FILM // ANMELDELSE – Nytårsaften 2024. I Paprika Steens nye film er vi hovedsageligt tilbage i det lille lukkede rum med en tvangsudskrivning af personer, der er forudbestemt til at være på det samme sted samtidig. Bliver det en anelse for forudberegnet, eller er det netop det, en nytårsfilm skal være?
For et par år siden stødte jeg på et interview med manuskriptforfatter Jakob Weis (Filmmagasinet EKKO #94, juli/september 2023), hvor han blandt andet er citeret for at sige, at hele filmbranchen er ”martret af en ensidig dyrkelse af auteur-tankegangen, hvor det er instruktørens vision, som skal opfyldes. Det er usundt.” Han tilføjede, at han drømmer om, at filmstøttemidlerne ”i højere grad giver plads til manuskriptforfatternes vision”.
Det nye år er støttet af Det Danske Filminstituts såkaldte markedsordning, der støtter produktion af film, som man mener, vil kunne konkurrere på rene markedsvilkår (læs: solgte biografbilletter), og ikke DFI’s konsulentstøtteordning, hvor man kigger på det kunstneriske potentiale. Og derfor er manuskriptforfatteren måske kommet i mål med sine ønsker.
Det stillbillede fra Det nye år, som jeg gætter på er det, man ønsker skal blive på nethinden hos os i årene fremover. Foto: Rolf Konow
Ikke mindst fordi hans manus nu for tredje gang er instrueret af Paprika Steen, og fordi Det nye år i udpræget grad føles som manusforfatterens film. Det var også tilfældet med deres første samarbejde, julefilmen Den tid på året (2018), og i mindre grad den næste, Fædre & mødre fra 2022, hvor der var flere rent filmiske lækkerier, der udover selve historien bidrog til helheden.
Det lukkede, men åbne rum
I den nye nytårsfilm er vi hovedsageligt tilbage i det lille lukkede rum med en tvangsudskrivning af personer, der er forudbestemt til at være på det samme sted samtidig. Altid godt for et lille, absurd-teatralsk drama. Tænk bare på 90-års-fødselsdagen (Dinner for one, 1963), som naturligvis også citeres i filmen, og som formentlig er tænkt til både at afmontere vores skepsis mod for meget same procedure as the last film og til at afstemme vores forventninger til en film med både genkendelsespotentiale og indbyggede overraskelser.
Det eskalerer selvfølgelig, når den nye Finn kommer på banen. Kan han falde ind i slænget, eller vil hans tilstedeværelse åbne for nye sandheder og hemmeligheder? Ja, gæt selv
En lille gruppe venner med i alt to teenagebørn skal holde den traditionelle nytårsmiddag hos Nomi (Tuva Novotny). Hun er enke efter en anden af vennegruppens nu afdøde medlemmer, som også er far til den lidt indesluttede dreng (Daniel Andreas Ørum-Hansen). Nomi har fået en ny kæreste, den bedrevidende røntgenlæge Finn (Lars Brygmann), som den afdødes bedste ven, Jens (Anders W. Berthelsen) naturligvis straks får det svært med.
Filmen finder hurtigt sit leje først på aftenen, lige når den nye konge skal holde sin første nytårstale, men Nomi har ikke fjernsyn, så Jens må fumle med telefonen. Som det hører sig til, så får vi både hurtigt og tilpas drypvist – via nogle ret sjove replikker og situationer – et nogenlunde billede af, hvem der er hvem, og hvilket forhold, de har til hinanden.
Det eskalerer selvfølgelig, når den nye Finn kommer på banen. Kan han falde ind i slænget, eller vil hans tilstedeværelse åbne for nye sandheder og hemmeligheder? Ja, gæt selv.
Paprika Steens film er indtagende i store træk
Jeg skal ikke røbe noget, for det vil være synd, men selvom det lyder, som om jeg er skeptisk over for den lidt beregnende grundidé – en film, som man utilsløret har et ønske om, at publikum vil vende tilbage til igen og igen lige som Den tid på året – så virkede den alligevel i store træk indtagende på mig.
Det skyldes ikke mindst de overvejende mundrette replikker, som skuespillerne håndterer til perfektion, og især Anders W. Berthelsen lyser op som den både sorgfulde og optimistiske Jens, der skal finde sig i Finns ’hjælp’ i køkkenet og i at hans bedste ven ikke lever mere.
Og det skyldes faktisk også instruktørens – og klipperens – sikre arbejde med at dosere tale- og lyttebilleder helt rigtigt, så vi føler, at vi er med ved bordet. Jeg har også ros til overs for de ambitioner, som man finder i manus henimod slutningen, hvor filmens lukkede rum åbnes op og ligefrem byder på et næsten magisk-poetisk næsten-klimaks.
Den slags kræver et særligt poetisk håndelag hos instruktøren, hvor alt skal spille sammen, og om man synes, at dét helt lykkes, er nok et spørgsmål om personlig smag.
Det er ikke verdens nemmeste scener at realisere, for alt skal spille sammen – billederne, musikken (der her bliver en anelse for styrende), replikkerne, de enkelte sceners koreografi og deres indbyrdes klipning – og det er ofte udfordringen for film, der insisterer på, at livet består af både sjov og alvor.
Filmen vil helt sikkert få sine glade seere – måske ligefrem år efter år
For hvornår skal vi holdes i hånden af fortællingen, og hvornår skal vi selv have lov til at fylde de tomme pladser ud? Skal vi høre de to unges mennesker indbyrdes forståelse, og skal det absolut foregå i den kirke, hvor drengens far blev begravet? Og kan man virkelig komme på løbehjul fra Grundtvigskirken på Bispebjerg til Rådhuspladsen i København på tyve minutter?
Men filmen vil helt sikkert få sine glade seere – måske ligefrem år efter år – og igen er det nok et spørgsmål om personlig smag, hvorvidt man synes, at de enkelte karakterers tråde samles og spredes og samles igen på en elegant eller lidt for velkomponeret måde.
Personligt er jeg mest vild med Jens, der i sin afmagt ud på aftenen opsøger en fest i nabohuset og falder i søvn i et butiksvindue, før hans datter (Nikoline Juul Rohold) finder ham og bringer ham tilbage til de andre. Og da er det nye år for længst begyndt.
Og næste år instruerer Paprika Steen sit hovedværk, hvis hun bryder fri af tanken om det snurrige, men snorlige plot, og springer ud som auteur.
Set til regulær og velbesøgt eftermiddagsforestilling i Skibby Kino på premieredagen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og