 13 mia. kr. bare i en enkelt teknologipark i Beijing.

Vi er til gengæld mere skeptiske over for statslige puljer og statsbanker.

Vi foreslår, at vi investerer pengene mere målrettet. Vi har fire bud på at gentænke den nationale strategi for kunstig intelligens, som regeringen præsenterede i midten af marts og som satsede 60 millioner kroner på at gøre Danmark til en leder inden for kunstig intelligens. Og ja, tallet var 60 millioner – ikke 60 milliarder, hvis nogen var i tvivl.

Brian Mikkelsens millioner kan for det første bruges til at skabe et internationalt fyrtårn for kunstig intelligens, nemlig et nationalt dansk AI-center, som blandt andet skal løse disse centrale opgaver:

Centret skal udvikle en særlig etisk dansk tilgang til kunstig intelligens, centret skal udvikle en sammenhængende dansk IT-platform, som muliggør at offentlige data kan anvendes til AI og kommercialiseres samt understøtte AI-startupvirksomheder.

Der er andre spørgsmål i valgkampen end velfærd. Et af dem er Danmarks økonomiske og teknologiske fremtid

For det andet skal vi lære af de seneste mange års gode erfaringer med vækstteams, som udvikler konkret erhvervspolitik, der kan bruges af virksomhederne. Et vækstteam for kunstig intelligens skal udvikle anbefalinger, der bidrager til investering og skalering i erhvervslivet, sikre de rette uddannelser og kompetencer til virksomhederne og sikre danske virksomheder adgang til specialiseret udenlandsk arbejdskraft inden for kunstig intelligens.

Kunstig intelligens skal – for det tredje – være sikkert at anvende, og vi skal som samfund kunne være trygge ved, at kunstig intelligens anvendes etisk forsvarligt.

Derfor skal Danmark have en myndighed, som kan overvåge og regulere anvendelsen af kunstig intelligens. Det kan være i skikkelse af en markant styrkelse af Datatilsynet og/eller Forbrugerombudsmanden.

Endelig er kunstig intelligens en vigtig europæisk dagsorden. EU har i 2018 lanceret sin overordnede strategi for kunstig intelligens. EU er bagefter, men er ikke tabt. Der er allerede masser af virksomheder og forskere, som arbejder med kunstig intelligens. Kontrasten til de globale ledere, USA og Kina, er, at indsatsen inden for EU er spredt og fragmenteret. Danmark skal bidrage til, at arbejdet med kunstig intelligens bliver et positivt og konstruktivt europæisk projekt, ligesom Lissabon-målsætningerne for forskning og udvikling var det indtil 2010.

Der er andre spørgsmål i valgkampen end velfærd. Et af dem er Danmarks økonomiske og teknologiske fremtid.


Foto: Flickr. 

Thomas Bernt Henriksen er cand.polit., vicedirektør og cheføkonom i tænketanken Axcelfuture. Han har tidligere arbejdet som chefanalytiker for Danske Bank og som debatredaktør, økonomisk kommentator og chef for lederkollegiet på Børsen. Og så er han medarrangør af Sommerkoncerter på Langeland. Thomas Bernt Henriksen bor i Tranekær med sin familie.

Peter Svarre hjælper virksomheder med at løse deres digitale marketing- og forretningsudfordringer. Svarre har arbejdet i 20 år med user experience, sociale medier, web metrics, online markedsføring og digital strategi. I dag driver han sin egen virksomhed, hvor han med foredrag, undervisning og rådgivning hjælper virksomheder med at omstille sig til den digitale tidsalder. Som konsulent bliver Peter Svarre typisk brugt som sparringspartner i forbindelse med udvikling af strategier for kommunikation, og som foredragsholder bliver han brugt til konferencer eller til at inspirere virksomheder, der skal sætte fut i deres digitale omstillingsproces.

Seneste artikler om Digitalt