TEATER // ANMELDELSE – Der bliver ikke sat en fod forkert i Arendt – at se i mørke. Holocaust, filosofi og etik. Det er tunge emner, der balanceres. Det er ovenikøbet morsomt. Det får de store tanker til glide ned og berøre os – selv uden indblik i Hannah Arendts forfatterskab og virke.
Ved retssagen mod Adolf Eichmann står titelpersonen ved siden af en jødisk kvinde. ”Hvor længe har De ventet”, spørger hun. Kvindens svar lyder: ”Hele mit liv”. Arendt – at se i mørke zoomer helt ind på det enkelte holocaust-offers smerte og behov for retfærdighed – eller måske hævn.
Men samtidig hæver Arendt sig op i helikopterperspektivet og skriver sin berømte rapport om retssagen i Israel – om ondskabens banalitet. Hun bliver efterfølgende fordømt af næsten hele det jødiske samfund og af mange andre.
Her skriver hun på et fundament af europæisk (tysk) filosofi. På trods af, at hun selv er jøde og har siddet interneret … ganske vidst af franskmændene, og fordi hun er tysk.
Arendt – at se i mørke med dansk vinkel
Kunstgrebet lykkes ved at fortælle historien fra et hotelværelse i København, hvor Arendt i 1975 skal modtage Sonningprisen … for sit bidrag til europæisk kultur. Eichmann, hendes mand Heinrich og andre figurer er blot erindringsbilleder.
Manuskript, iscenesættelse og skuespil går op i en højere enhed. Please, lad denne forestilling blive genopsat.
Denne anmeldelse er en del af Kulturlisten.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her