BRASILIEN // NYHEDSANALYSE – Den brasilianske præsident Jair Bolsonaro er under hårdt pres. Meningsmålingerne er elendige, hans håndtering af covid19-pandemien kritiseres kraftigt, han er mistænkt for korruption, han er partipolitisk hjemløs forud for valget i 2022, og inflationen i Brasilien stiger. Det har fået Bolsonaro til at reagere med trusler om kup, og hans mest trofaste tilhængere kræver, at militæret griber ind. Men er et kup på vej, eller er der tale om teatertorden?
SAO PAULO – Den 7. september er Brasiliens nationaldag. På denne dato i 1822 erklærede den portugisiske kronprins – og fra det øjeblik også den brasilianske kejser, Pedro 1. – landet for uafhængigt af Portugal. Den 7. september er derfor ladet med symbolik i Brasilien, hvilket præsident Bolsonaro i år forsøgte at udnytte til en magtdemonstration.
Den hårdt pressede præsident og hans tilhængere havde indkaldt til støttedemonstrationer i hovedstaden Brasilia og i en lang række større byer. Folk var rejst ind til storbyerne i de foregående dage, og der var generelt en spænding og nervøsitet om, hvordan dagen ville forløbe.
Ville Bolsonaro lægge op til et kup? Ville demonstranterne – inspireret af hændelserne i Washington i januar – forsøge at storme parlamentet i Brasilia? Hvordan ville politiet og militæret i givet fald forholde sig?
Mindre dramatisk end frygtet
Forløbet blev imidlertid langt mindre dramatisk end frygtet eller håbet af tilhængerne og modstanderne af Bolsonaro. Der var demonstranter, som aftenen før forsøgte at bryde politiets afspærringer ved parlamentet i Brasilia, men de nåede ikke frem til bygningen.
Bolsonaro tordnede som forventet mod Højesteret, hvor han er ved at blive undersøgt for korruption. Men to dage efter udsendte han en ’Erklæring til nationen’, hvor han blandt andet beklagede, at han havde ladet sig rive med af stemningen
Der var en demonstration i Brasilia, men den var mindre end de gange, hvor brasiliansk politik har været mest agiteret. I São Paulo var der ifølge politiet cirka 125.000 mennesker samlet på byens hovedstrøg Avenida Paulista. I betragtning af at der bor 23 millioner mennesker i byen, var det ikke spektakulært, og det var langt, langt færre end de 2 millioner, Bolsonaro på forhånd havde sagt ville dukke op.
Bolsonaro sagde i sin tale i Brasilia, at han ville indkalde Statsrådet dagen efter, hvilket blev set som en slet skjult trussel om at indføre undtagelsestilstand. Men Statsrådet blev ikke indkaldt alligevel.
Sidst men ikke mindst, så tordnede Bolsonaro som forventet mod Højesteret, hvor han er ved at blive undersøgt for korruption. Men to dage efter udsendte han en ’Erklæring til nationen’, hvor han blandt andet beklagede, at han havde ladet sig rive med af stemningen. Dermed afspejler forløbet omkring d. 7. september ret præcist den generelle aktuelle politiske situation i Brasilien.
Meningsmålingerne er dårligt nyt for Bolsonaro
For det første kæmper præsident Bolsonaro med dårlige meningsmålinger, som viser, at han står til at tabe stort ved næste års præsidentvalg. Den seneste måling gav ham således kun 25 procent af stemmerne i første valgrunde, mens den klare vinder var tidligere præsident Luiz Inácio da Silva – Lula – med 44 procent af stemmerne.
Det brasilianske præsidentvalg afholdes over to runder, hvor de to kandidater med fleste stemmer i første runde, går videre til anden runde, medmindre der er en kandidat som har fået mere end 50 procent af stemmerne i første runde.
Meningsmålingen for en eventuel anden valgrunde mellem Lula og Bolsonaro viste også en klar sejr til Lula. Her stod han til at få 55 procent af stemmerne, mod 30 procent til Bolsonaro. 11 procent ville stemme blankt, og de sidste 3 procent havde endnu ikke havde besluttet sig. Det sidste er også vigtigt, fordi det peger på, at der sandsynligvis er relativt få ubeslutsomme vælgere tilbage, som måske kunne overbevises om at skifte mening.
Meningsmålingen undersøgte også, hvordan folk vurderede den siddende regering, og her var der heller ikke meget trøst at hente. De to eneste grupper, hvor et flertal vurderede, at regeringen gjorde det godt, var de evangeliske vælgere og vælgere, der havde stemt på Bolsonaro ved anden valgrunde i 2018. I alle andre tilfælde, uanset om man opdelte vælgere efter køn, alder, indkomstniveau eller uddannelsesniveau, var der et klart flertal, som vurderede regeringen som værende dårlig.
Der kan næppe dannes et flertal i parlamentet for at afsætte Bolsonaro ved en rigsretssag, så længe at op mod en tredjedel af befolkningen fortsat støtter ham
Men meningsmålingerne viser også, at på trods af Bolsonaros mange problemer, så har han fortsat en vis opbakning i befolkningen. Alt i alt betyder det, at han på den ene side har et begrænset manøvrerum, men på den anden side er den almindelige forventning, at han kommer til at sidde valgperioden ud.
Det skyldes, at der næppe kan dannes et flertal i parlamentet for at afsætte Bolsonaro ved en rigsretssag, så længe at op mod en tredjedel af befolkningen fortsat støtter ham. Til gengæld trøster oppositionen sig formodentlig ved, at Bolsonaros problemer er så omfattende, at han næppe kan nå at lave et comeback forud for valget i oktober 2022.
Brasilianerne bliver vaccineret
Et af Bolsonaros største problemer indtil videre har selvfølgelig været håndteringen af covid19-pandemien, som indtil nu har krævet næsten 600.000 dødsofre i Brasilien. Længe underspillede han pandemiens alvor, og efterfølgende frarådede han flere gange at lade sig vaccinere. Forløbet har efterladt regeringen vingeskudt og med interne konflikter, og landet har haft fire sundhedsministre på under tre år. Flere af disse har været i åben opposition til Bolsonaro.
Forløbet er endt med, at den føderale regering nu opkøber al den vaccine, som produceres i Brasilien, og efterfølgende distribuerer den til de enkelte delstater gennem det offentlige sundhedssystem. Her har vaccinationsprogrammet nydt godt af, at landet i forvejen har en veludviklet infrastruktur til netop håndtering af vacciner. Det skyldes, at man hvert år vaccinerer cirka 80 millioner mennesker mod influenza.
Inflationen de seneste 12 måneder har været på næsten ti procent
Vaccinationsprogrammet har ført til, at cirka en tredjedel af den brasilianske befolkning nu er færdigvaccineret mod covid19, mens yderligere en tredjedel har fået første vaccinestik. I og med at Bolsonaro har frarådet, at man bliver vaccineret, er det med til at understrege, at mange brasilianerne er kritiske overfor Bolsonaros covid19-politik.
Økonomisk krise og inflation
Brasilien har efterhånden været ramt af en økonomisk krise i mere end 5 år, og covid19-pandemien har ikke gjort situationen nemmere. I Bolsonaros præsidentperiode er den brasilianske valuta – real – faldet med omkring en tredjedel i forhold til både den amerikanske dollar og euroen.
På den ene side er det en fordel for den brasilianske eksport, som bliver billigere og dermed mere konkurrencedygtig. På den anden side er importerede varer og varer fremstillet i Brasilien med udenlandske input blevet dyrere for den almindelige brasilianer. Det mærker den menige brasilianer i hverdagen.
Priserne på brændstof er også steget, fordi det statslige olieselskab Petrobras fastsætter priserne baseret på verdensmarkedspriserne afregnet i amerikanske dollar. Prisen på ethanol, som mange brasilianere hælder på deres biler, er steget med 40 procent i 2021, mens prisen på diesel og benzin er steget med cirka 30 procent i den samme periode.
Situationen er ikke blevet nemmere at, af Brasilien i øjeblikket er ramt af eftervirkningerne af en relativt tør sommer. Det betyder blandt andet, at elektricitetspriserne er steget, da store dele af den brasilianske elektricitetsforsyning stammer fra vandkraft. Samtidig er fødevarepriserne også steget som en følge af kombinationen af tørke og stigende priser på input og transport.
Alt i alt har det ifølge det statslige Institut for Geografi og Statistik – IBGE – ført til, at inflationen i de seneste 12 måneder har været på næsten ti procent. Beregninger fra IBGE viser også, at med undtagelse af nogle få måneder ved årsskiftet 2015/2016 er det det højeste inflationsniveau siden 2003. For den fattigste del af befolkningen rækker pengene derfor kortere, og samtidig er mange blevet ramt af arbejdsløshed under pandemien.
Dette er til dels blev afhjulpet af, at der er blevet indført støtteordninger til den fattigste del af befolkningen, men dette er gennemført af et flertal udenom regeringen og dens neoliberale økonomiminister Paulo Guedes. Selvom tiltaget har været populært, ser det derfor ikke ud til at have gavnet Bolsonaros popularitet i meningsmålingerne.
Partiløs præsident
Bolsonaros situation forud for valget er ikke blevet nemmere af, at han i øjeblikket er partiløs. I løbet af sin politiske karriere har han repræsenteret intet mindre end ni forskellige partier i parlamentet i løbet af en periode på kun godt 20 år.
Ved valget i 2018 stillede han op for Partido Social Liberal (PSL) – det Socialt Liberale Parti – men Bolsonaro og partitoppen kunne ikke enes om, hvem der skulle sætte retningen for partiet. Det førte til et brud mellem parterne.
Militær intervention nu – var et af de slogans, som blev luftet. Det er imidlertid en risikabel kurs at bevæge sig ud på
Bolsonaro forsøgte efterfølgende at etablere et nyt parti, men det lykkedes ikke at samle det nødvendige antal underskrifter til at registrere partiet frem til næste valg. Det har ført til intense spekulationer om, hvem Bolsonaro vil stille op for, men hans faldende popularitet har gjort den øvelse vanskelig.
I 2018 fik PSL et godt valg til parlamentet båret frem af Bolsonaros popularitet, men med udsigt til at Lula vinder valget i 2022, vil der givetvis værre mindre lyst blandt – i de mindste – de større partier til at blive associeret med Bolsonaro.
Det kan man allerede se nu, hvor tre større partier på højrefløjen – herunder PSL – er i forhandling om at lave en valgalliance frem mod valget i 2022. De tre partier er enige om, at en betingelse for, at alliancen bliver indgået, er, at Bolsonaro ikke får lov til at stille op for nogle af de tre partier. Det vil sige, at i de kredse ses Bolsonaro som en hæmsko snarere end en hjælp i forbindelse med valget.
Mere teatertorden end kup
Selvom brasiliansk politik kan være meget uforudsigeligt, ser det alt i alt ikke ud til, at Bolsonaro får mulighed for at forlænge sin præsidentperiode via valgurnerne. Det efterlader ham så med et kup som et alternativ, og da han jævnligt taler begejstret om landets militærdiktatur fra 1964 til 1985 er det sandsynligvis noget han seriøst overvejer.
Han – og hans støtter – flirter åbenlyst med tanken, som man blandt andet kunne se på bannerne ved demonstrationerne d. 7. september. ’Intervencão militar ja’ – Militær intervention nu – var et af de slogans, som blev luftet. Det er imidlertid en risikabel kurs at bevæge sig ud på for Bolsonaro.
Brasiliens militær i 2021 er af en anden ganske anden støbning end det, som gennemførte kuppet i 1964. Den gang skete det angiveligt for at undgå en kommunistisk magtovertagelse og ’frelse demokratiet’. Men den kolde krig er stoppet for længst, og to perioder med Lula som præsident samt seks år med hans efterfølge Dilma Rousseff bragte ikke Brasilien på kanten af et kommunistisk regime.
Det er derfor vanskeligt i dag at retfærdiggøre et eventuelt kup med truslen om en kommunistisk magtovertagelse. Der er ganske vist hard core Bolsonaro-tilhængere, som bruger den retorik, men det er ikke en generel holdning blandt brasilianerne.
Selvom Bolsonaro har udnævnt flere generaler som ministre, og tusindvis af militærfolk er blevet ansat i diverse ministerier, er der ikke nødvendigvis en udbredt villighed i militæret til at satse på et kup til fordel for Bolsonaro. Hans dalende popularitet, hans katastrofale håndtering af covid19-pandemien, den økonomiske krise, og – givetvis – hans manglende politiske program gør det til en tvivlsom allieret at satse sin karriere på.
Der var mange, som holdt vejret op mod d. 7. september. Hvad ville der ske? Men set i bakspejlet, ser det ud til, at der mere var tale om teatertorden end ouverturen til et kup.
LÆS ALLE THOMAS CHRISTIANSENS ARTIKLER HER
Topillustration: Pro-Bolsonaro demonstration på Esplanada dos Ministerios i Brasilia d. 7. september 2021. Foto: Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og