DEBAT – I Berlingske 19. august fortsætter kulturredaktør Anne Sophia Hermansen med at tegne sit vrangbillede af Isam B ud fra enøjet arkæologi i gammel sensationsjournalistik og antiislamiske fortolkningslag.
Første gang, man begår et urimeligt karaktermord, kan det måske forklares med sjusk og sensationsiver. Gentager og udpensler man karaktermordet, bevæger vi os over i et andet register. Som den romerske filosof Seneca har sagt: ”Det er menneskeligt at fejle, men diabolsk at fortsætte”.
Jeg påstår selvsagt ikke, at Berlingskes kulturredaktør Anne Sophia Hermansen – der skriver under signaturen ASH – er djævelsk, men hendes to tekster om Isam B rummer en diabolsk dimension:
Mistænkeliggørelsen, der river selv de mindste fortidige støvfnug ind i sin malstrøm, tunnelsynets forstørrelser og forvrængninger af gamle detaljer og den udstrakte brug af guilt by association. Men det mest diabolske er måske, at uanset hvor dårligt postulaterne underbygges, bliver noget hængende i offentlighedens bevidsthed.
I Tidsånd på P1 d. 15/8 udtalte Isam B, at den tilbagevendende mistænkeliggørelse er ”enormt nedværdigende”. Forståeligt. Man er dømt på forhånd i skueprocessens spejlkabinet. Og skammen, som burde hjemsøge gerningsmanden, har en ulykkelig psykologisk tendens til at ramme offeret.
ASH har opstillet sin gentagelse af insinuationerne i punktform. Hermed en gennemgang punkt for punkt.
Punkt 1: Der er ikke belæg for at DR bøjede sig for “islamiske forskrifter”
ASH fremturer med historien om, at “Isam B ikke ville optræde sammen med en kvinde med bare skuldre” ved et Juleshow på DR i 2006.
Men ASHs version af julehistorien stemmer ikke med, at Isam B rent faktisk optrådte med den barskuldrede norske sangerinde. Desuden fortalte en anonym kilde dengang til BT, at det var en anden fra bandet, der havde et problem med de bare skuldre. Og ifølge BT’s oprindelige artikel om sagen, som er ASHs primære kilde, endte sangerinden med at “afkræfte historien” (BT 5/12-2006).
ASH indledte artiklen 8. august dramatisk med at fortælle, at DR bøjede sig for ”Outlandishs krav” om at følge ”islams forskrifter”. Der er ikke belæg for, at der blev fremsat nogen krav. Og påstanden om, at DR bøjede sig for ”islamiske forskrifter”, modbevises af videoen fra arrangementet, hvor man kan se den barskuldrede sangerinde optræde side om side med Outlandish.
Hvis det ikke kan vikle alle ud af spindet af gammel sladder, sensation og islamfrygt, kan de undrende ord dengang fra Lene Sadolin, producenten bag showet, måske hjælpe de sidste:
”Vi planlagde Outlandishs og Herborg Kråkeviks fælles optræden i oktober, og der er ikke blevet ændret på den siden.”
Punkt 2: Liberalisme og kulturrelativisme er ikke fundamentalisme
ASH fortæller, at hun har ”skaffet udsendelsen”, hvor Isam B for 14 år siden hos Clement forholder sig til Burkaer. Det har jeg også. Den kan fremskaffes med tre klik på nettet.
ASH citerer en ordveksling mellem Clement og Isam B, hvor Isam B bliver spurgt om burkaer skal forbydes og svarer ”nej”. Dernæst lyder det fra Clement: ”Det er ikke kvindeundertrykkende og udansk og middelalderligt?” Hvortil Isam B svarer ”overhovedet ikke”.
Konteksten var et underholdende talkshow , hvor tre unge mænd i tyverne (Outlandish) er inviteret ind foran et livepublikum. Der grines højlydt under den korte dialog ASH gengiver. Og Isam B ser med et skælmsk smil ud mod tilskuerne, da han har sagt ”overhovedet ikke”.
Er det en automatisk afvisning af en oplevet muslim-bashing på grund af ordene ”middelalderligt”, ”udansk” og ”kvindeundertrykkende”?
Er det en halvt humoristisk, halvt seriøs afvisning af fordømmelse af beklædning?
Er det en ung rapper med marokkanske rødder, der vil danne modvægt til mediernes kredsen om muslimske dårligdomme?
Eller er det en fundamentalistisk bekendelse til burkaens velsignelser? ”Isam B er tilhænger af burkaer”, konkluderer ASH. I nutid. Det må siges at være en meget forhastet konklusion ud fra de tre ord udtalt i 2005.
ASH fremstiller det som om, det er en uvæsentlig detalje, at den mistænkte blev frikendt
Da Isam B i P1 Tidsånd for en uge siden blev spurgt om han hylder burkaen, svarede han nej, men tilføjede, at han mener, man skal respektere andres måde at klæde sig på:
”Jeg kender ikke nogen, der går med burka”, lød det. ”Jeg har set få, der går med niqab. Jeg går ind for at folk skal have lov til at klæde sig, som de gerne vil selv.”
Isam B fremfører et liberalt argument for ikke at forbyde burkaen og en slags kulturrelativistisk forsvar for at respektere andre kulturelle udtryksformer. Liberalisme og kulturrelativisme er antiteser til den islamiske fundamentalisme, som ASH anklager Isam B for.
Punkt 3: En frikendelse er ikke en uvæsentligt detalje
ASH gentager, at Isam B støttede en terrormistænkt.
Hun medgiver nu, at de var i familie og at den mistænkte blev frikendt (han fik også en millionerstatning, hvilket ASH ikke nævner), men tilføjer så ”det ændrer ikke på, at Isam B støttede en terrormistænkt, og lad mig også minde om, at det ikke er for sjov, at PET og anklagemyndigheden efterforsker nogen for terror.”
Der sker et skred i forståelsen af retssamfundet her. ASH fremstiller det som om, det er en uvæsentlig detalje, at den mistænkte blev frikendt. Ligesom det særdeles centrale forhold, at Isam B slet ikke var involveret i sagen, men blot kommunikerede med sin svoger, der var mistænkt, forsvinder i den akrobatiske opvisning i guilt by association.
Punkt 4: Er kritik af Pia Kjærsgaard muslimsk fundamentalisme?
ASH fortæller også, at Isam B ”under kronprinsparrets forlovelsesfest i 2004 advarede Mary Donaldson mod Pia Kjærsgaard”. Det er dunkelt, hvad kulturredaktøren vil illustrere med denne hændelse. Skal den mon også bidrage til at betone Isam B’s ‘muslimske fundamentalisme’?
“Der er ingen grund til at fordømme det arrangement, og der er ikke tale om en skabsradikalisme eller noget, der minder om det. Det er en klokkeklar ikke-historie” – Mellemøstforsker Torben Ruberg Rasmussen om konferencen Reviving the Islamic Spirit
Konkret drejede det sig om arrangementet Rock N’ Royal i Parken, hvor en række musikere optrådte til ære for kronprinsparret. Før Outlandish havde Lars HUG budt kronprinsesse Mary ”velkommen som nydansker”. Og tilføjet: ”Dem har vi rigtigt meget brug for.”
Isam B leverede tilsvarende en direkte henvendelse til Mary Donaldson, der helt nøjagtig havde følgende ordlyd: ”Der er én person, du skal passe på, og det er Pia Kjærsgaard.” Det er en politisk joke, der spiller på at Mary er udlænding i Danmark, og som har den klangbund af alvor, at Isam B og med ham virkelig mange andre i 2004 betragtede Pia Kjærsgaard som fjendtlig over for udlændinge.
Punkt 5: ”Det er en klokkeklar ikke-historie”
I 2006 spillede Outlandish til en canadisk konference ved navn Reviving the Islamic Spirit. Konferencen samler hvert år omkring 20.000 deltagere, primært unge muslimer fra Canada.
Den canadiske premierminister bakker helhjertet op om arrangementet og har været blandt hovedtalerne. Den amerikanske rabbiner Michael Lerner og den berømte reporter Robert Fisk var blandt hovedtalerne i netop 2006.
ASH fokuserer på de kontroversielle islamiske personer, der i tidens løb har deltaget i konferencen og som på et tidspunkt angiveligt har sagt noget formørket sludder. Herefter lyder det med en nærmest konspirationsteoretisk efterklang: ”hvorfor var Isam B der?”
Den eneste mulige kilde, der kan opspores til ASHs meget særprægede fejltolkning og formulering om sangen Aicha er Trykkefrihedsselskabets islamkritiske magasin Sappho anno 2007
Da Kenneth Kristensen Berth, daværende formand for Dansk Folkepartis Ungdom, for tolv år siden rejste præcis den samme kritik af Outlandishs deltagelse i konferencen, lød det fra Torben Ruberg Rasmussen, mellemøstforsker fra SDU: “Der er ingen grund til at fordømme det arrangement, og der er ikke tale om en skabsradikalisme eller noget, der minder om det. Det er en klokkeklar ikke-historie”.
En ikke-historie allerede i 2007. Og samtidig er det grundlæggende uvederhæftigt at stille Isam B til regnskab for, hvad personer, der har deltaget i en konference, han har spillet til for 13 år siden, måtte have ment og sagt på et eller andet tidspunkt. Det er guilt by association ført så langt ud på overdrevet, at det tangerer det tragikomiske.
Punkt 6: Fejltolkningen af Aicha stammer fra Trykkefrihedsselskabet
ASH forklarer, at hun skrev i sin oprindelige kommentar, ”at Aicha er en hyldest til Muhammeds barnebrud Aicha.” Og så tilføjer hun: ”Det har jeg ikke belæg for. Derfor har jeg rettet det til ‘kan tolkes som’.”
Det er nærmest absurd teater på skrift.
Med den forskel er, at Beckett er genial fiktion, mens selvmodsigelserne her skal forestille sagprosa. Hvis man ikke har belæg for en tolkning, kan det ikke ordnes ved at skrive ”kan tolkes som”. Det kan jo netop ikke tolkes som noget, der ikke er belæg for.
Men ikke nok med det: ASH har også – uden tilføjelser – fastholdt en endnu værre formulering i den oprindelige artikel nemlig ”en fundamentalist, som hylder en barnebrud”. Igen baseret på den fejltolkning, som der ikke er belæg for.
Mon ikke en journalist eller to på Berlingske undrer sig en anelse over, at ASH nu kalkerer Khaders model for karaktermord, og tilmed fordobler dårskaben ved at gentage og udpensle sit oprindelige fejltrin
Den eneste mulige kilde, der kan opspores til ASHs meget særprægede fejltolkning og formulering om sangen Aicha er Trykkefrihedsselskabets islamkritiske magasin Sappho anno 2007.
Her kan man læse om ”hit-nummeret Aicha, en hyldest til Muhammeds barnebrud”. Et er, at ASH låner Trykkefrihedsselskabets unikke fejltolkning og formulering uden at angive kilden, værre er det, at hun tilsyneladende fortsat mener teksten ”kan tolkes” på den måde, selvom hun erkender, at der ikke er belæg for det.
Forskruet sindelagskontrol
Det er stærkt kritisabelt, at ASHs første grundløse karaktermord på Isam B slap igennem det redaktionelle nåleøje på Berlingske. Men gentagelsen gør forløbet skandaløst.
Sidste gang man kunne opleve en lige så forskruet sindelagskontrol ud fra fejltolkninger af fortidsstumper var, da Naser Khader (K), Martin Henriksen (DF) og Marcus Knuth (V) fremstillede Sherin Khankan og Khaterah Parwani som islamister i forklædning.
Dengang var dygtige folk fra Berlingske med til at pille politikernes spindelvæv fra hinanden.
Mon ikke en journalist eller to på Berlingske undrer sig en anelse over, at ASH nu kalkerer Khaders model for karaktermord, og tilmed fordobler dårskaben ved at gentage og udpensle sit oprindelige fejltrin.
Topillustration: Collage af POV International, Wikimedia Commons.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
