LORD SIVA // ANMELDELSE – Hormonerne boblede på kogepunktet, og teenagestemningen var nærmest eksotisk for POV’s 25-årige anmelder, Oscar Busch, da den danske popmelankoliker Lord Siva og hans svenske opvarmning Victor Leksell gav koncert i Tivoli fredag. Desværre kunne Busch ikke sige det samme om musikken fra d’herrer på scenen.
Foto: Eddie Michel
Sommeren har for lidt over en uge siden sagt farvel, men vejret denne aften er lunt og sensommerligt. Jeg står foran Tivolis hovedindgang. Det er tid til fredagsrock. Allerede herude foran indgangen er det overvejende teenagepublikum godt beskæftiget med at spørge om hinandens Snapchat-profiler.
Flere har AirPods i ørerne, mens de taler sammen med vennerne. Det er tydeligt, at mange er kommet ind med S-toget fra endestationen. Dåsebajere og Smirnoff Ice-flasker tømmes ivrigt omkring mig. Det er længe siden, jeg har set så mange Addidas-trøjer, tænker jeg, mens der i luften hænger en sær duft af brændte mandler og Axe-deodorant.
Det bringer mig tilbage til The Voice-koncerterne i 10’erne. Derfor er det at være her nærmest eksotisk for mig, som er blevet for vant til koncertsteder som Vega i København.
Artist-floskler såsom “Godaften, Tivoli!”, “Hygger I jer?” og “Hvor er det vildt, mand” ryger ud lidt hist og her, men ellers hopper vi altså let og øvet fra popsang til popsang – som en playliste til en fredagsbar
Min fotograf og jeg fletter ind med strømmen af begejstrede og berusede teenagere hen mod plænen og splitter op ved scenen. Han begiver sig ind bag indhegningen foran scenen, og jeg bevæger mig mod en af de udendørs barvogne. Alderen stiger gradvist, jo længere fra scenemidten man kommer, hvilket passer mig fint, da man kan undgå mudder, opblæste kondomer og skingre skrig fra drengestemmer i overgang.
Ved et træ til højre for scenen begynder aftenens svenske support/opvarmning, teenageidolet Victor Leksell.
Jeg tager mig selv i at blive overrasket over lydniveauet, her især bassen, som nærmest får popcornene på asfalten til at poppe på ny. “Jag vet inte vem du är,” lyder en frase i en af sangene fra den 25-årige popsanger, og jeg må blankt erkende mig enig, da jeg hverken kender ham eller hans musik.
Dog lader det til at vores stærkt drenge- og pigeopdækkede midterparti kan synge med på alle hans sange og endda hvinende dåner over den charmerende fyr, der spytter popballader ud, som var det tyggegummi.
Hans afsluttende kæmpehit “Svag”, som jeg til min lidt foruroligende forundring opdager, at jeg kan nynne med på, spiller – med lidt tekniske problemer – ud på plænen.
Victor efterlader os, der hovedsageligt er der for Lord Siva, en smule popmætte efter en times uskadelige ballader.
Lord Siva – nærmest umulig at se
Et stort sceneskift finder sted. Næsten 10 personer på scenen omrokerer lys, instrumenter og teknik. Pudsigt nok sker der også en mindre omrokering i publikum, hvor særligt en overvægt af kvindelige Siva-fans i 30’erne og 40’erne pludselig har fundet vejen til plænen. Ikke mange minutter efter ringer rådhusklokkerne 23, nærmest som når man bliver ringet ind til en forestilling på teatret.
Et Daft Punk-inspireret Lord Siva-logo lyser op på scenens bagskærm. Instrumenterne har fundet deres ejermænd. Atmosfærisk synth, strobelys og røg flyder over scenen og – BANG – så slår trommerne ellers ballet i gang med en rytme som snuppet fra 80’er-hittet “Footloose”. Ind kommer Lord Siva. Sølvpailletflammer skinner på hans mørke tracksuit, mens han begiver sig ud i singlen “SOS”, der udkom tidligere i år. Hans umiskendelige “uhh uhh yeah” runder første nummer godt af.
Det lykkedes ham at få tændt publikums telefonblitz, men også at få slukket den sidste lyst, jeg havde til at blive og se de sidste ti minutter af koncerten færdig
Singlen “Sig det” fra 2021 kommer direkte på som toer. Her er Lord Siva ikke bange for at bevæge hverken fødder eller hofter. Til gengæld er jeg bange for, at jeg at allerede begynder at miste interessen. Artistfloskler såsom “Godaften, Tivoli!”, “Hygger I jer?” og “Hvor er det vildt, mand” ryger ud lidt hist og her, men ellers hopper vi altså let og øvet fra popsang til popsang – som en playliste til en fredagsbar.
At Fredagsrocks præmis er at agere en forstørret havefest for unge såvel som gamle, kan jeg godt lege med på. Men betyder det, at musikerne ikke må overraske os længere eller kræve noget mere end et klap på to og fire?
Lord Siva smækker sit engelsksprogede nummer “Room for Love” på, der giver en god kontrast med en dancehall’sk rytme til den ellers danske hyperpop, vi har lyttet til so far. Dog er der så dårlig kontrast på sceneskærmene, og generel skidt belysning på selve scenen, at vores 32-årige melankolist nærmest er umulig at se lidt tættere på.
Dybt professionel
Hans optræden var dybt professionel fra start til slut. Ingen tvivl. Men også en smule overfladisk. Vi møder nok mest inderlighed, når Lord Siva introducerer sit band, der spiller så upåklageligt, at man glemmer, man er til live koncert.
“Det her band har spillet med mig i otte år,” siger han og går over i nummeret “Blind” fra hans 2017-album – en mere hip-hop’et æra i Lord Sivas katalog. Det hele lyser lidt op ved “Nobody’s Lover”, som er indspillet i samarbejde med den danske sangerinde Clara. Både i lyset på scenen, men også fordi jeg selv er ret pjattet med det nummer. Dog indser jeg også, da han synger “stop making it hard for me to love you”, at jeg nok aldrig kommer til at give mig helt hen og elske denne koncert.
Hen mod slutningen får vi 2020-hittet “Paris”, der med sit genkendelige guitarriff og mere dystre produktion får den unge midterpøl til at hoppe med på beatet. I overgangen til næste nummer ved navn “Stjernerne” får han henvendt til publikum sagt noget i retning af: “Op med telefonerne. Så mange historier. Så meget liv”.
Det lykkedes ham at få tændt publikums telefonblitz, men også at få slukket den sidste lyst, jeg havde til at blive og se de sidste ti minutter af koncerten færdig.
Min fotograf og jeg bevæger os væk fra Plænen, og idet vi runder scenen, sætter Siva strøm til det uundgåelige sommerhit “Solhverv”, hvor publikum giver koncertens højeste decibel fra sig af begejstring. Som sangens titel hentyder til, tror jeg, at den for nogle mindede dem om, hvor solen var højest, mens jeg ikke tænkte på andet, end at sommeren endegyldigt er slut for i år.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her