Blå blok på bar bund efter valget

af i Danmark/Politik & Samfund

VALG 2019 // KOMMENTAR – I de første to uger af valgkampen har vi set en blå blok, hvor partierne virker rådvilde om, hvilken retning de skal gå, skriver Bjarke Larsen. Men det borgerlige kollaps stopper ikke ved det forventelige nederlag 5. juni. Den borgerlige krise er eksistentiel.

Vi skal ikke mange år tilbage, før Venstre var større end Socialdemokratiet. Nu er Socialdemokratiet større end Venstre, De Konservative og Liberal Alliance tilsammen. Samtidig fosser stemmerne ud af Dansk Folkeparti. De første to ugers valgkamp har vi set en blå blok, hvor partierne virker helt grundlæggende rådvilde om, i hvilken retning de skal gå.

Mange af de positioner, man har kæmpet for og forsvaret i løbet af regeringsperioden, er nu opgivet – helt uden kamp. Det gælder det forhadte omprioriteringsbidrag, hvor offentlige institutioner hvert år skulle aflevere 2 pct. af budgettet til en pulje. Det gælder børnene på Sjælsmark, der nu godt må få lidt bedre forhold. Det gælder uddannelsesloftet. Det gælder …

Pludselig var Venstre også villig til at øge velfærden med 69 milliarder kr. frem mod år 2025. Og pludselig ville Lars Løkke Rasmussen (V) gerne i regering med Socialdemokratiet, efter at VLAK-regeringen i 4 år har haft Socialdemokratiet som hovedfjenden, Venstre har lavet en valgmanual, der ikke mindst handler om at gå hårdt til S (især på indvandringspolitikken) og Løkke har startet valgkampen med at kalde forskellige S-forslag for uansvarlig overbudspolitik.

En eksistentiel krise

Det borgerlige kollaps stopper ikke ved det forventelige nederlag 5. juni. Den borgerlige krise er eksistentiel, for de blå partier og debattører har ikke nuancerede og troværdige svar på mange af de emner, der vil fylde i de kommende år.

Et oplagt eksempel er klimakrisen. Her står rød blok med størst troværdighed ifølge alle målinger. Det gavner nok heller ikke, at borgerlige debattører på de sociale medier ofte ikke går ind i en reel debat om det komplekse problem, men i stedet håner de klimabekymrede ved at skrive om, at de med fornøjelse har bestilt en flybillet eller at de glæder sig til at sætte tænderne i en stor bøf. Problemerne løses ikke ved at flyve mindre og spise mindre kød, men hvor er de borgerlige ideologer, der for alvor tør gå ind i en seriøs og nuanceret debat om løsningerne? Connie Hedegaard må føle sig ret ensom.

Uanset hvor lille en stat man ønsker sig, bør det være en borgerlig mærkesag at sikre, at alle virksomheder har lige konkurrencevilkår. Og tænk sig, at der skulle en Rasmus Jarlov (K) til, før der blev talt dunder til de banker, der hvidvasker penge

Et andet eksempel er det ensidige fokus i udlændingedebatten på stramninger, som fejres med kage. At vi har fået et debatklima, hvor der i fuld alvor skabes et billede af, at den stramme indvandringspolitik vil bryde sammen, hvis børnene på Sjælsmark får så meget som en kartoffel mere til aftensmaden. At man har lavet ligegyldige – og uliberale – symbolpolitiske tiltag, talt integrationen ned og ikke gjort noget ud af de succeser, der også er på området. De fleste ved jo godt, at det ikke er så sort/hvidt, som Inger Støjberg (V) og Martin Henriksen (DF) prædiker.

Det er for mig også svært at forstå, at det ikke er en borgerlig mærkesag at bekæmpe skattely og de multinationale firmaers skattesnyd. Uanset hvor lille en stat man ønsker sig, bør det være en borgerlig mærkesag at sikre, at alle virksomheder har lige konkurrencevilkår. Og tænk sig, at der skulle en Rasmus Jarlov (K) til, før der blev talt dunder til de banker, der hvidvasker penge.

Hvor er de borgerlige fritænkere?

Man kan også nævne emner som stress på arbejdspladsen og unge med angst. Der er flere og flere unge med diagnoser, som falder igennem sikkerhedsnettet i skolen. En forfejlet inklusion. Det er en svær problemstilling, men har blå blok taget det alvorligt? Det synes jeg ikke.

Listen kan gøres meget længere. Blå blok “ejer” ikke ret mange af de dagsordner, der fylder i hverdags-diskussionerne hos mange.

Samtidig er der kommet et betragteligt antal debatbøger fra politikere og kommentatorer fra centrum-venstre. Mest synlige er en række socialdemokratiske folketingsmedlemmer, men i disse dage udkommer f.eks. en bog af Malte Frøslee Ibsen, der vil lære venstrefløjen at elske EU, og flere andre er på vej.

Der venter et langt genopretningsarbejde for det borgerlige Danmark

Det står i skarp kontrast til manglen på borgerlige debattører og intellektuelle, der tænker nyt. De er der, men de er få. I stedet fyldes debatspalterne af to positioner, der gentages igen og igen: På den ene side debattører som Eva Agnete Selsing og Sørine Gotfredsen, der mener, at de fleste problemer skyldes moderniteten og den manglende forankring i kristne værdier. På den anden side CEPOS og en række politikere, der mener, at svaret på de fleste problemer er skattelettelser. Som Anders Samuelsen (LA) frejdigt erklærede i Berlingske for en måned siden: ”Skattelettelser er det gode svar på stort set alt.” Og så er der selvfølgelig de mange islam-alarmister.

De fire partier, der har haft regeringsmagt og ansvar for Danmark de seneste fire år, er gået til valg uden nogen form for koordinerede budskaber. Tværtimod er forbitrelsen stor over Lars Løkkes udmelding om et SV-samarbejde, og Kristian Thuelesen Dahl (DF) er tydeligvis i vildrede om, hvordan han skal stoppe vælgerflugten, der nu truer med at halvere opbakningen til Dansk Folkeparti.

Der venter et langt genopretningsarbejde for det borgerlige Danmark.


Foto: Collage af POV International, Wikimedia Commons. 

Jeg er journalist og redaktør og driver bl.a. nicheforlaget Pressto (www.forlaget-pressto.dk), der har specialiseret sig i bøger om børn og unge med diagnoser eller andre udfordringer i hverdagen. Desuden er jeg initiativtager til festivalen Historiske Dage (www.historiske-dage.dk).
Jeg er uddannet journalist og har både arbejdet freelance og haft eget firma. Senest var jeg i perioden 2011-16 chefredaktør på branchebladet BogMarkedet. Før det har jeg lavet PR og branding for diverse virksomheder og skrevet om udenrigspolitik med særligt fokus på Afrika og 3. verden.
Politisk har jeg en fortid hos De Radikale, bl.a. som redaktør af partiets medlemsblad. I dag er jeg passivt medlem af Socialdemokratiet.
I en menneskealder boede jeg i Sønderborg, hvor jeg bl.a. i 10 år redigerede det satiriske årshæfte æ Rummelpot. I dag slår jeg mine folder i en haveforening i Sydhavnen.
Du kan donere beløb til min journalistik via Mobile Pay og Swipp på 20 74 68 44. Alle beløb, store som små, er velkomne.

Seneste artikler om Danmark