Bauhaus: Hundrede år med idealisme i glas, stål

af i Design/Europa/Kultur

DESIGN – I år fejres hundredeåret for den tyske kunsthøjskole Bauhaus, der siden den blev stiftet i 1919 af den tyske arkitekt Walter Gropius, har sat markante aftryk på design og arkitektur verden over. Ikke alene har skolen affødt en design- og arkitekturtradition, præget af ornamentløse, funktionalistiske frembringelser samt en forkærlighed for industrielle materialer som glas og stål, men også på det ideologiske plan, har Bauhaus haft stor betydning. Hvad er det der gør, at en skole med en levetid på knap 14 år, kan få så stor indflydelse på design verden over?

Bauhaus-skolen opstod i kølvandet af første verdenskrig i Weimar-republikken, der opstod efter kejser Wilhelm II abdicerede fra den tysk-preussiske trone. Som andre af modernismens avantgardistiske kunstbevægelser, fik Bauhaus-skolen nærmest kultlignende status. Og bag det arbejde, og det design, der blev til i skolens mange værksteder, lå drømmen om at skabe et bedre samfund via et kunstnerisk-æstetisk projekt.

Mindre er mere

Udstillingen, som er produceret af Vitra Design Museum og Bundeskunsthalle, fortæller historien om den europæiske avantgardistiske bevægelse, der ville skabe mening med den formskabte verden. Og mange af de idealer, som vi kender modernismens designere og arkitekter, kan spores tilbage til Bauhaus-skolen, som i dag er har fået en næsten mytisk position i designhistorien med dogmatiske og nær religiøse tilgange. Og det er måske skolens evne til at kommunikere stærkt og enkelt, der har givet Bauhaus den enorme gennemslagskraft.

Som udstillingens undertitel #itsalldesign understreger, er vi alle omgivet af design. Men er det godt eller skidt? Det skal jeg ikke afgøre her, men det giver ikke desto mindre anledning til at reflektere over, hvad der er godt design og hvad der karakteriserer det modsatte

Funktionalismens grundtanke om at funktion skal diktere form og senere modernismens credo less is more kan i høj grad tilskrives Bauhaus og nogle af de figurer, der har sat præg på bevægelsen. Og det at skære ind til kernen i et produkt og skrælle al overflødighed væk, er bl.a. blevet kendemærket for et brand som Apple der, med chefdesigner Jonathan Ive ved roret i 1990’erne, blev kendt for deres strømlinede og minimalistiske produkter.

Den internationale stil fødes

Den tyske arkitekt Walter Gropius stifter skolen i 1919, hvor den ligger indtil 1923. Gropius er sammen med andre pionerer som Alvar Alto, Frank Lloyd Wright Ludwig Mies van der Rohe og Le Corbusier kendt for det man inden for design- og arkitekturhistorien kalder ”den internationale stil”, kendetegnet ved bygninger renset for ornamenter i rene, geometriske flader og volumener, beklædt med industrielle materialer ofte af glas og stål. Her inkarnerer de moderne skyskrabere på Manhattan med deres nøgterne, kølige og industrielle look, den internationale stil.

Ludwig Mies van der Rohe, stol MR 20/3, 1927,
Collection Vitra Design Museum, ˝ VG Bild-Kunst
Bonn, 2015.

Bauhaus på dansk

Også I Danmark har Bauhaus-bevægelsen sat sit tydeligste spor i som f.eks i Arne Jacobosens, Poul Kjærholms møbeldesign, Erik Magnussens termokande for Stelton og Jacob Jensens design for Bang & Olufsen. Den norsk fødte arkitekt Edvard Heiberg, som underviste på Bauhaus-skolen i 1930 og inden da stiftede bekendtskab med den schweiziske arkitekt Le Corbusier, er kendt for danske boligblokbyggerier som bl.a. Blidah Park i Gentofte og Bispeparken. Disse er inspireret af funktionalistiske boligidealer, hvor boligblokke blev anlagt i grønne omgivelser med optimalt lysindfald opført i mursten, som var det foretrukne byggemateriale i Danmark, i modsætning til betonblokke, som var poplære i Tyskland.

I Danmark fandtes også kritikere af de kølige stålrørsmøbler, som fx Marcel Breuers Wassilly-stol.

Som Storm P, der tegnede to af sine figurerer siddende i stålrørsmøbler, hvor den ene siger til den anden: Rigtig hyggeligt bliver det først, når der kommer varmt vand i rørene.

Trods ironien i denne tegning, ligger der en skjult kritik i den. For det har grundliggende været træmøblerne, der har vundet indpas i danskernes hjem. Og snedkerhåndværket har været tæt forbundet med den danske møbeltradition, fremfor de kølige industrielle materialer. 

Arne Jacobsen, Dråben, Ægget og Svanen foran SAS Royal Hotel.
Foto: Designmuseum Danmark, Pernille Klemp.

Hvad kan vi bruge Bauhaus til i dag?

Set i lyset af nutidens postindustrielle samfund kan man spørge, hvad en designskole fra starten af det 20. århundrede kan lære os i dag? De samtidsværker, som vises på udstillingen Bauhaus #itsalldesign, peger på noget andet end designet.

Som eksempelvis når den italienske modernistiske designer Enzo Mari, der ud fra en avantgardistisk tankegang om, at design godt kan være smukt og funktionelt, samtidig med, at det er antielitært – har skabt et møbelkoncept baseret på en open source-manual, han har skabt, så brugeren selv kan samle møblerne af forhåndenværende materialer. Hans saml-selv stol Sedia 1 fra 1974, som er produceret af finske Artek, består ganske enkelt af en bunke fyrtræsplader, man selv samler.

Og i 2015 gav Mari det Berlin-baserede CUCULA rettighederne til hans gør-det-selv møbler, som blev brugt i workshops hvor flygtninge, hvor overskuddet fra salget af møblerne gik til uddannelse af flygtninge i Tyskland.

Design handlede således ikke kun om at skabe smukke møbler og designs, men også om at skabe et bedre samfund og opdrage forbrugerne såvel som beslutningstagere. Design med en social dimension

De ideologiske strømninger, som Bauhaus har bragt med sig, går i flere retninger.

Troen på at farver og materialer har adfærdsregulerende effekter bliver tydelig allerede fra skolens begyndelse med Walter Gropius manifest, hvor nedbrydelsen mellem de akademiske og kunstneriske fagdiscipliner nedbrydes. Værkstedstraditionen og den sanselige pædagogiske tilgang – i dag kendt som Designtænkning, hvor virksomheder arbejder med agile design processer og rapid prototyping anvendes allerede her. Ideen om designren som en ny type formgiver, der skulle være garant for kvalitet i en tid hvor massefremstillede produkter, buldrede frem.

Enzo Mari, Proposta per un’autoprogettazione, 1973,
Collection Vitra Design Museum, photo: Andreas
Sütterlin.

Design handlede således ikke kun om at skabe smukke møbler og designs, men også om at skabe et bedre samfund og opdrage forbrugerne såvel som beslutningstagere. Design med en social dimension. Og selvom konteksten var en anden i 1919, hvor Bauhaus-skolen opstod som et modsvar til de gamle produktionsformer og sociale værdier.

Ved at samle en række markante personligheder i et fællesskab og et forsøg på at designe et socialt program for en ny verden lagde Bauhaus-skolen fundamentet for en fornyelse trods alle ods midt i den krigshærgede Weimar-republik.

Modstanden og håbet om at skabe et nyt samfund gennem formgivning gennemsyrede hele tilgangen og arbejdet i værkstederne, som var skolens kerne, afspejlede også det intensive fokus der var på materialer. Her kunne eleverne eksperimentere med formgivning i både glas, keramik, tekstil, træ og metal. Også farvelæren, som bl.a. Johannes Itten stod for, bliver et vigtigt redskab i at påvirke menneskets adfærd og psyke i rumdesign.

I Danmark er billedkunstneren Poul Gernes et eksempel på denne holistiske tilgang, hvor design og rum smelter sammen i et værk, med tanken om at kunsten er med til at skabe et bedre liv.

Hvad kan vi lære af Bauhaus?

Trods kampskrifter, ledere med stærke visioner og ideologier er Bauhaus også blevet et kommercielt varemærke – en stil som er blevet kopieret til bevidstløshed – stik imod skolens oprindelige intentioner. Skolens relativt korte levetid taget i betragtning har den formået at skrive sig ind i designhistorien som mere end stil, men som en bevægelse, initieret af en gruppe ambitiøse kunstnere, arkitekter og kunsthåndværkere i håbet om at forene kunstarterne med et socialt og pædagogisk projekt. Og modellen med værkstedsbaseret undervisning og learning by doing-tilgangen har også haft indflydelse på de danske designskoler og kunsthøjskoler.

I dag har vi et udvidet designbegreb. Som udstillingens undertitel #itsalldesign understreger, er vi alle omgivet af design. Men er det godt eller skidt? Det skal jeg ikke afgøre her, men det giver ikke desto mindre anledning til at reflektere over, hvad der er godt design og hvad der karakteriserer det modsatte. Og hvis design anskues som en tilgang, en metode til at skabe produkter og ydelser, er designerens evne til at sætte sig i brugerens sted, udvikle og teste løsninger sammen med andre højt specialiserede professioner og forstå markedet og ikke mindst den kontekst og livscyklus som et produkt eller en ydelse skal indgå i, er designeren måske en vigtig nøgle i udviklingen af fremtidige løsninger i radikalt anderledes sammenhænge. Dette kan fx være i forhold til temaer som aldrene befolkning eller miljø- og klimamæssige udfordringer.

Design kan ikke løse alle verdens problemer, det ville være naivt at tro, men det kan være en nøgle til at forstå andre og mere komplekse problemstillinger. Fra learning by doing til doing by thinking og praksisbaserede løsninger har designere i høj grad også en rolle som procesfacilitator, som fx når studerende fra KADK udvikler ”Chemo to go”, et projekt der er udviklet i tæt dialog med sundhedsvæsen og patienter, som muliggør en mere fleksibel kemobehandling. Og således er tanken om at skabe brugbare kvalitetsprodukter til en radikalt anderledes verden stadig i live, heldigvis.

Foto: Chemo to go, Please!

Om udstillingen Bauhaus #itsalldesign

Fra den 14.03 og frem til 1.12.2019 kan man på Designmuseum Danmark, på udstillingen Bauhaus #itsalldesign opleve et stort udvalg af originale værker, skabt af skolens største navne, side om side med nutidigt design, inspireret af Bauhaus.

  • Udstillingen er skabt af det tyske Vitra Design Museum og Bundeskunsthalle.
  • Man kan opleve de historiske værker af designere som Marianne Brandt, Marcel Breuer, Lyonel Feininger, Walter Gropius, Wassily Kandinsky og mange flere
  • Udstillingen inkluderer også samtidsværker skabt af bl.a. Olaf Nicolai, Adrian Sauer, Enzo Mari, Lord Norman Foster, Opendesk, Konstantin Grcic, Hella Jongerius, Alberto Meda and Jerszy Seymour.

Hovedfoto: Photograph from an instruction manual for the usage of tools, Thonet brothers, 1935 , Collection Alexander von Vegesack, Domaine de Boisbuchet, Photographer unknown.

Nikolina Olsen-Rule, født 1970, Cand.mag. i Moderne kultur og kulturformidling, Københavns Universitet, har lang erfaring inden for kulturformidling og design. Hun har tidligere arbejdet i både undervisnings- og bureauverdenen samt skrevet og anmeldt design og kunst for forskellige medier og i bogudgivelser. Til daglig arbejder hun på Designmuseum Danmark, hvor hun siden 2010 har været kommunikationschef.

Seneste artikler om Design