ANBEFALING – Som mange andre er også jeg blevet rørt i forbindelse med Yahya Hassans død, men som mange andre ellers flittigt forsøger sig med, så har jeg igennem de sidste år af Yahyas deroute forsøgt at undlade at falde for fordømmelsen af ham, skriver fotograf Anja Blaksmark.
For jeg så noget i Yahyas øjne; der var en genkendelse, dengang, hvor han trådte ind på scenen.
En genkendelse, der peger tilbage på min egen barndom, men også en genkendelse, der peger tilbage på en formidlingsevne, som mit barn, der i dag er en ung mand på 20 år, også besidder.
En stærk kreativ energi, en målrettethed men også det bagvedliggende unge menneske, der famler.
Dér så jeg ham igen, drengen, den reflekterende unge mand. Lad os da også mindes ham, så ekkoet om Yahya får lidt mere bundklang
Forleden blev jeg gjort bekendt med en portrætserie, som OPGANG2 TURNÉTEATER og filmskaber Søren Marcussen tilbage i 2013 producerede, hvoraf den ene af de portrætterede er Yahya Hassan.
Og dér så jeg ham igen, drengen, den reflekterende unge mand.
Lad os da også mindes ham, så ekkoet om Yahya får lidt mere bundklang. For jeg ved udmærket, at han røg ud, hvor han ikke kunne bunde, at han fremstillede sig selv som grinagtig gangster, og som en krænker overfor sine damer, sine venner og dem, der pludselig ville ham alt muligt.
Men det er ikke mit job at dømme, det er mit job at se. Jeg så Yahya, det ved jeg, jeg gjorde.
LÆS OGSÅ JAKOB BRØNNUMS ANMELDELSE AF YAHYA HASSANS SIDSTE DIGTSAMLING I POV
Foto: Screenshot fra filmen med den unge Yahya Hassan, som Anja Blaksmark så. Af Søren Marcussen/OPGANG2 TURNÉTEATER.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her