Børns perspektiver er nøglen til en bæredygtig fremtid. Lad os lytte til dem

BØRN PERSPEKTIV paradigmeskift thunberg — Arkivfoto: Pixabay

Anne Mette Friis 12.08.2023

PARADIGMESKIFT // KRONIK – “Our house is on fire,” proklamerede Greta Thunberg i sin power speech til verdens ledere i 2019. Og selvom vi står overfor uoverskuelige udfordringer og fiaskoer, er det stadig muligt at vende kursen og reparere skaderne. Men for at tackle de problemer, der truer vores verden, kan vi ikke anvende den samme konventionelle tænkning, som bidrog til deres skabelse. I stedet må vi omfavne et nyt paradigme, der inkluderer stemmer og perspektiver fra vores mest lovende fortalere for forandring – børn og unge.

Vores hus har i sandhed stået i flammer denne sommer, hvor nyhedskanalerne bugnede af rapporter om, at juli igen har slået temperaturrekorder.

Italien smeltede med svedende 48 grader celsius, mens naturbrande fortsat har spredt sig over det sydlige Europa. Temperaturen i det nordlige Atlanterhav har overskredet forskernes forventninger, og planeten er ved at kollapse efter den brutale påvirkning af varme, hvilket fører til det tragiske tab af millioner af menneskeliv.

Langsomt men sikkert går det op for os dødelige, at vi ikke længere kan stole på klimakompensation for at undslippe disse stigende udfordringer.

Klimakrisen er blot en ud af flere eksistentielle trusler, og den akkompagneres af for eksempel trusler om velfærdssamfundets sammenbrud, ukontrollabel kunstig intelligens og den aktuelle frygt for atomkrig. Jeg vil tilføje, at accelerations- og præstationssamfundet i sig selv er en kæmpe trussel, og at den fart, hvormed vi speeder livet op på alle fronter, fjerner os mere og mere fra det, der er enkelt og godt: Kvalitetstid, familie, samtaler, fællesskaber, naturen, kulturen, litteraturen …

Det viser sig igen og igen, at man bliver overrasket over, hvor kompetente børn og unge er, og hvor meget de egentlig har på hjerte

Verden fylder os med angst, som er et monster, der virkelig har noget at leve af i disse år, hvor angst er blevet et mentalt sundhedsproblem på globalt plan.

I Danmark stiger tallene for mistrivsel blandt børn og unge markant år for år, men ifølge Jon Clifton, CEO i det internationale analyseinstitut Gallup, har folk verden over oplevet markant mere tristhed, stress, vrede, fysisk smerte og bekymring det seneste årti. Han mener, at vi befinder os i en decideret mistrivselskrise, og undersøgelser viser da også, at 33 % af mennesker verden over har oplevet negative følelser gennem en større del af dagen nu end tidligere.

Årsagerne er ikke de samme i alle dele af verden, men det generelle budskab er, at menneskeheden er blevet mere og mere ulykkelig. Alene den kendsgerning gør os mere ulykkelige.

Tilbage til klimakrisen for en undersøgelse fra juni 2023 gennemført af blandt andre UNICEF Danmark viser, at en tredjedel af eleverne i udskolingen har tanker og bekymringer om klimaet, som går ud over deres hverdag, og de tal stemmer overens med tal fra lignende globale undersøgelser. Nogle børn udtrykker endda, at de kan have svært ved at sove på grund af deres bekymringer.

Børnene venter stadig

Børn og unge har i flere år kæmpet for, at vi voksne går i front og tager verdens udfordringer alvorligt. Ikke ved at flyve rundt og kigge på smeltende gletsjere, men ved at stoppe op og betragte samtlige de goder, vi omgiver os med. Stræber vi udelukkende efter stigende økonomisk vækst, selvom et højt BNP alene har vist aldrig gjort nogen lykkelige? Hvornår holder vi op med at ville have mere og mere – eller hvornår begynder vi at forstå, at det, vi skal have mere og mere af, er nærvær og samvær?

Jon Clifton mener, at verdens ledere har svigtet ved ikke at tage mistrivslen alvorligt, og i mange tilfælde er den forsøgt bortforklaret med coronaen som begrundelse.

I et demokratisk samfund har alle ret til og krav på at få ordet. Alligevel ved vi voksne ikke, hvordan man samtaler med yngre medborgere

Men sandheden er, at vi trænger til at tage hul på en helt ny samtale. Vi skal tale meget mere om konsekvenserne af den måde, vi driver samfund på, og samtalen skal ikke kun finde sted blandt dem, der normalt råber højst, for vi løser som bekendt ikke vores problemer med den samme tankegang, som har skabt den. Børn og unge har krav på at blive hørt og inviteret ind i samtalen.

Ikke alene har de ret ifølge FNs Børnekonvention til at blive involveret i sager, der vedrører dem, men de betaler også en pris, som vi ikke kan nægte dem at have meninger om og holdninger til, og som de bør have en arena til at dele med voksne. Og det viser sig igen og igen, at man bliver overrasket over, hvor kompetente børn og unge er, og hvor meget de egentlig har på hjerte.

I et demokratisk samfund har alle ret til og krav på at få ordet. Alligevel ved vi voksne ikke, hvordan man samtaler med yngre medborgere. Men svaret er enkelt – man samtaler ved at lytte og tale. Ikke kun ved selv at tale.

I denne tid er begrebet ”systemiske forandringer” på alles læber, men vi har stadig til gode at se nogen gå i front for omkalfatrende forandringer. Bortset selvfølgelig fra, at Greta Thunberg utrætteligt har forsøgt, men at vi voksne ikke formåede at gribe bolden. En seriøs systemisk forandring kunne være at inddrage børn og unge i enhver samtale og få deres bud på, hvordan vi skaber et samfund, som er sund og velegnet for alle. Et samfund, der ikke er stenet men derimod blødt som en krop.

Og hvis vi skal bevare håbet i disse prøvende tider, er jeg overbevist om, at håbet ligger i meningsfulde samtaler og kollektivt sammenhold. Vi skal omfavne et nyt perspektiv på verden, et perspektiv der tilhører børnene, som igen og igen viser sig at være langt klogere, end vi nogensinde kunne have forestillet os.

Læs også Rasmus Lund Nielsens anmeldelse af Greta Thunbergs Klimabogen her.

Anne Mette Friis

Anne Mette Friis (f. 1960) har været børnerettighedsforkæmper i mere end 20 år, bl.a. som national chef i UNICEF Danmark, i Joannahuset og nu i Bryd Tavsheden.