BRASILIEN // VALG – Søndag den 2. oktober blev der afholdt præsidentvalg i Brasilien. 11 kandidater stillede op, og som forudset fik tidligere præsident Lula flest stemmer. Den nuværende præsident Jair Bolsonaro fik imidlertid et meget bedre valg end forventet, og de to skal derfor nu ud i en anden – og tilsyneladende uforudsigelig – valgrunde den 30. oktober. Mange brasilianere spørger derfor sig selv i disse dage – Hvad sker der nu?
BRASÍLIA – Brasilien er et af verdens største demokratier med næsten 160 millioner stemmeberettigede vælgere, og landet er samtidig en økonomisk gigant og et politisk referencepunkt i Latinamerika.
Søndagens præsidentvalg blev derfor fulgt med stor opmærksomhed mange steder på kloden, for hvilken vej ville Brasilien dreje politisk? Ville brasilianerne genvælge den nuværende stærkt højreorienterede præsident Bolsonaro eller foretrække den venstreorienterede tidligere præsident Luiz Inácio da Silva – bedre kendt som Lula? Eller ville det lykkes en tredje kandidat at slå igennem?
Som beskrevet i en tidligere artikel havde meningsmålingerne længe peget på en komfortabel sejr til Lula, og med en realistisk mulighed for at få mere end 50 procent af stemmerne, som ville betyde, at han vandt valget i første runde. Heroverfor stod Bolsonaro, som i de fleste meningsmålinger stod til at få i omegnen af 35 procent af stemmerne. Valgresultatet blev imidlertid meget mere tæt end forudset.
Lula vandt ganske vist første runde med godt 48 procent af de gyldige stemmer, hvilket lå inden for meningsmålingernes forudsigelser, men Bolsonaro fik med godt 43 procent af stemmerne et noget bedre valg end forudset. De to skal derfor ud i en anden valgrunde, som afholdes den 30. oktober.
Begge både vandt og tabte
For begge de primære kandidater var resultatet nok dårligere, end de hver især havde håbet. For Lulas vedkommende levede han ganske vist op til forudsigelserne i meningsmålingerne, men det lykkedes ham ikke at vinde i første valgrunde, og afstanden til Bolsonaro var mindre end forudset. Sidstnævnte fik ganske vist et bedre resultat end forudsagt, men han lå alligevel klart bag Lula og langt fra sine egne forudsigelser om, at han ville vinde med mere end 50 procent af stemmerne i første runde.
Det var også en sejr for begge kandidater, at de tilsammen fik næsten 92 procent af de afgivne stemmer. Brasilianerne så altså stort set ingen alternativer til de to favoritter, og de ni øvrige kandidater til præsidentposten måtte nøjes med smulerne, som var tilbage. Paradoksalt nok stiller det både Lula og Bolsonaro i en kompliceret situation forud for anden valgrunde.
Kompliceret vej til sejr for begge
I Bolsonaros tilfælde er der to veje til at vinde det endelige valg. Den ene er, at han skal hente over 80 procent af de stemmer, som gik til de øvrige ni kandidater i første valgrunde. I lyset af de øvrige ni kandidaters politiske profiler er det næppe en sandsynlig vælgervandring – snarere tværtimod.
Den anden mulighed er, at han kan mobilisere en betydelig del af de vælgere, som ikke stemte ved første valgrunde. I Brasilien er det obligatorisk at stemme, men stemmeprocenten var alligevel kun omkring 80 procent, hvilket i øvrigt er normalt ved præsidentvalg. Det vil derfor kræve en ekstraordinær mobilisering af mindst 6-7 millioner “sofavælgere” fra første runde, for at han kan vinde i anden runde.
En snæver sejr kan stille spørgsmål ved hans folkelige mandat og samtidig give ammunition til de mere ekstreme Bolsonaro-tilhængere
I Lulas tilfælde er situationen nemmere, da han starter med en fordel på over 6 millioner stemmer. Det betyder, at han “blot” skal undgå at miste for mange af de vælgere, som stemte på en af de ni andre kandidater i første runde. Desuden skal han “blot” sørge for ikke at mobilisere markant færre sofavælgere end sin modstander forud for anden runde. En snæver sejr kan imidlertid godt blive et problem på to fronter.
For det første fordi en snæver sejr kan stille spørgsmål ved hans folkelige mandat og samtidig give ammunition til de mere ekstreme Bolsonaro-tilhængere, som længe har påstået, at Lula kun ville kunne vinde i kraft af valgsvindel. For det andet kan det give ham problemer i forhold til at få gennemført sin politik i den efterfølgende regeringsperiode.
Brasilien drejede til højre
Lula står altså umiddelbart med de bedste muligheder af de to til at overtage præsidentposten fra 1. januar, men selv hvis han vinder, vil hans politiske handlemuligheder sandsynligvis være mere begrænsede, end han ønsker sig. Det skyldes ikke mindst, at de partier, som er allierede med Bolsonaro, generelt gik frem ved valgene til Repræsentanternes Hus og Senatet, der blev afholdt samtidig med præsidentvalget.
Det viste sig blandt andet ved, at to fremtrædende tidligere Bolsonaro-ministre begge fik et godt valg. Den ene var tidligere miljøminister Ricardo Salles, der er en af hovedarkitekterne bag regeringens lemfældige miljøpolitik. Den anden var tidligere sundhedsminister Eduardo Pazuello, som i to år stod i spidsen for regeringens katastrofale håndtering af covid19-pandemien. De stillede begge op og blev valgt til Repræsentanternes Hus.
I modsætning til mange gange før talte han ikke om svindel eller kom med slet skjulte antydninger af muligheden for at gennemføre et kup
Lula har dermed en klar interesse i ikke kun at vinde anden runde, men i at vinde stort for at stå bedst muligt fremover. Han kan derfor ikke tåle at sove på laurbærerne. Han har også brug for at kapre flere stemmer i de næste uger. Her er et oplagt mål at sikre sig så mange af stemmerne fra de nu tidligere kandidater ved blandt andet at appellere til, at de ikke må blive hjemme i anden valgrunde, og samtidig fortsætte med at portrættere Bolsonaro som en trussel mod det brasilianske demokrati.
Kup aflyst – for nu
Forud for valget var der en vis nervøsitet i brede dele af det brasilianske samfund for, om der i forbindelse med valget ville opstå voldelige episoder eller ligefrem et kupforsøg. Det skyldes ikke mindst, at Bolsonaro gentagne gange har stillet spørgsmål ved valgsystemet og påstået, at der måtte være svindel involveret, hvis han ikke vandt valget.
For at imødekomme mistanken om svindel havde den brasilianske valgretsdomstol blandt andet inviteret repræsentanter fra Organisation af Amerikanske Stater til at overvåge valget. De kom allerede mandag med en foreløbig rapport, som konkluderede, at valget var foregået efter reglerne.
Søndag aften var det da også en usædvanlig afdæmpet præsident, som mødte pressen. I modsætning til mange gange før talte han ikke om svindel eller kom med slet skjulte antydninger af muligheden for at gennemføre et kup.
Det er endnu for tidligt at sige, om det vil være strategien frem mod anden valgrunde. Bolsonaros dilemma er givetvis, at hvis han skruer op for retorikken om svindel og kup, risikerer han at skræmme både sofavælgere og nu “hjemløse vælgere” fra første valgrunde væk forud for anden valgrunde. På den anden side, hvis han forsøger at moderere sin retorik for at tiltrække vælgere fra midten, risikerer han at fremstå som principløs. Det kan føre til en demobilisering af en del af hans vælgerbase.
Spændt stemning frem mod afgørelsen
I alle tilfælde vil perioden frem mod anden valgrunde sandsynligvis blive anspændt. Det skyldes blandt andet, at der blandt Bolsonaro-tilhængere er åbenlyse fortalere for indførelse af et autoritært styre. De brasilianske institutioner – først og fremmest militæret og det juridiske system – ser imidlertid ud til at bakke solidt op om demokratiet, og der er derfor næppe udsigt til, at Bolsonaro kan gennemføre et kup, selv hvis han gør forsøget.
Det kan dog ikke udelukkes, at det kommer til flere mere eller mindre koordinerede voldelige konfrontationer. Flere mennesker blev dræbt på baggrund af politiske uenigheder forud for valget, og det kan ikke udelukkes, at Bolsonaro-tilhængere følger inspirationen fra deres politiske idol i USA – Donald Trump – og planlægger aktiviteter à la stormen på Kongressen i USA den 6. januar 2020.
Spændingen er også bevaret frem mod anden valgrunde, fordi meningsmålingerne delvist tog fejl i første valgrunde. Tirsdag forklarede repræsentanter for de to førende meningsmålingsinstitutter – Datafolha og Ipec – at det sandsynligvis skyldtes, at meningsmålingernes forudsigelse af at Lula var tæt på vinde i første runde, formodentlig flyttede stemmer fra de øvrige kandidater til Bolsonaro.
Hvis det er den rigtige forklaring, vil fejlen næppe gentage sig i anden runde. Hvis institutterne derimod har fejl i deres sammensætning af respondenter, er det langt mere usikkert, hvad der vil ske i anden runde.
Uanset forløbet frem mod anden valgrunde, og uanset hvem der ender med at vinde præsidentvalget, står det imidlertid klart, at det brasilianske samfund er stærkt politisk polariseret. Der er derfor i alle tilfælde udsigt til, at de kommende år vil byde på en vanskelig politisk situation. Det er næppe det bedste udgangspunkt for Brasilien og brasilianerne, som fortsat kæmper med at komme ud af både eftervirkningerne af Covid19-pandemien og de globale konsekvenser af den russiske invasion af Ukraine.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
