ANMELDELSE – Med Alternativet har Uffe Elbæk skabt noget, der kan blive stort. Meget stort. Men desværre kommer vi ikke for alvor tæt på den kronisk rastløse og internationalt nytænkende iværksætter i ny bog, skriver Bjarke Larsen, der anmelder “Vejen til noget andet – Uffe Elbæks liv.”
Med Alternativet er det danske centrum-venstre langt om længe blevet ramt af den politiske disruption, der i over fire årtier har præget den borgerlige fløj. Her fik man ved jordskredsvalget i 1973 hele tre nye partier: Fremskridtspartiet, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti. Senere kom Dansk Folkeparti, Ny Alliance, Liberal Alliance og så sent som i år Nye Borgerlige.
Centrum-venstre fik ikke noget alternativt miljøparti som De Grønne i Tyskland. Fornyelsen har kun bestået i et minimalt bølgeskvulp i form af det populistiske og kortlivede Fælles Kurs – og så fusionen af forskellige venstrefløjspartier til det, der i dag er Enhedslisten, men hvor fusionen hverken den gang eller senere er blevet fulgt op af nogen form for politisk nytænkning.
Alene af den grund er det ikke overraskende, at der var en ledig plads til Alternativet, da det blev stiftet af Uffe Elbæk i 2013, efter at han på et helt urimeligt grundlag følte sig presset til at gå af som kulturminister og derefter forlod Det radikale Venstre i frustration over de daværende regerings politiske kurs og en følelse af manglende opbakning og plads til at udfolde sig på.
Alternativet er i øjeblikket det mest spændende og nytænkende parti at holde øje med. Og Uffe Elbæk har helt ubestrideligt nogle fantastiske evner til at sætte ting i gang og tænke visionært.
Når man hertil lægger hele den blanding af afmagt i forhold til nutidens problemer (klimaforandringer, miljøproblemer, erhvervslivets skatteunddragelse, globalisering, automatisering af millioner af job, islamisering og krige) og frygt for fremtiden, som mange sidder med, er det heller ikke overraskende, at der er stor – og stigende opbakning til et parti, der repræsenterer en helt ny måde at analysere og tænke politisk.
For en stor del af vælgerne føler ikke, at de traditionelle løsningsforslag fra de traditionelle partier er brugbare. Når politikerne år efter år skændes om nogle gange få procent af pengene på statsbudgettet og indgår studehandler, der opleves om uværdige (Bertel Haarders ikke-job i Flensborg og Lars Løkkes aftale med den korrupte Aleqa Hammond, føler mange et desperat behov for noget nyt.
Fik adgang til alle Elbæks dagbøger
Uden Uffe Elbæk var Alternativet ikke blevet dannet – for slet ikke at tale om at blive den store succes, partiet var fra dag 1. Det kronisk rastløse energibundt kan få ting til at ske på en måde, de færreste kan matche.
Derfor glædede jeg mig til at læse biografien om den evige serieiværksætter, der netop er udkommet med titlen ”Vejen til noget andet”. Men bogen skuffer. Den er alt for lang og for overfladisk med for mange monotone beskrivelser af det ene projektforløb efter det andet, hvor Elbæk sætter noget nyt i gang, kæmper mod politisk skepsis og økonomiske udfordringer – og kommer i mål.
Læserne kommer ikke ind under huden på bogens hovedperson og derind, hvor man for alvor kan se andet end den offentlige person, vi godt kendte i forvejen. Forfatteren, journalist Stig Andersen, har ellers interviewet over 100 kilder, og han har sågar fået adgang til samtlige Uffe Elbæks dagbøger fra han var ung til 2007/08, hvor han flyttede til København. Måske er det dagbøgernes skyld, at den ret uinteressante barndom og ungdom fylder alt for meget i bogen, mens f.eks. arbejdet som byrådspolitiker og udvalgsformand i Aarhus gennem 8 år får forbavsende lidt plads.
Først i forbindelse med omtalen af Alternativet hører vi for alvor om Elbæks politiske visioner som andet end overfladiske paroler og ”rigtige” meninger.
I det hele taget fylder det politiske stof relativt lidt, og ved beskrivelsen af de 14 måneder som kulturminister fortælles der detaljeret om de utraditionelle tiltag, Elbæk gennemførte – som at lave tv-programmet ”Kulturen på News” sende fra ministerens eget kontor i en uge, mens Elbæk rykkede ned på en plads i receptionen, og at insistere på at holde møde med ministeriets praktikanter. Til gengæld er omtalen af, hvad det lykkedes og ikke lykkedes at komme igennem med som minister relativt sparsom, og vurderinger fra politiske med- og modspillere samt kulturlivet næsten fraværende.
Her er det på sin plads at gøre opmærksom på, at jeg skrev et kritisk debatindlæg i Politiken, mens Elbæk var minister. Jeg var dengang chefredaktør på bogbranchens fagblad BogMarkedet, og i branchen var man voldsomt bekymrede over det, der blev opfattet som ministerens manglende fokus på denne del af kulturlivet.
Homo-OL var et PR-flop
I det hele taget mangler der et kritisk med- og modspil fra forfatteren gennem hele bogen. Det har ikke skortet på offentlig kritik af f.eks. KaosPiloterne for at være for meget varm luft og selvfedme, mens andre – herunder en række erhvervsledere – modsat har rost dem til skyerne. Der må være lavet masser af såvel eksterne som interne evalueringer af uddannelsen, og der må ligge en masse konkrete erfaringer med, hvordan piloterne opleves, når de kommer i job efter uddannelsen. En kritisk gennemgang af den slags kunne have givet bogen den dybde og nuancerigdom, undertegnede savner.
Først i forbindelse med omtalen af Alternativet hører vi for alvor om Elbæks politiske visioner som andet end overfladiske paroler og ”rigtige” meninger.
Men manglende kritiske distance kommer f.eks. til udtryk ved omtalen at World Outgames, Homo-OL i København i 2009, som Uffe Elbæk stod i spidsen for. Forfatteren citerer en artikel fra Politiken, hvor en kultursociolog udtaler, at World Outgames ”giver et andet image end det meget nationalistiske og selvtilstrækkelige, vi har fået i kraft af blandt andet alt postyret omkring karikaturtegningerne.” Også den ansvarlige borgmester for World Outgames, Pia Allerslev, citeres for at være tilfreds. “Hvis den positive effekt er, at vi har fået fjernet skyggen fra Muhammedkrisen og får et bedre brand ude omkring i verden, er det rigtig fint.”
Men det er ikke rigtigt. I et debatindlæg bliver der gjort opmærksom på, at en gennemgang af 1.000 medier i 82 lande, viser, at begivenheden kun har været omtalt i 34 artikler i den uge, hvor begivenheden fandt sted.
Derudover kan man for undre sig over påstanden om, at et sportsarrangement for 5.000 homoseksuelle skulle give Danmark et bedre image i konservative, muslimske lande, der førte an i protesterne mod Muhammed-tegningerne, og hvor homoseksualitet i nogle tilfælde straffes med døden og under alle omstændigheder betragtes med afsky af regimerne og de religiøse ledere.
På tilsvarende vis er der andre fejl, der ukritisk bliver viderebragt.
Det er ærgerligt, for Alternativet er i øjeblikket det mest spændende og nytænkende parti at holde øje med. Og Uffe Elbæk har helt ubestrideligt nogle fantastiske evner til at sætte ting i gang og tænke visionært. Dertil er han i sjælden grad en politiker, der har blik for internationale bevægelser og samarbejder, der rækker ud over den snævre nationalistiske dagsorden, der pt. dominerer det danske politiske liv. Han havde fortjent en bedre biografi.
Stig Andersen: ”Vejen til noget andet. Uffe Elbæks liv. 400 sider, 270 kroner, People’sPress, er udkommet.
Topfoto: Uffe Elbæk på Folkemødet på Bornholm. Foto Wikimedia Commons.
Hvis du kunne lide artiklen, er du velkommen til at at donere et beløb til mig. Størrelsen bestemmer du selv. Jeg tager både MobilePay og Swipp på 20 74 68 44.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
