MEDIER // DEBAT – “Aviserne løfter ikke deres ansvar for at fremme den demokratiske debat, når halvdelen af debatten er skjult for de fleste borgere. Lige nu gælder det for eksempel debatten om oprustning. Igen og igen støder jeg ind i en betalingsmur, når jeg forsøger at følge med”, skriver Bo Jensen. Man er ikke blevet oplyst, før man også har hørt modpartens argumenter.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det er en hjørnesten i et demokrati, at alle borgere har mulighed for ikke bare at følge med i radio og TV, men har mulighed for at følge og deltage i den offentlige debat.
Hvis man vil følge med i den demokratiske debat i Danmark, er man nødt til at orientere sig bredt. Det er ikke nok at læse én avis. Debatten springer fra medie til medie. En kronik i Politiken afføder et svar i Information, hvorefter svaret kommenteres i Weekendavisen.
man er ikke blevet oplyst, før man også har hørt modpartens argumenter
Aviserne løfter ikke deres ansvar for at fremme den demokratiske debat, når halvdelen af debatten er skjult for de fleste borgere. Lige nu gælder det for eksempel debatten om oprustning. Igen og igen støder jeg ind i en betalingsmur, når jeg forsøger at følge med. Og man er ikke blevet oplyst, før man også har hørt modpartens argumenter.
Debatten om oprustning burde interessere alle danskere. For i sidste ende bliver det os, der skal betale. Hvordan kan man så forsvare, at en artikel om krigsskat er ”forbeholdt abonnenter”?
Den engagerede borger blander sig af og til. Sådan har jeg det. Jeg har et par mærkesager og et par hjørner af den demokratiske debat, som har min særlige interesse. Og så kan det ske, at jeg føler mig kaldet til at reagere. Bidrage med en ny vinkel eller modgå et argument.
ofte er debatindlæg og kronikker også bag betalingsmur. Artikler, som de engagerede skribenter ikke har fået en krone for
Men skal det være, så er jeg nødt til at sætte mig ind i alt, hvad der er skrevet og sagt om emnet. Hvis jeg farer i blækhuset, vil jeg være sikker på, at jeg bringer debatten videre, og at det, jeg har på hjertet, ikke allerede er blevet fremført tidligere.
Jeg følger med så godt, det kan lade sig gøre på wallnot.dk. Det er en side, som dag efter dag bringer links til alle de netartikler, som ikke er bag betalingsmur. Alle de artikler, som enhver kan læse gratis. Wallnot er en fantastisk god idé, og så er den endda gratis at benytte. Non-profit og drevet af en ildsjæl.
På wallnot.dk støder jeg på en artikel, som forholder sig til en aktuel debat. Som jeg egentlig godt vil sætte mig ind i. Det kan fx være et svar på et debatindlæg i Jyllands-Posten, som igen var et svar på en kronik i Berlingske.
Betalingsmure svækker demokratiet
Men så viser det sig, at begge de artikler er bag betalingsmur. Så bliver jeg mødt med et tilbud om at tegne abonnement i tre henholdsvis seks måneder, hvis jeg vil læse de artikler, som startede debatten.
Inden jeg ser mig om, burde jeg holde mindst ti aviser og netmedier. Som koster penge. Det ville jeg gerne, men det ville koste mig i størrelsesordenen 1.000 kroner om måneden. Det har jeg desværre ikke råd til, da jeg som folkepensionist lever på et ret stramt budget.
Og jeg er ikke den eneste. Flere millioner danskere lever på et stramt eller prioriteret budget. De kan eller vil ikke ofre 10.000 kroner om året på at være en aktiv del af demokratiet.
Om styksalg ville være en enormt god forretning for de trykte aviser, er nok tvivlsomt. Men det ville være et bidrag til den demokratiske debat
Er det rimeligt, at medier, som får statsstøtte med den begrundelse, at de skal fremme den demokratiske debat, alligevel afskærer størstedelen af borgerne fra at deltage i den demokratiske debat?
Ja, siger aviserne. Deres argument er, at god journalistik ikke er gratis. Det argument er modtaget, men ofte er debatindlæg og kronikker også bag betalingsmur. Artikler, som de engagerede skribenter ikke har fået en krone for. Det er for eksempel tilfældet med en artikel, jeg selv har skrevet om, hvordan man kan få det faldende fødselstal til at stige igen.
Aviserne er jo på bibliotekerne, men …
Jamen, det er derfor, at vi har biblioteker, hvor aviserne ligger til gratis afbenyttelse – kan jeg høre nogen sige. Jo, jeg elsker biblioteket. Men hvis man som jeg er bredt interesseret, ville det ende med, at jeg skulle bruge et par timer hver dag. Bare på at læse aviser. Herude i provinsen, hvor jeg bor, har vi ikke et bibliotek lige rundt om hjørnet, så det ville også kræve en del tid til transport.
Biblioteket kan ikke for alvor være svaret til den engagerede borger, der gerne vil følge med? Ikke i disse digitale tider?
Derfor har jeg et andet forslag. De medier, som bruger betalingsmur, burde sælge deres artikler stykvis. Selv om jeg ikke har råd til at abonnere på hele balladen, vil jeg gerne betale for adgang til lige præcis de journalistiske artikler, som interesserer mig, eller som jeg har brug for.
Om styksalg ville være en enormt god forretning for de trykte aviser, er nok tvivlsomt. Men det ville være et bidrag til den demokratiske debat. Og så ville det helt sikkert øge den ellers faldende interesse for at læse aviser i Danmark.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og