POLITIK // ANALYSE – Med en trussel om 50 procent told på alle EU-varer kaster Donald Trump nyt brændstof på den transatlantiske handelskonflikt. Toldindførelsen er udskudt til 9. juli, men presset stiger. Danmark står midt i orkanens øje – økonomisk stærkt, men dybt afhængigt af eksport til USA. Hvordan vil regeringen prioritere, hvis både økonomi og eksport kommer under pres?
Aktierne styrtdykkede i hele Europa, da USA’s præsident Donald Trump fredag skrev på Truth Social, at han anbefaler 50 pct. told på alle varer fra EU.
Aktierne dykkede yderligere, da han efterfølgende blev spurgt på et pressemøde, om det handlede om at presse EU til en aftale.
”Jeg er ikke på udkig efter en aftale. Vi har allerede fastsat en aftale. Den er 50 procent,” lød svaret.
Uanset hvad Trump beslutter efter 9. juli, bliver det ikke kun en prøve for EU’s sammenhold – men også for regeringens evne til at balancere sikkerhed, velfærd og økonomisk ansvarlighed
Trump besluttede mandag at udsætte tidspunktet til 9. juli efter en samtale med EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen. Det ændrer næppe på selve konflikten – men giver EU seks uger i stedet for seks dage til at forberede sig.
EU forbereder gengæld – men er presset
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) udtaler i et skriftligt svar til TV 2, at EU ønsker at forhandle en løsning, ”hvis det kan lade sig gøre”.
”Men vi er samtidig klar til at forsvare vores interesser med robuste og proportionale modsvar om nødvendigt,” skriver han.
Løkke understreger også, at EU’s og USA’s handelsforhold er det største i verden, og at ”vi vil alle tabe på en handelskrig”.
På overfladen står Danmark økonomisk stærkt – men den globale usikkerhed truer nu med at bremse opsvinget
”Hvad der sker efter 9. juli, er uklart. Der er nu godt en måned at forhandle i, men selvom det er mere realistisk end en uge, er det dog ikke særligt lang tid. Man må ikke glemme, at EU næppe kommer til at acceptere samme utilfredsstillende handelsaftale som briterne uden kamp. Briterne accepterede reelt bare en amerikansk told på 10 pct. uden at give svar på tiltale, og uden at briterne rent faktisk har en ubalanceret handel med amerikanerne. En toldtrussel på 50 pct. er en voldsom eskalering af handelskrigen,” skriver økonomisk redaktør Steen Bocian i Børsen.
Mange europæiske forhandlere maner til ro, men det sandsynlige scenarie er, at en told på 50 pct. vil blive indført d. 9. juli, og at EU vil svare igen med lignende toldsatser.
EU ”vil stå sammen” og er klar til at svare igen på amerikansk told på EU-varer. Det siger formand for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen under et pressemøde vist på det sociale medie X.
”Vi er klar til at svare igen. Vi er allerede ved at færdiggøre de første modsvar til told på stål og aluminium. Vi forbereder nu yderligere modsvar for at beskytte vores interesser,” lyder det fra kommissionsformanden.
”Der er ingen tvivl om, at en told på 50 procent vil bringe både Europa og USA i recession,” siger Peter Thagesen, der er chef for geopolitik i Dansk Industri (DI) til Ekstra Bladet.
Tidligere har DI regnet ud, at det ville koste over 60 milliarder kroner på Danmarks BNP-vækst, hvis det holdt stik med Trumps toldsats på 20 procent, som var det, han i første omgang meldte ud på den såkaldte ”Liberation Day” 2. april.
”Handel mellem EU og USA er uovertruffen og skal styres af gensidig respekt, ikke trusler. Vi er klar til at forsvare vores interesser,” skriver EU’s handelskommissær, Maros Sefcovic, på X.
Men forude venter store regninger. Til forsvar. Klimasikring. Beredskab. Og selvfølgelig velfærd
”EU har allerede planer klar om modtold på knap 100 milliarder euro. Men hvis Trump gennemfører sin trussel om 50 procents told på EU-varer, vil det kræve et langt større modsvar for at matche skaden,” siger TV 2’s EU-korrespondent, Lise Toft Hessellund.
”EU – og især medlemslandene – vil for alt i verden undgå en handelskrig. Ikke fordi vi ikke kan svare igen, men fordi vi har så meget at tabe. Trump spiller forhandlingsspillet. Han presser, skaber frygt og ser, hvem der blinker først. Og det er et spil, EU slet ikke er gearet til,” tilføjer hun.
Donald Trumps udmelding har ikke kun skabt røre på de danske og europæiske markeder, men også presset de amerikanske finansmarkeder.
Dansk økonomi er stærk – men ikke immun
På overfladen står Danmark økonomisk stærkt – men den globale usikkerhed truer nu med at bremse opsvinget.
”Dansk økonomi er bundsolid. Vi har den højeste beskæftigelse nogensinde. Lav arbejdsløshed,” sagde statsminister Mette Frederiksen i sin tale ved Folketingets afslutningsdebat onsdag.
”Vores økonomiske muskler er vokset. Og det økonomiske råderum forventes igen at blive større, end vi regnede med. Ikke mindst fordi så mange går på arbejde hver dag og bidrager.”
”Men forude venter store regninger. Til forsvar. Klimasikring. Beredskab. Og selvfølgelig velfærd,” sagde statsministeren.
Og nu kommer amerikansk told oveni.
Handelskrig rammer hårdt – også på Christiansborg
Dansk økonomi har høj vækst, en beskæftigelse på vej mod nye rekorder og med gode udsigter for de danske husejere med stigende boligpriser.
Det fremgår af helt nye tal fra Danmarks Statistik. Heri kan man se, at overskuddet på de offentlige finanser kom op på 133,2 milliarder kroner i 2024. Det svarer til 4,5 procent af landets samlede produktion (BNP).
”Beskæftigelsen er på et imponerende højt niveau, og vi skønner fortsat fremgang i år og næste år. Det er meget positivt. Men vi er selvfølgelig ikke blinde for, at turbulensen i den internationale økonomi også har mærkbare konsekvenser for dansk økonomi – og at det vil ramme danske virksomheder hårdt, hvis handelskonflikten eskalerer. Det skal vi gøre alt for at undgå,” siger økonomiminister Stephanie Lose (V).
Pengene kommer især fra tre steder: Løbende skat på danskernes pensionsafkast, PAL-skatten, større indtægter end ventet fra personskatter og selskabsskatter. PAL-skatten gav 43 mia. sidste år.
En prognose fra regeringen forudser vækst på tre pct. i år.
Den borgerlige tænketank Cepos foreslog i februar, at vi reducerer verdens højeste SU, boligstøtte til pensionister og afskaffer Arne-pension og efterløn
Råderummet kan blive opjusteret med hele 38 mia. kr. ifølge beregninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Det får mange danskere til at kræve store bededag tilbage. Det blev Stephanie Lose også spurgt om, men det har regeringen ingen planer om, sagde hun.
”Siden vi afskaffede store bededag som helligdag, er der kommet mange ekstra udgifter til, især til opjusteringen af Forsvaret. Og det er store bededag med til at betale,” sagde Stephanie Lose.
Vreden i befolkningen over fjernelsen af store bededag, som har været helligdag siden 1686, er helt enorm og har kostet Socialdemokratiet dyrt i meningsmålingerne.
De tre mia., regeringen får mere i kassen ved at sløjfe helligdagen, er siden blevet en meget lille del af de milliarder, der vælter ind i kassen i Finansministeriet.
Milliarder i råderum – men hvordan skal de bruges?
Dansk økonomi har udviklet sig så ”bemærkelsesværdigt godt”, at det såkaldte finanspolitiske råderum forventes at blive opjusteret ”betydeligt”, når tallene lander i slutningen af juni.
Siden SVM-regeringen kom til, er det opjusteret fem gange og er samlet kommet op på 47 milliarder danske kroner. Det svarer nogenlunde til finansieringen af hele folkeskolen. Alene i februar fandt man 21 milliarder.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at der er yderligere ca. 15 mia. kr. i ubrugt råderum, der også ville kunne bruges på forsvar. Dertil kommer indregning af mindre statsligt forbrug svarende til ca. 7 mia. kr. Samlet vurderer AE, at råderummet giver plads til en stigning i forsvarsudgifterne svarende til knap 1,5 pct. af BNP. Dermed vil de samlede forsvarsudgifter kunne øges til knap 3,5 pct. af BNP i 2030.
”Der er rigtig mange ting, jeg godt kunne tænke mig. Først og fremmest, at forsvaret får den oprustning, der er brug for. Forsvar, sikkerhed og klimasikring er uden tvivl i toppen af prioriteringslisten,” siger Stephanie Lose.
Told, råderum og prioriteringer – hvad vil regeringen?
Hvor meget skal man bruge på Forsvaret de kommende år?
Den økonomiske ramme under forsvarsforliget 2024-2033 udgør samlet 195 mia. kr. over forligsperioden. Derudover er der med ”Aftale om styrkelse af forsvarets kampkraft” af 22. februar 2025 afsat en økonomisk ramme på i alt 120 mia. kr. i en Accelerationsfond og til afledte merudgifter i perioden 2025-2033.
Den borgerlige tænketank Cepos foreslog i februar, at vi reducerer verdens højeste SU, boligstøtte til pensionister og afskaffer Arne-pension og efterløn.
Den røde del af Folketinget ønsker krigsskat, og at regeringen skal droppe skattelettelser.
Den nuværende SVM-regering forventes at lægge sig et sted i midten og er nok ikke friske på krigsskat, men heller ikke på at reducere SU.
Trumps næste træk kan få vidtrækkende konsekvenser – og EU’s svar vil være afgørende
Man kan også låne penge, men det er ikke klogt at låne til faste udgifter.
Dertil kommer told-krigen med USA.
Trumps næste træk kan få vidtrækkende konsekvenser – og EU’s svar vil være afgørende. Danmark har midlerne til at stå imod, men spørgsmålet er, om den politiske vilje og handlekraft rækker, når spillet for alvor går i gang.
Uanset hvad Trump beslutter efter 9. juli, bliver det ikke kun en prøve for EU’s sammenhold – men også for regeringens evne til at balancere sikkerhed, velfærd og økonomisk ansvarlighed.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og