EU ELLER EJ #4 // REPORTAGE – Najra Isakovic fra NGO’en Civil Rights Defenders fortæller om knaster i optagelsesprocessen, det fortsatte ønske om at blive optaget i EU, og hvorvidt bosnierne føler sig overhalet indenom.
SARAJEVO – Mens diskussionen om EU-udvidelse på Balkan er blevet genaktualiseret af en formel optagelsesaftale i marts 2024, er der politisk uro i Bosnien-Hercegovina. Der er også en smule uro at spore på det lille kontor, jeg er ankommet til, om end på et mindre storpolitisk plan.
”Der er kommet færre penge til civilsamfundsarbejde, både i Bosnien-Hercegovina og generelt,” fortæller Najra Isakovic.
Hun byder mig indenfor i et lille mødelokale, hvor kager, kaffe og danskvand er stillet klar. Jeg er taget på besøg hos den bosniske afdeling af menneskerettighedsorganisationen Civil Rights Defenders (CRD), hvor den lokale afdeling ligger et stenkast fra Miljacka-floden, der løber ned gennem Sarajevo.
Usikkerheden afspejles i den nye højreorienterede koalitionsregering i Sverige, som under Ulf Kristerssons ledelse har skåret kraftigt i midlerne til udviklingssamarbejde. Det har også sendt usikkerhed gennem den svensk-baserede NGO og afdelingen i Sarajevo. Med hovedkontor i Stockholm har CRD over 100 ansatte i mere end 50 lande, der arbejder for at fremme demokrati og menneskerettigheder i hele verden.
I Bosnien-Hercegovina er det Najra Isakovic og kollegaen Azra Ćulov, der varetager den opgave fra det lille kontor på Pehlivanuša, og der er nok at tage fat på.
”Jeg er ikke optimist. Men jeg har heller ikke afskrevet os helt,” siger Najra.
EU fortsat en drøm for flertallet
Bosnien-Hercegovina blev allerede i 2003 udpeget som et muligt medlemsland og ansøgte formelt om medlemskab i 2016. I marts 2024 nåede landet et skridt videre, da et enigt EU besluttede at gøre forhandlingerne om medlemskab til den officielle kurs. Men der er stadig lang vej igen, før bosnierne kan få lov til at slutte sig til naboen Kroatien, der ofte fremhæves som en EU-succeshistorie.
”Hvad skulle være alternativet for os? Vi er et lille land med nogle presserende sikkerheds- og udviklingsmæssige problemer, så vi bliver nødt til at fortsætte i den retning.”
”EU-medlemskab har efterhånden været på dagsordenen meget længe hernede. Det kom nok allerede på dagsordenen, da krigen sluttede. Men det er måske blevet et mindre varmt emne i dag end tidligere,” forklarer Najra Isakovic.
Nabolandet i nord har siden indlemmelsen i 2013 oplevet økonomisk fremgang og ti års uafbrudt vækst, der også får mange bosniere til at drømme om at følge trop. Men for nogle er vejen begyndt at føles for lang. En undersøgelse i februar 2024 viste, at opbakningen er faldende. I undersøgelsen fremhæver Paul McCarthy fra International Republican Institute, at folk er begyndt at miste tålmodigheden. Alligevel ønsker et overvældende flertal stadig medlemskab.
”Udviklingen i Kroatien har selvfølgelig en positiv effekt på ønsket om EU-medlemskab. Det gælder særligt for den kroatiske del af befolkningen, der presser på i den retning,” siger Najra Isakovic. Det kroatiske mindretal udgør omkring 15 pct. af befolkningen i Bosnien-Hercegovina.
”Hvad skulle være alternativet for os? Vi er et lille land med nogle presserende sikkerheds- og udviklingsmæssige problemer, så vi bliver nødt til at fortsætte i den retning,” siger hun.
I den seneste EU-rapport lyder vurderingen, at der ikke er sket fremgang med Bosniens udvikling. En mere pessimistisk udlægning ville nok være, at det faktisk er gået lidt i den forkerte retning
Najra Isakovic
Skulle man lege djævlens advokat, kunne man tale for øget samarbejde med Kina, USA, BRICS eller tættere regionale samarbejder.
”Det eneste logiske valg for os er at slutte os til EU. Der er ikke nogen seriøse alternativer, når man tænker geografi og kulturelt tilhørsforhold. Vi er allerede en del af Europa, selvom vi ikke er medlem af EU endnu, og det er også indlysende for de fleste bosniere.”
Bremseklodsen
”Folk bliver nogle gange bange for, om jeg skal til at røve dem,” siger Adnan grinende. Han taler godt engelsk, kender byen, og er blevet min faste taxachauffør i Sarajevo. Forinden har vi lavet et kort stop ved grænsen mellem Sarajevo og Istočno Sarajevo (Østsarajevo), der føles som en selvstændig stat inde i byen.
Adnan har været nødt til at gå ud af bilen for at tage sit taxaskilt af, da han som bosnisk chauffør ikke har taxalicens i Republika Srpska.
Istočno Sarajevo er den formelle hovedstad i Republika Srpska (RS), der som selvstyrende entitet føles fjernt fra resten af Bosnien. Selvom jeg kun befinder mig syv kilometer fra Sarajevos centrum, føles det, som om jeg allerede er kommet til et andet land.
På vej ind i RS bliver man budt velkommen af et skilt, der oplyser om de 57.000 serbere, der blev ”fordrevet” fra Sarajevo efter borgerkrigen. Langs alle veje hænger serbiske flag fra lygtepælene, og skiltene står på kyrillisk. ”FUCK NATO”-graffitien er dog skrevet med latinske bogstaver, så budskabet heller ikke er til at tage fejl af for danske journalister på gennemrejse.
”Der er en klar indflydelse fra Serbien på Republika Srpska, som er med til at fastlægge deres politiske kurs. Folk i RS har en stærk følelsesmæssig tilknytning til Serbien, og når der skal træffes store beslutninger, kigger de i den retning,” siger Najra Isakovic.
Mener du også, at den bosniske ambition om at blive EU-medlem ligefrem bliver undergravet af RS-regeringen og [Republika Srpskas præsident Milorad] Dodik? Eller er det for konspiratorisk?
”Vi har ikke brug for hjælp udefra til at bremse vores optagelse i EU. Det klarer vi fint på egen hånd. Omvendt har den politiske udvikling i Serbien naturligvis stor betydning i den sammenhæng. Her er opbakningen til EU dalet, ikke mindst efter Ruslands invasion af Ukraine. Det spreder sig også til RS.”
De uafhængige medier er under pres i både Bosnien og Republika Srpska. Antallet af frie, uafhængige medier er faldet mærkbart i Republika Srpska
Najra Isakovic
Det er også i Republika Srpska, man finder den suverænt største skepsis i befolkningen over for udsigten til at blive EU-medlem. Mens støtten i hele Bosnien er over 70 pct., ville kun 48 pct. af borgerne i RS stemme ja til en eventuel optagelse. For den bosniske del af befolkningen er tallet helt oppe på 84 pct.
”Opbakningen til EU-medlemskab er også faldet betragteligt i RS, om end ikke lige så meget som i Serbien. Dodik fremstiller samtidig det personlige politiske pres, der bliver lagt fra USA og EU’s side mod ham selv, som et angreb på serbere og serbiske værdier,” forklarer Isakovic.
I foråret blev sanktioner mod Milorad Dodik igen sat på dagsordenen i EU-Parlamentet grundet hans ”destabiliserende retorik”. Også USA har af flere omgange indført sanktioner mod det serbisk-bosniske statsoverhoved. Dodik har flere gange udtalt, at en uafhængighedsafstemning for RS kun er ”et spørgsmål om tid”.
Det lyder, som om Dodik bruger EU som et politisk stridsemne til at glide af på personlig kritik?
”Dodik har været ved magten længe og ved præcis, hvordan han kan vende det til sin fordel. Der er stadig meget nervøsitet i folk. Minder om fortiden blandt alle etniciteter, ikke kun serberne. Dodik ved, hvordan han kan bruge frygt til egen vinding – og til at bremse tilnærmelser mod ’Vesten’ og EU.”
Ytringsfrihed under pres i både Bosnien og RS
Republika Srpska har i det hele taget været genstand for kontroverser i Dodiks tid som præsident (2010-2018, 2022-). Mange bosniere føler, at han bliver instrueret i at skabe splid på Serbiens vegne, og at målet er at forhindre nødvendige reformer i at bevæge sig fremad. De kalder hans politiske udmeldinger ”påtagede” og henviser blandt andet til hans tidligere indrømmelser af massakren i Srebrenica, som han i dag kalder ”en myte”. En serbisk kilde, der har ønsket at udtale sig anonymt, kalder Dodik for ”bindeleddet mellem Putin og [Serbiens præsident Aleksandar] Vučić”.
Najra Isakovic føler ligesom mange andre bosniere, at processen har stået stille gennem længere tid. Det gælder ikke mindst, når man sammenligner det tempo, der er blevet sat i optagelsesforhandlingerne med Ukraine og Moldova i kølvandet på Putins invasionskrig
Under Dodiks ledelse har RS også forsøgt at gennemføre ”fremmed agent-love” a la den, der efter russisk forbillede blev udrullet i Georgien i foråret 2024. Efter hårdt pres fra bl.a. EU blev loven dog droppet igen i maj 2024.
”De uafhængige medier er under pres i både Bosnien og RS. Antallet af frie, uafhængige medier er faldet mærkbart i Republika Srpska. Det samme kan siges om Bosnien. Forskellen er, at der i de bosniske medier er plads til flere forskellige holdninger, mens der er mere ensretning af narrativet i RS,” siger Najra Isakovic.
Som en del af Dodiks forsøg på at styre det offentlige narrativ blev der i forrige regeringsperiode også taget skridt i retning af historieforfalskning. Her blev det blandt andet forbudt at lære skolebørn om massakren i Srebrenica eller belejringen af Sarajevo. Samtidig er ytringsfriheden også under pres på andre måder i både Bosnien og særligt RS, forklarer Azra Ćulov, der selv er en aktiv del af Bosniens LGBT+-bevægelse.
”Da vi skulle organisere et pride-møde i Banja Luka sidste år (marts 2023, red.), blev vores møde forbudt. En gruppe hooligans overfaldt os ved et efterfølgende møde. Her gjorde politiet intet for at standse dem,” siger Azra Ćulov. Selvom hun mener, at de progressive rettigheder kunne blive forbedret gennem medlemskab af EU – hvor det er forbudt at diskriminere mod personer på baggrund af seksuel orientering – advarer hun samtidig mod at tænke medlemskab som et quick fix:
”Der er samtidig en fare for, at EU-medlemskab kunne blive en sovepude, der stod i vejen for nødvendige forandringer,” tilføjer hun.
Overhalet indenom?
Europarådet gav i december 2022 Bosnien-Hercegovina status som kandidatland. Præcis et år efter blev det besluttet, at man også ville åbne de konkrete optagelsesforhandlinger. Alligevel føler Najra Isakovic ligesom mange andre bosniere, at processen har stået stille gennem længere tid. Det gælder ikke mindst, når man sammenligner det tempo, der er blevet sat i optagelsesforhandlingerne med Ukraine og Moldova i kølvandet på Putins invasionskrig.
Krigen i Ukraine har nok samtidig betydet, at folk i Bosnien er begyndt at tvivle på, hvorvidt vi egentlig kan ’reformere os’ til medlemskab, eller om det kræver noget udefrakommende
Najra Isakovic
Mens Bosniens ansøgning formelt blev sendt afsted i februar 2016, meldte Ukraine sig på banen fire dage efter invasionen 24. februar 2022. Moldova fulgte trop to uger efter. Allerede i juni samme år blev landet sammen med Moldova indstillet til kandidatstatus af et overvældende flertal i EU-Parlamentet, og forhandlingerne startede officielt i juni 2024.
”Krigen i Ukraine har nok samtidig betydet, at folk i Bosnien er begyndt at tvivle på, hvorvidt vi egentlig kan ’reformere os’ til medlemskab, eller om det kræver noget udefrakommende. Det at vi har været så længe på optagelsessporet uden konkrete resultater har nok skabt en vis opgivenhed. Og der er også en følelse af skuffelse,” siger Isakovic.
Også udmeldingerne fra EU-toppen kunne tyde på et større fokus på at udvide i øst snarere end på Balkan. Ursula von der Leyen kalder starten på forhandlinger med Ukraine og Moldova ”skelsættende”, mens EU-udenrigschef Josep Borrell omtaler dem som ”fremtidige EU-medlemmer”. Borrell har i øvrigt givet samme løfte til landene på Balkan.
”Måske er der efterhånden en skepsis over, om vi nogensinde kan komme helt i mål,” siger Najra Isakovic. ”Selv hvis vi opfyldte kravene i morgen, ville det så være ’godt nok’ til at blive accepteret af alle medlemslande?”
Så på en måde er det måske samme følelse, som fx Tyrkiet har siddet med? Vil et samlet EU nogensinde lukke et muslimsk land ”ind i varmen”?
”I den seneste EU-rapport lyder vurderingen, at der ikke er sket fremgang med Bosniens udvikling. En mere pessimistisk udlægning ville nok være, at det faktisk er gået lidt i den forkerte retning.”
Artikelserien EU eller EJ? er lavet med tilskud fra Europa-Nævnet. Læs de andre artikler i serien her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
