
CORONAKLIMAKRISE // ANALYSE – Hvad vil der ske med håndteringen af klimakrisen post-corona? Direktør for LEAD Sustainability, Helene Regnell gennemgår tre mulige scenarier for udviklingen: den gode, den onde og den grusomme.
Et gammelt ordsprog siger, at det er svært at spå – især om fremtiden. Men der er rigelig tid og anledning til at bekymre sig i øjeblikket, hvor en global sundhedskrise med lynets hast har udviklet sig til en global økonomisk krise, der får finanskrisen til at blegne.
Det kommer til at tage tid, før vi kan vende tilbage til noget, der minder om normalen. Hvis vi overhovedet kommer til at genfinde en normalitet, der minder om det, vi kom fra
Bæredygtighedsfolket, de fodformede Tree Huggers, havde ellers lige vejret morgenluft, da vi i 2019 og starten af 2020 kunne registrere en hidtil uset opbakning til at bekæmpe klimaforandringerne både blandt befolkningen, i erhvervslivet og fra politisk hold.
Det var lykkedes at skabe en ”brændende platform”, hvor alle interessenter anerkender, at der skal handles, og at det kræver investeringer, hvis vi skal skabe en verden, hvor mennesket, naturen og dyrene kan leve i samhørighed uden at trække over på planetens kassekredit.
Det var dengang – så kom coronavirussen på besøg.
Bæredygtighed i en usikker og kompleks verden
Aldrig har man vel fået en mere kontant påmindelse om, at vi lever i en VUCA-verden (volatility, uncertainty, complexity, ambiguity).
Situationen kræver, at vi er fleksible, kan handle hurtigt, er konstant opmærksomme på nye trusler og muligheder, og tænker både kortsigtet og langsigtet på samme tid.
I sandhed en udfordring, når langt de fleste af os netop trives bedst i trygge og forudsigelige rammer. Lynhurtigt har vi set de første fyringer, lange arbejdsløshedskøer og hjælpepakker til betrængte virksomheder og lønmodtagere i et omfang, som vel næppe er set nogensinde.
Klimakrisen er ikke forsvundet, selvom der midt i sundhedskrisen også kan spores positive klimaeffekter af krisen
Det kommer til at tage tid, før vi kan vende tilbage til noget, der minder om normalen. Hvis vi overhovedet kommer til at genfinde en normalitet, der minder om det, vi kom fra.
Det er derfor relevant at overveje, hvad der mon sker med klimaindsatsen – post corona.
For sandheden er, at klimakrisen ikke er forsvundet, selvom der midt i sundhedskrisen også kan spores positive klimaeffekter af krisen.
Der er et utal af mulige scenarier.
Jeg har valgt at beskrive tre varianter, og jeg starter med den mest ønskværdige:
Det gode scenario: bæredygtig vækst
Den gode: Klimaindsatsen vil på trods af økonomisk recession forblive højt på agendaen, idet de væsentlige aktører indser, at manglende indsats vil medføre uoprettelig skade og en global krise, som får alle andre kriser til at fremstå som små skvulp i vandoverfladen.
Staten og internationale organisationer har genvundet befolkningernes tillid – i et vist omfang på bekostning af markedskræfterne. Den 26. marts kom EU’s ledere med en fælles udtalelse, hvori det hedder, at EU-landene efter coronakrisen skal tilbage til normal udvikling og bæredygtig økonomisk vækst, der integrerer grøn omstilling og digital transformation.
Vi er klar over, at klimaindsatsen skal omfatte det globale syd for at lykkes
Det skal ske ved at lære af coronakrisen og ved at investere på et hidtil uset niveau i en omfattende genopretningsplan. Klimakrisen minder om coronakrisen, blandt andet ved at udfordringen er fælles og løsningerne kræver et samarbejde, som krisen nu har lært os værdien af.
Befolkningen og især de unge har opnået forståelse af, hvad ”krise” betyder, og det gør det nemmere at tale om klimakrisen, og hvad den betyder for os alle.
I Danmark udtaler den økonomiske overvismand Carl-Johan Dalgaard, at vi både har råd til at afbøde coronakrisen og gennemføre den grønne omstilling. Klimaudfordringen er forbundet med den globale økonomi og en integreret del af FNs Verdensmål. Vi er derfor klar over, at klimaindsatsen skal omfatte det globale syd for at lykkes.
Det onde scenario: et grønnere vesten svigter de fattigste
Coronakrisen forrykker de tektoniske plader, der udgør fundamentet for det globale forbrugssamfund. Krisen udgør dødsstødet for den fossile brændselsøkonomi, vi rejser mindre, vi producerer lokalt og cirkulært.
Samtidig bliver vi mere nationale og vender det globale samfund ryggen. Selvforsyning, selvskab og protektionisme er tendenser i tiden.
Alt dette medfører en lavere CO2-emission og hermed et forbedret klima, men har en negativ indflydelse på de lande og befolkninger i det globale syd, der hidtil har produceret til vores forbrug.
Velfærden hos jordens fattigste udvikler sig negativt. Både fordi vi i mindre grad besøger dem og køber deres varer, og fordi coronakrisen rammer de fattigste allerhårdest.
Vi bevæger os i den rigtige retning, men det er en langsom og ukoordineret indsats, der samtidig er usolidarisk overfor de mennesker, som har det sværest.
Det grusomme scenario: udskydelse
Bæredygtighed opnås, når økonomiske, sociale og miljømæssige interesser er i balance. Det er et ”Fadervor”, som alle vi, der har arbejdet med emnet, kender til hudløshed.
Og vi ved, at økonomi normalt trumfer alt. Hvis en virksomhed eller et samfund er i økonomisk krise, er det lettest at udskyde investeringer i bæredygtighed, indtil økonomien igen er på fode.
Det er den frygt, der ligger bag 8 miljøorganisationers henvendelse til EU i denne måned. Ligesom et nyt initiativ fra WEF handler om globale virksomheders tilgang til at håndtere coronakrisen, men samtidig – dog – indeholder et løfte om at fastholde indsatsen på klimafronten i en post corona-æra.
I mindre virksomheder, hvor man med nød og næppe har overlevet coronakrisen, vil det være svært at tænke grøn omstilling ind i den fremtidige strategi, når det kniber med at betale næste måneds lønninger
COP26 er blevet udskudt til 2021 på grund af coronakrisen, og det betyder, at vi har et år mindre til at nå målet for Paris-aftalen.
De rigeste lande og de største virksomheder fastholder klimaindsatsen, men det er ikke nok til at nå i mål, og det sandsynlige er, at temperaturen stiger langt over 1,5 til 2 grader.
Vi får flere voldsomme vejrfænomener. Dyr, planter og oceaner er tydeligt påvirkede. De fattigste, i det globale syd, ser mod nord.
Der er ustyrligt mange variabler, når vi skal spå om tiden efter corona. Formentlig er der heller ingen af de tre scenarier, som kommer til at udspille sig rent.
Sandsynligheden er, at vi ser en kombination af alle og at billedet afspejler konteksten.
I et lille rigt land som Danmark vil vi have overskud, men samtidig være forbundet med markeder, hvor det samme overskud ikke er til stede.
I mindre virksomheder, hvor man med nød og næppe har overlevet coronakrisen, vil det være svært at tænke grøn omstilling ind i den fremtidige strategi, når det kniber med at betale næste måneds lønninger. I de fattigste dele af verden ændrer strategien sig ikke nævneværdigt.
Det handler fortsat om at overleve, men nu måske med endnu færre ressourcer og manglende fremtidsudsigter.
Det konkrete vs. det abstrakte
Jeg ved godt, at man helst skal afslutte en analyse med et positivt udsyn – for hvad er egentlig alternativet til bæredygtighed?
Men ligeså stor min tiltro er til menneskets vilje og evne til at løse udfordringer, lige så stor er min skepsis, når vi står overfor en udfordring, som truer vores helbred, familiens velvære og vores daglige økonomi sat overfor en udfordring, der en gang i fremtiden vil medføre nogle – uoverskuelige – forandringer.
Kan vi adressere en her og nu udfordring, som er konkret, samtidig med, at vi kæmper for planetens langsigtede overlevelse, der i sagens natur er mere abstrakt?
Jeg forbliver håbefuld pessimist, og tør samtidig ikke se min indre realist i øjnene.
LÆS MERE OM BÆREDYGTIGHED I POV HER
Topillustration: Bæredygtighed – tre scenarier. Foto: PxHere.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.