Valget til det norske storting i mandags betød fire nye år til Erna Solbergs borgerlige blok, som ellers i de fleste målinger stod til at tabe. Efter valget er der særligt tre pointer, der er interessante og karakteristiske for resultatet, skriver Jakob Esmann i en analyse.
For det første: Luften gik totalt af Arbeiderpartiets ballon
Arbeiderpartiets valgresultat på 27,4 procent var en katastrofe.
Det er det ringeste valg i 16 år og første gang i 90 år, at Norges socialdemokrater går tilbage efter at have siddet i opposition.
Katastrofen er særligt stor, når man tænker på Arbeiderpartiets målinger på over 40 procent i foråret 2015.
Det havde flere årsager. For det første talte partiet ind i en krisebevidsthed med budskaber om ”arbeid til alle”, selvom langt de fleste er i arbejde og ledigheden faldende.
For det andet gik partiet til valg på at hæve skatterne med 15 milliarder norske kroner, men det blev nok aldrig helt klart, hvad pengene skulle gå til.
Flere socialdemokrater havde set deres norske partifæller som dem, der skulle skabe et lyspunkt i et mørkeblåt Europa, men optimismen blev afløst af nedtur og frustration, og selvransagelsen er begyndt
For det tredje var der intern strid om mulige kommende regeringspartnere. Partitoppen holdt fast i at ville holde døren på klem for de to borgerlige midterpartier Venstre og Kristelig Folkeparti, som hidtil har støttet Erna Solberg, hvilket gav utilfredshed i baglandet og LO.
Omvendt var der utilfredshed med bl.a. ledelsens afvisning af et regeringssamarbejde med Miljøpartiet De Grønne.
For det fjerde endte partiformand Jonas Gahr Støres overklassebaggrund med at fylde i valgkampen. Støre er millionær og ud af en stenrig familie, og i valgkampen blev han anklaget for at have investeret i et irsk selskab med forbindelser til Cayman Islands. Flere socialdemokrater havde set deres norske partifæller som dem, der skulle skabe et lyspunkt i et mørkeblåt Europa, men optimismen blev afløst af nedtur og frustration, og selvransagelsen er begyndt.
For det andet: Centraliseringsmodstanderne triumferer
Det, Arbeiderpartiet tabte, samlede partiets allierede i oppositionen op, men det var ikke nok til at vælte Solbergs regering.
Alle partier i oppositionen foruden Arbeiderpartiet gik frem.
Det gælder især det gamle bondeparti, Senterpartiet, som ikke har et dansk sidestykke. Partiet tilhører centrum-venstre på den økonomiske skala, men mere konservativt på værdispørgsmål som f.eks. Norges forhold til EU/EØS, indvandring, forsvar og ikke mindst landdistrikterne.
Partiets profil og tilslutning er særlig stærk uden for de store byer. Det gav pote efter en periode med centraliserende politireformer og tvangssammenlægninger af kommuner og fylker (regioner). Senterpartiet blev næsten fordoblet og fik fra 10 til 19 mandater ud af 169.
For det tredje: Fremskrittspartiets magtprojekt lykkedes
Da Fremskrittspartiet gik i regering for første gang i 2013, sagde mange, at det var godt at ansvarliggøre populisterne. Magtens åg, ansvaret og kompromiserne ville knække dem – og ville blive et skrækeksempel for højrepopulister med regeringsdrømme i resten af Europa.
Sådan gik det ikke. Partiformand Siv Jensens projekt om at føre Frp ind i regeringskontorerne lykkedes. Hendes parti fik en marginal tilbagegang på ét mandat.
Vi har vist, at vi kan styre, samtidig med at vi er folkelige og kalder en spade for en spade – Fremskrittspartiets Sylvi Listhaug
En længere analyse af årsagerne til, at Fremskrittspartiets magtprojekt lykkedes, bliver det ikke til her. Men Norges svar på Inger Støjberg, Fremskrittspartiets integrationsminister og kronprinsesse Sylvi Listhaug, forklarede det bl.a. sådan over for dagbladet VG: ”Vi har vist, at vi kan styre, samtidig med at vi er folkelige og kalder en spade for en spade”.
Selvom Erna Solberg og hendes regerings- og støttepartier er sikret flertal for fire nye år, er det uklart, hvordan regeringen kommer til at se ud.
Kristelig Folkepartis leder har nemlig slået fast, at de ikke kommer til at være fast støtte til en regering bestående af det konservative Høyre og Fremskrittspartiet på samme måde, som de har gjort hidtil.
Kristelig Folkeparti og det lille, socialliberale byparti Venstre vil selv i regering. Og de vil vente på en tilpas politisk betændt sag i løbet af den kommende periode, som kan få Fremskrittspartiet til at gå ud, og småpartierne selv kan gå ind. Men de kommer ikke til at give Solbergs regering et mistillidsvotum nu.
Venstre selv har dog ikke afvist at gå i regering med Høyre og Frp allerede nu.
Topillustration: Wikimedia Commons, Flickr, Andrzej Wójtowicz.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her