POV International

NYHED // OVERBLIK – Nepal beder nu både verdens rigere lande og internationale organisationer om milliarder til genopbygningen efter de katastrofale oversvømmelser i slutningen af august. Regeringen vurderer, at der er brug for omkring fem milliarder dollar, cirka 32 milliarder kroner, alene til den første genopbygning over de kommende fem måneder.

Samtidig har Nepal bedt FNs fond for tab og skader om 20 millioner dollar, omkring 130 millioner kroner. Regeringen gør katastrofen til et spørgsmål om klimaretfærdighed og argumenterer for, at lande, der historisk har bidraget langt mere til klimaforandringerne, må tage et større ansvar for regningen.

Mere end 1300 mennesker er omkommet, og over 5300 savnes i Nepal og Tibet. Veje, broer, boliger og energianlæg er skyllet væk. Nepals appel bliver samtidig en prøve på, om det internationale system for klimafinansiering kan levere hjælp hurtigt nok, når katastrofen rammer.

NYHED // OVERBLIK – USA og Iran har gennemført nye angreb på skibe i og omkring Hormuzstrædet efter en måned med relativ ro i krigen. Det amerikanske militær oplyser, at det tirsdag ødelagde fem iranske olietankere som svar på iranske missilangreb mod et amerikansk krigsskib. Iran siger, at det onsdag har angrebet to amerikanske fartøjer og otte olietankere.

Iran har samtidig affyret ballistiske missiler mod en base i Jordan, som bruges af amerikanske styrker. Jordan oplyser, at 18 af 20 missiler blev skudt ned, mens de sidste to faldt i ubeboede områder. Der er ikke meldt om tilskadekomne. De nye angreb har også ramt energianlæg i Saudi-Arabien, hvor 73 mennesker blev såret ved et houthiangreb tirsdag.

Optrapningen har sendt olieprisen op omkring 100 dollar tønden for første gang siden juli. Hormuzstrædet, som normalt er en af verdens vigtigste ruter for olie og gas, er fortsat stærkt begrænset af den iranske blokade. USA forsøger at holde skibstrafikken i gang, samtidig med at landet blokerer Irans egen olieeksport.

NYHED // OVERBLIK – De tre landes beslutning er led i et koordineret forsøg på at lægge pres på Israel for at standse udvidelsen af bosættelserne og bevare muligheden for en palæstinensisk stat. Den britiske regering vil desuden indføre sanktioner mod virksomheder og personer, der medvirker til at udvide bosættelserne.

Samtidig har 12 lande, heriblandt Danmark, underskrevet en erklæring, der kræver, at Israel straks standser udvidelsen af bosættelserne og griber ind over for bosættervold. Danmark indfører dog ikke et nationalt importforbud her og nu. Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen vil i stedet presse på for fælles EU-tiltag, men medlemslandene er uenige om, hvor langt de skal gå.

Israel har reageret med at beordre det britiske konsulat i Østjerusalem lukket og forbyde en række britiske politikere indrejse. Den israelske regering ventes onsdag at drøfte yderligere modforanstaltninger. Samtidig har premierminister Benjamin Netanyahu ifølge Reuters beordret en række bosætterforposter fjernet efter amerikansk pres.

NYHED // OVERBLIK – Regeringen er klar til at investere flere penge i folkeskolen efter de historisk dårlige danske PISA-resultater. Det sagde undervisningsminister Magnus Heunicke efter tirsdagens krisemøde med centrale organisationer på skoleområdet, blandt andre KL og Danmarks Lærerforening. Der kom dog ingen konkrete løfter om nye tiltag, og ministeren understregede, at der ikke findes nogen hurtig løsning på den faglige tilbagegang.

Danske 15-årige har aldrig klaret sig dårligere i PISA-undersøgelsen. Resultaterne i læsning, matematik og naturfag er faldet til det laveste niveau, siden Danmark begyndte at deltage i 2000. Statsminister Mette Frederiksen kalder udviklingen dybt bekymrende og peger på mere ro i klasserne, stærkere lærerautoritet og et opgør med mobiltelefoner i skolen. Regeringen holder pressemøde om sagen torsdag.

Den danske tilbagegang er en del af en bredere international udvikling. OECDs nye undersøgelse viser, at 15-årige i medlemslandene samlet set klarer sig dårligere end på noget tidligere tidspunkt i PISAs historie. Særligt læsefærdighederne er under pres, og OECD peger blandt andet på mindre læsning for fornøjelsens skyld, skærme og mobiler, der forstyrrer undervisningen, og stigende fravær som mulige forklaringer. Undersøgelsen rejser også spørgsmål om, hvordan elevernes brug af AI påvirker deres læring.

NYHED // OVERBLIK – Rusland genoptog i nat sine luftangreb mod Kyiv efter tre dages pause, som russerne indførte, mens amerikanske udsendinge var i regionen. Samtidig er Ukraine blevet ramt af en ny korruptionssag på højeste niveau.

Mindst to mennesker blev dræbt og yderligere ti såret i det russiske angreb på den ukrainske hovedstad, oplyser Kyivs borgmester Vitalij Klitschko ifølge Reuters. Ukraines redningstjeneste oplyste ifølge The Guardian, at syv personer var såret.

NYHED // OVERBLIK – Australien er blevet et internationalt foregangsland i reguleringen af sociale medier. Som det første land indførte landet i slutningen af 2025 en lov, som forbød børn under 16 år at have konti på sociale medier. Nu følger regeringen trop med stramninger, der tvinger techgiganterne til at give brugerne større kontrol over de algoritmer, der styrer, hvad der møder os online.

Premierminister Anthony Albaneses regering har i dag fremlagt et lovforslag, der vil tvinge sociale mediegiganter som amerikanske Meta og kinesiske TikTok til at give brugerne mulighed for at fravælge, at algoritmerne anbefaler eller viser bestemt indhold. Samtidig skal techvirksomheder tage et større ansvar for skadeligt indhold og funktioner på deres platforme.

Kernen i lovpakken er initiativet ”My Feed, My Way”. Brugere over 16 år skal have besked om, at de kan vælge mellem et personligt feed baseret på en algoritme eller et feed med opslag fra venner og skabere, de selv følger.

NYHED // OVERBLIK – Canadas modsvar på USA’s nye toldsatser fra 22. august er trådt i kraft lige over midnat lokal tid. Det betyder, at den alvorligste handelskonflikt mellem de to nordamerikanske naboer i nyere tid eskalerer. Den amerikanske præsident fortsætter med at presse den canadiske regering og truer med yderligere økonomiske sanktioner.

Canada indførte lige over midnat told på amerikanske varer for omkring 28 milliarder canadiske dollar, hvilket svarer til 130 milliarder danske kroner. Toldsatserne ligger på 15, 25 og 50 procent og rammer blandt andet stål, aluminium, ost, husholdningsvarer, tøj, kosmetik og landbrugsudstyr. Ifølge canadisk public service TV, CBC News, rammer de nye afgifter næsten 700 amerikanske produkter, fra toiletpapir til møntdrevne arkadespil.

Den nye told er den canadiske regerings svar på de 50 procent toldsatser, som Trump-regeringen indførte 22. august på canadiske varer til en værdi af 180 milliarder kroner. Den canadiske regeringschef siger, at modsvarene følger et “dollar for dollar”-princip og i vid udstrækning rammer de samme sektorer.

NYHED // OVERBLIK – Ursula von der Leyen, som er leder af EU-Kommissionen, ventes i dag at fremlægge en ny økonomisk pakke til Grønland på omkring 200 millioner euro. Det svarer til omkring 1,5 milliarder danske kroner. Det økonomiske boost fra EU kommer på et tidspunkt, hvor den amerikanske præsident Donald Trump fortsat presser på for at få amerikansk kontrol over Grønland, skriver Reuters. 

Von der Leyen besøger Grønland søndag og mandag. Med er også statsminister Mette Frederiksen, som sammen med Jens-Frederik Nielsen, der er formand for Naalakkersuisut, er værter ved besøget.

Von der Leyen har endnu ikke be- eller afkræftet størrelsen af den økonomiske pakke, mens Financial Times har talt med to embedsmænd, som har givet informationerne til avisen. Detaljerne bliver først præsenteret under besøget i Nuuk senere i dag, og pengene skal ifølge Ritzau, som citeres af danske medier, gå til kritiske råstoffer, vedvarende energi og satellitkommunikation. 

NYHED // OVERBLIK – Det højreradikale Alternative für Deutschland (AfD) og dets karismatiske spidskandidat i Sachsen-Anhalt, Ulrich Siegmund, har vundet en jordskredssejr ved søndagens delstatsvalg. Med 43,8 procent af stemmerne ligger AfD langt foran de regerende kristendemokrater, CDU, der kun fik 17,2 procent af stemmerne. Det viser det næsten endelige resultat ifølge tyske og internationale medier.

Det prorussiske, anti-immigrantparti AfD har opnået det største valgfremskridt for et tysk højrefløjsparti siden Anden Verdenskrig, men mangler ifølge Der Spiegel det sidste for at kunne regere alene.  Som det ser ud mandag morgen får partiet 39 af de 83 mandater i delstatsparlamentet. Det kræver 42 mandater at have absolut flertal. 

De tyske efterretningstjenester i Sachsen-Anhalt har klassificeret partiet som højreekstremistisk, hvilket AfD dog selv har afvist. En delstatsregering har blandt andet ansvar for politi, lokal uddannelse og kultur. BBC beskriver derfor valget som et muligt brud med Tysklands politiske efterkrigshistorie, hvor den radikale højrefløj har været uden reel politisk kontrol.

NYHED // OVERBLIK – Danmark forventer snart at kunne sende de første migranter uden lovligt opholdsgrundlag til et returcenter uden for EU. Målet er, at 100 kan sendes ud af Danmark inden udgangen af 2027. Det oplyser udlændinge- og integrationsminister Morten Bødskov fredag ifølge Reuters.

Planerne er en del af et samarbejde mellem Danmark, Tyskland, Østrig, Nederlandene og Grækenland, der tilsammen betegnes som “Group of Five”. Ministrene mødes fredag i København for at aftale de næste konkrete skridt mod en aftale med et land uden for EU om etableringen af et returcenter, skriver DR.

“Vi er nået langt i arbejdet med at etablere et returcenter uden for EU, og vi er nu tættere på end nogensinde før”, siger Morten Bødskov til TV2.

NYHED // OVERBLIK – Ukraine er ved at ændre den måde, EU optager nye medlemslande på. Det er den centrale udfordring, når EU-landene i dag holder møde i Dublin med kandidatlandene Ukraine, Moldova, Montenegro, Albanien, Bosnien-Hercegovina, Nordmakedonien og Kosovo. Ifølge POLITICO skal de diskutere, hvordan processen for optagelse og udvidelse skal foregå i fremtiden. 
Ifølge Financial Times har EU’s udvidelseskommissær Marta Kos sagt, at “EU må ændre systemet for at imødekomme Ukraines behov”. 

For selv om EU længe har talt om udvidelse, er det først med krigen i Ukraine, at de eksisterende procedurer for alvor er kommet under pres. Den traditionelle model bygger på, at et kandidatland gennemfører omfattende reformer, lukker de enkelte forhandlingsområder, eller kapitler, som de kaldes i EU, et efter et, og først derefter bliver medlem. Problemet er, at processen kan tage årtier. Fordi Ukraine er i krig med Rusland, har landet brug for hurtig og fast europæisk forankring.

EU’s udvidelseskommissær, Marta Kos, har derfor gjort det klart, at Bruxelles må tænke anderledes: “Verden har forandret sig. Udvidelsen må ændre sig i samme takt”, sagde Kos tirsdag på en konference i Kroatien.

NYHED // OVERBLIK – Sachsen-Anhalt kan blive den første tyske delstat, der får en regering ledet af det højreradikale parti Alternative für Deutschland (AfD). Målinger viser, at delstatens 1,7 millioner stemmeberettigede vil give AfD langt flere stemmer end det nuværende regeringsparti CDU. En valgsejr er dog ikke nødvendigvis det samme som en regeringsovertagelse. br>
AfD’s spidskandidat, Ulrich Siegmund, har gjort det klart, at han kun vil stille sig til rådighed som ministerpræsident, hvis partiet opnår absolut flertal. I et interview med Die Zeit afviste han idéen om at danne regering gennem traditionelle kompromiser med andre partier. Han mener, at AfD må regere alene for at kunne gennemføre sin politik.

Ifølge MDR Aktuells seneste måling står AfD til at få 41 procent af stemmerne, mens CDU må nøjes med cirka 23 procent. Få dage før valget viser målinger, at godt en fjerdedel af vælgerne endnu ikke har besluttet, hvor de vil sætte krydset. Valget på søndag kan derfor blive afgørende, ikke blot for Sachsen-Anhalt, men for hele det tyske partisystem.