EUROPAS MINDRETAL #25 // SPANIEN – Baskerne har gennem årtier arbejdet målrettet på at bevare og fremme deres kultur og identitet, og selv om resultaterne taler deres tydelige sprog, står de stadig foran en række udfordringer.
PAMPLONA – Det er påskesøndag, og tusindvis af mennesker fylder den centrale Plaza de Castillo i Pamplona til bristepunktet. Baskiske flag – Ikurriñas – vajer i hobetal, og et par potente højtalere giver stemme til dagens talere. De tilstødende pladser summer med aktiviteter som børneteater for de mindste, regionale danse og opvisning i nogle af baskernes traditionelle konkurrencer som eksempelvis trækløvning (”aizkolaris”) og stenløft (”harrijasoketa”). Mens en stor del af Spaniens troende fejrer Jesu genopstandelse, er det dagen, som baskerne i de sidste næsten hundrede år har markeret som ”Fædrelandsdagen”. Det er ”Aberri Eguna”.
Identitet, historie og kultur er begreber, der fylder meget i den baskiske selvbevidsthed. Baskernes rødder har gennem årene været genstand for både en akademisk og folkelig debat. En af de mere kontroversielle teorier blev fremlagt at en af nyere tids mest indflydelsesrige baskiske politikere, Xabier Arzalluz, som ved flere lejligheder fremhævede det relativt store antal baskere med blodtypen rhesusnegativ som bevis på, at baskerne adskiller sig fra spaniere.
Symbolerne er talrige og fylder meget i fremmelsen af baskisk identitet og kultur
Gennem de seneste årtier har man investeret kraftigt i at fremme og fordre baskisk kultur og identitet, og det baskiske sprog spiller en central rolle. Skiftende regionale regeringer har afsat enorme summer og opprioriteret fremmelsen af det baskiske sprog. Baskisk deler ikke rødder med de romanske sprog, som det eksempelvis er tilfældet med andre regionale sprog i Spanien, primært galicisk og catalansk, hvilket yderligere besværliggør indlæringsprocessen.
Men resultaterne er synlige. I en lang række offentlige skoler – ”ikastolas” – er baskisk undervisningssproget. Den offentlige administration er tosproget, og for de fleste stillinger stilles der krav om et indgående kendskab til baskisk.
Baskisk TV – Euskal Irrati Telebista (eitb) – sender på to kanaler, hvoraf den ene udelukkende er på baskisk. Den offentligt finansierede tv-station alene modtog i 2024 192 millioner euro (svarende til godt 1,4 mia. kroner) fra den baskiske regerings Ministerium for Kultur og Sprog, svarende til 52 % af ministeriets samlede budget. Godt en fjerdedel af beløbet (51 millioner euro) var øremærket til fremme af det baskiske sprog.
En undersøgelse foretaget af den baskiske regerings eget statistiske institut, Eustat, konkluderede i 2021, at omkring 43 % taler og forstår baskisk, en andel, som over de sidste 25 år er vokset fra godt 30 % i 1996.
Symbolerne er talrige og fylder meget i fremmelsen af baskisk identitet og kultur. En af fanebærerne er fodboldklubben Athletic Club de Bilbao, som er blandt Spaniens mest traditionsrige klubber og for mange baskere meget mere end et fodboldhold. Her er det et krav til alle spillere enten at kunne fremvise et baskisk fødselscertifikat eller dokumentere en fodboldopdragelse i en af de syv baskiske provinser. Baskerne har deres eget internetdomænenavn – .eus – og sågar også deres egen typografi, som eksempelvis er udbredt i den offentlige skiltning på alt fra restauranter til vejskilte.
Kulturelle arrangementer – koncerter, teater, regionale sportsbegivenheder – og folkefester som Aberri Eguna er faste samlingspunkter for euskaldunes (baskisktalende).
En flydende størrelse
Bestræbelserne på at fremme baskiske traditioner, sprog og kultur er ikke uproblematiske. Baskerlandet er – politisk, historisk og geografisk set – en flydende størrelse. Klemt inde mellem Pyrenæerne og Biscay-bugten på begge sider af den fransk-spanske grænse består Baskerlandet af syv provinser, hvoraf de tre spanske provinser Álava, Guipuzkoa og Vizcaya tilsammen udgør det politiske og institutionelle Baskerland, der er anerkendt af den spanske stat som en autonom region.
En stor del af befolkningen i (det politisk-institutionelle) Baskerlandet identificerer sig ikke som baskere
En historisk, kulturel baskisk selvforståelse indlemmer også den spanske naboprovins Navarra og tre mindre provinser på den franske side af grænsen, Ipar Euskal Herria (“Nord-Baskerlandet”). Den politisk-institutionelle version af Baskerlandet tegner sig med ca. 2,2 millioner for godt to tredjedele af den samlede befolkning, mens Navarra trods en beskeden befolkning, udgør halvdelen af Baskerlandets samlede areal på 20.000 kvadratkilometer (til sammenligning er Danmarks samlede areal ca. 43.000 kvadratkilometer).
En stor del af befolkningen i (det politisk-institutionelle) Baskerlandet identificerer sig ikke som baskere. Som et af Spaniens industrielle kraftcentre og med en levestandard over gennemsnittet tiltrak regionen igennem 1960’erne og 1970’erne familier fra det øvrige Spanien, og traditionelle spanske efternavne som García, Fernández, González og Rodríguez topper stadig listerne. En stor del af befolkningen er tilflyttere, som ikke nødvendigvis har taget de baskiske traditioner til sig, endsige lært sproget, og på samme måde, som et fælles sporg kan have en samlende effekt for dem, som behersker sproget, kan det modsat også virke ekskluderende for den resterende del af befolkningen.
Der lægges endnu en dimension på de nationale følelser, når man lægger vejen forbi Pamplona, som er hovedstad i Navarra og tegner de daglige rammer for POV’s korrespondent. Nationalistiske baskere betragter Pamplona – Irunea på baskisk – som Baskerlandets oprigtige hovedstad. Men kompleksiteten øges, og den baskiske identitet udfordres yderligere, fordi en stor del af byens borgere identificerer sig som ”navarros”. Historisk set er Navarra et af de fire kongeriger, som med generobringen af Den Iberiske Halvø i slutningen af det 15. århundrede lagde fundamentet til det Spanien, vi kender i dag.
Regionen har i dag stadig historiske privilegier fra det 15. århundrede og politisk særstatus i forhold til centralregeringen, som på flere punkter adskiller sig fra Baskerlandet. Næsten halvdelen af befolkningen tilkendegav i en sociologisk undersøgelse foretaget af et lokalt universitet, at de udelukkende identificerede sig som ”navarros” og dermed hverken ser sig som spaniere eller baskere. Hver sjette (15,8 %) erklærede sig som basker, mens omkring en tredjedel af de adspurgte identificerede sig som både navarro og basker.
Selv om ETA ikke længere er en del af billedet, så består tendensen til at politisere kulturelle arrangementer stadig
I de tre provinser på den franske side af grænsen oplever man en nogenlunde tilsvarende situation, hvor både den politiske og kulturelle integration er vanskeligere, og mange primært identificerer sig som franskmænd.
En politiseret kamp for kulturen
Fremmelsen af baskisk identitet og kultur bliver ofte kædet sammen med retten til selvbestemmelse og en eventuel løsrivelse fra Spanien, og bestræbelserne på at fremme baskiske traditioner og identitet siden diktatoren Francos død for næste halvtreds år siden har i lange perioder været en dybt politiseret og splittende proces. I årtier kastede terrorbevægelsen ETA’s væbnede kamp for baskisk uafhængighed lange skygger, når snakken faldt på baskisk identitet og retten til selvbestemmelse.
Mange baskere tager afstand fra den præmis, at fremmelsen af baskisk kultur og historie skulle være betinget af en løsrivelse fra Spanien. Arzalluz’s parti Partido Nacionalista Vasco (PNV), et nationalistisk parti til højre for midten, har gennem årene ageret som støtteparti for skiftende regeringer i Madrid og på den måde søgt politisk indflydelse. De har taget sig godt betalt, og prisen for deres støtte har været øgede privilegier og kompetenceoverførsler, som har givet baskere større råderum i en lang række anliggender, inklusive uddannelse, sprog, kultur osv.
Kulturelle begivenheder er ofte blevet – og bliver stadig – brugt til at formidle politiske budskaber, og selv om ETA ikke længere er en del af billedet, så består tendensen til at politisere kulturelle arrangementer stadig.
Aberri Eguna er ikke nogen undtagelse. Ved dette års folkefest i Pamplona var hovedtaleren den tidligere ETA-leder Arnaldo Otegi, som appelerede til brede alliancer i kampen for baskisk selvstændighed, og således blev festen skudt i gang under mottoet ”Askatasunaren nazioa gara”, som løseligt oversat betyder ”Vi er en frihedsnation”.
Polarisering eller fællesskab
I de senere år har man set en stigende grad af højreradikalisme, ekstreme udtryk på venstrefløjen, hvilket fører til en debat om, hvor vidt Europa går mod polarisering eller fællesskab.
I første halvdel at 2025 kigger POV nærmere på de indre udfordringer, Europa står overfor, og hvad EU-landene gør – både som enkeltlande og i fællesskab – for at tackle dette problem.
Frem til sommeren står for døren sætter vi fokus på emner som racisme, ghettodannelse, flygtninge og asylansøgere, etniske mindretal, seksuelle mindretal og politisk vold, men også de vellykkede forsøg på at bygge bro over forskellighederne.
Læs flere artikler i serien her.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
Kom til Folkemøde!
Også i år deltager POV med en stand på årets folkemøde på Bornholm, som finder sted fra torsdag den 12. til lørdag den 14. juni.
I direkte forlængelse af forårets store tema om Europas mindretal i en tid med radikalisering og polarisering har vi hele to spændende paneler:
Torsdag 12. juni 12.00 : Er Europas demokrati stadig for alle – også dem på kanten? I en tid hvor både minoriteter og menneskerettigheder er under pres globalt, spørger vi, om Europa stadig kan kalde sig en bastion for demokrati og inklusion.
Fredag 13. juni 10.00 : Kan EU forsvare de vestlige liberale værdier? Siden 2. verdenskrig har den liberale verdensorden, respekt for grænser, menneskerettigheder, retsstat, mangfoldighed være indbegrebet af de såkaldt ’vestlige liberale værdier’, som amerikanerne ikke bare inkarnerede, men også stod op for. Nu hvor Trump-administrationen har tjekket ud af det hele og oven i købet cozyer op med russerne og populistiske bevægelser på den yderste højrefløj i Europa, kan (og vil) EU så overtage rollen? Og hvad er det egentlig USA siger farvel til ved at opgive det liberale projekt?
Kom og deltag i en levende debat om, hvordan vi sikrer, at flertallet ikke overskygger mangfoldigheden. Og naturligvis foregår der en masse andre interessante ting på POV’s stand – så du er hermed inviteret!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og