
USA // ANALYSE – USA’s nye kongres starter sit arbejde mandag efter et kaotisk valg af republikanske Kevin McCarthy som ny leder for Repræsentanternes Hus denne weekend. Og udsigten for det nye politiske år er desværre ikke lovende, vurderer POV’s korrespondent. Formentlig vil fraktionskampene i Det Republikanske Parti fortsætte, og da samarbejde hen over midten ikke eksisterer, er signalpolitik, kommissionsundersøgelser og blokeringer af love det sandsynlige udfald. Det vil ikke føre til ny lovgivning eller løsninger på presserende politiske udfordringer, og det er dårligt nyt for borgerne i verdens ledende supermagt, skriver Annegrethe Rasmussen.
WASHINGTON D.C. – Mandag i denne uge er første arbejdsdag i USA’s nyvalgte kongres, der har 2 kamre: det nedre, Repræsentanternes Hus, og det øvre, Senatet.
Men til forskel fra Senatet, der konsoliderede sit spinkle demokratiske flertal med én ny senator – John Fetterman fra Pennsylvania – efter midtvejsvalget, og som derfor beholder demokraten Chuck Schumer som leder, så skifter posten som leder af Repræsentanternes Hus hænder. I weekenden blev republikanske Kevin McCarthy valgt som ny Speaker of the House efter et langt, rodet og uskønt forløb over 15 afstemningsrunder.
Når der kun er to partier, er mulighederne for at lave et kompromis “hen over midten” særdeles begrænset
Han overtager ledelsen fra demokraten Nancy Pelosi. Nedenfor ses hans åbningstale natten til den forgangne lørdag:
McCarthy har drømt om at blive Speaker i årevis, og ud over at takke sit parti, der tog 15 forsøg om at få ham valgt med en hårdnakket modstand fra højre, takkede han også tidligere præsident Donald Trump for at have været bag det hele og for at “have stået sammen med mig fra start til slut”.
Den tidligere præsident ringede ifølge mange amerikanske medier til flere konservative medlemmer af den McCarthy skeptiske House Freedom Caucus for at bakke op om McCarthys kandidatur.
Og eftersom Det Hvide Hus fortsat har demokraten Joe Biden som beboer frem til præsidentvalget i 2024, kan de amerikanske vælgere nu se frem til 2 år med divided government. Det er de ret vant til, da det parti, som sidder på posten som præsident, stort set altid taber det ene kammer i Kongressen.
Politik i USA: Stilstand og polarisering
Delt regeringsførelse fører som hovedregel til én ting: stilstand i amerikansk politik på føderalt plan.
Det skyldes dels polariseringen af amerikansk politik, hvor det store flertal i de to store partier ingen interesse viser for at arbejde sammen overhovedet.
Hvis man skal give politikerne en smule retfærdighed, bør man anføre, at det ikke kun er, fordi de folkevalgte er nogle tumper, men fordi de netop er valgt; og vælgerne i politikerners valgkredse belønner oftere og oftere de yderligtgående synspunkter. Derfor belønnes moderate og samarbejdsvillige politikere ikke, men bliver ofte straffet og taber deres valgkredse, hvis de samarbejder med ”fjenden”.
Udsigten til et samarbejde er stort set umuliggjort fra starten
Og omend Danmark og USA ikke kan sammenlignes på mange måder, så er der det fællestræk ved de fleste politikere verden over, at de gerne vil genvælges. Når der kun er to partier, er mulighederne for at lave et kompromis “hen over midten” særdeles begrænset, for der er ingen fleksible scenarier til rådighed, og ingen tror realistisk på, at et “tredje parti” er ved at opstå.

Udsigten til et samarbejde er derfor stort set umuliggjort fra starten.
Dybe uenigheder i Det Republikanske Parti med Trump i kulissen
Men hertil kan man så lægge de interne uenigheder i Det Republikanske Parti, som udfoldede sig i fuldt flor i sidste uge.
De dybe uenigheder i partiet (der kun har et spinkelt flertal bag sig (222 over for Demokraternes 212 – der skal 218 til et flertal) bag sig i Repræsentanternes Hus), betød, at valget af McCarthy strakte sig over 5 dage og 15 afstemningsrunder.
Undervejs svinede fløjene hinanden til for åbent tæppe, hvilket pressen rituelt elsker: McCarthys støtter kaldte de ca. 20 never Kevins fra den højreorienterede ”Freedom Caucus” eller MAGA supporters for ”en slags terrorister”, ”The Taliban 20” eller ”sindssyge”, mens kritikernes bannerfører Matt Gaetz udtalte, at han ”hellere ville waterboardes af Liz Cheney” end stemme på McCarthy.
Til gengæld var en anden kendt højrefløjs-darling, Marjorie Taylor Greene, med McCarthy fra starten. Her ses hun nedenfor i et interview med Newsweek, hvor hun siger, at hun er “rasende” og “skuffet” over sine gode kammerater i the Freedom Caucus, og at hun ikke kunne drømme om at forlange gode udvalgssæder som betaling for at støtte den nye Speaker:
Ugens oplagte spørgsmål er derfor: Fortæller det rodede og langvarige valg af Kevin McCarthy som ny Speaker os noget? Og i givet fald hvad?
Var forløbet blot en helt normal og ”sund uenighed, som har udspillet sig til gavn for både partiet og det amerikanske demokrati”, som optimistiske røster i GOP (the Grand Old Party) fremfører, eller var valget både pinagtigt ”kaotisk og dysfunktionelt”, som Demokraterne kritisk har hævdet?
Det er selvsagt ikke et spørgsmål, der kan besvares med sikkerhed, men vi kan se på indikationer og kommentarer undervejs og selvsagt på det forhandlingsresultat, som McCarthy endte med at blive valgt på – altså de indrømmelser, som the Freedom Caucus fik for at slutte sabotagen af valget.
CNN gennemgår nedenfor nogle af de indrømmelser, som McCarthy gav sine kritikere for at blive valgt:
Endelig vil en planlagt vedtagelse af Husets interne spilleregler – den såkaldte Rule Book, der efter planen skal vedtages mandag, og som fastlægger en husorden for den 118. Kongres – også give os en strømpil for fremtiden.
Her er de nye initiativer fra republikanerne: Kina, skat og undersøgelseskommissioner
På papiret er der tegn på, at partiet går til arbejdet med friskt mod.
Allerede i løbet af de første to uger vil flertallet fremlægge to nye initiativer:
For det første vil Huset i gangsætte en kommissionsundersøgelse af grundlaget for ”den økonomiske konkurrence fra Kina” i form af nedsættelsen af et nyt udvalg med deltagelse af lovgivere fra begge partier.
For det andet vil arbejdet med at skære betydeligt ned på skattevæsenets (the Internal Revenue Services, IRS) ressourcer starte – dette er en republikansk klassiker for det skatte-skeptiske parti, og det handler ikke om småpenge.
IRS’ budget for 2022 var 12,6 milliarder dollar, og en vedtagelse i den gamle kongres gav dem 80 milliarder ekstra til nyansættelser i en ny 10-års lov, som en del af Bidens såkaldte Inflation Reduction Act, der på trods af navnet mest handler om at øge udgifterne til sundhedsvæsenet og klimaet.
Med Biden i Det Hvide Hus og et demokratisk flertal i senatet kan de planlagte skattenedskæringer dog stoppes med et veto – og det regnes for 100 % sandsynligt – hvilket betyder, at de 80 milliarder ekstra er uden for republikanernes kontrol. Men det årlige såkaldte base budget skal dog fortsat vedtages til oktober, og til den tid kan lovgiverne i Huset få indflydelse i den nuværende kongres.
For det tredje vil der blive nedsat flere nye undersøgelseskommissioner, der skal se på Joe Bidens embedsførelse, på hans søn, Hunter Biden samt på forbundspolitiet FBI, som Freedom Caucus mener er blevet utilbørligt politiseret. Og så også (naturligvis) en granskning af udvalget, der har undersøgt Stormen på Kongressen den 6. januar 2021, og som lige har afsluttet sit omfattende arbejde med en giga-rapport og anbefalinger til justitsministeriet om at anlægge sag mod såvel Donald Trump som flere af dennes samarbejdspartnere.
For det fjerde vil der også blive foreslået anden ny lovgivning. Det nye flertal ønsker eksempelvis at ændre på indvandringspolitikken bl.a. ved at udstyre den nuværende indenrigsminister (Secretary of the U.S. Department of Homeland Security) Alejandro Mayorkas med nye muligheder for at udvise immigranter ved USA’s sydlige grænse, frem for det nuværende system, hvor alle ansøgere får deres sag behandlet i USA.

Endelig og for det femte vil nye love, som det daværende demokratiske flertal har fremlagt, blive taget af bordet – mest opmærksomhed har et forslag om en national ”ret til abort” fået, som med sikkerhed ikke vil blive fremlagt nu.
Nye spilleregler for Kongressens arbejde skal vedtages
Hvad angår spillereglerne, der som nævnt skal vedtages, før lovgiverne kan foretage sig noget som helst – det nye forslag “Adopting the Rules of the House of Representatives for the One Hundred Eighteenth Congress, and for other purposes” kan læses her – vil disse indeholde flere nye tiltag:
Det store slagnummer stammer fra forhandlingen med højrefløjen om McCarthys formandspost: en tilbagevenden til en regel, som Nancy Pelosi fik midlertidigt afskaffet i 2019: Motion to Vacate the Chair.
Det store flertal af amerikanske kommentatorer fra alle medier og fløje tolker kompromiset som en entydig svækkelse af McCarthys stilling og autoritet
Det handler om, at et enkelt medlem af Kongressen kan fremsætte en mistillidsdagsorden til the Speaker. Det betyder – sagt på almindelig dansk – at blot ét af McCarthys højrefløjs-medlemmer kan foreslå ham afsat, og at det efterfølgende kun vil kræve 6 republikanere, der kan stemme sammen med Demokraterne om at få ham afsat.
Det store flertal af amerikanske kommentatorer fra alle medier og fløje tolker denne indrømmelse eller kompromis som en entydig svækkelse af McCarthys stilling og autoritet.
Den såkaldte Holman Rule, der oprindelig er fra 1876, og som muliggør politisk vedtagne fyringer af eller lønnedgang for udpegede offentligt ansatte, vedtaget af politikerne, vil også blive lov igen, efter at den blev afskaffet af Demokraterne i 2016 (loven blev afskaffet i 1983, men genindført i 2017 og afskaffet igen i 2019).
En anden vigtig ændring vedrører det magtfulde kontor for etik Office of Congressional Ethics – i daglig tale blot kaldet OCE, der er bipartisan, altså har lige mange medlemmer af de to partier, og som ser på, når politikere fra begge partier bryder regler og opfører sig uværdigt. Det udvalg vil Republikanerne gerne stække.
Forslaget er en klassiker – det daværende republikanske flertal i Huset forsøgte også at reducere udvalgets indflydelse i 2017. Dengang forsøgte Huset også at underlægge kongresudvalget, der er uafhængigt, det partiske udvalg, the House Ethics Committee, der har et politisk flertal. Det kom der en del ballade ud af, og forslaget blev droppet igen.
McCarthys støtter er imidlertid optimister: “We’ll pass the rules package tomorrow, and we’ll get moving on doing what the American people elected us to do,” lød det fx fra Jim Jordan (fra Ohio), som står til at overtage formandsposten for det vigtige retsudvalg (the Judiciary Committee) i et interview søndag med Fox News. Se interviewet her:
Den største bekymring for “the establishment”: Gældsloftet – kan USA betale sin gæld til sommer?
Men den tungeste uenighed på lidt længere sigt er den, der fører til mest bekymring og panderynken i Washington. Og den handler om striden om gældsloftet eller sagt på amerikansk: the government’s federal borrowing limit, der handler om grænsen for USA’s offentlige udgifter og lånemuligheder.
Her vil uenighederne mellem the mainstream Republicans – McCarthy og co. – og hans kritikere fra højre slå ud i lys lue igen.
En situation, hvor USA ikke længere kan betale sin offentlige gæld, vil ikke blot være en katastrofe for Amerika, men sende hele det globale finansmarked ud i kaos
Sidstnævnte er arge modstandere af at øge udgiftsniveauet og har ikke lagt skjul på, at enhver snak om at forhøje gældsloftet fra McCarthy vil føre til et mistillidsvotum. I stedet skal der vedtages besparelser, der en til en skal matche de øgede udgifter, hedder det – en tilgang, der vil blive mødt med et veto fra Det Hvide Hus og modstand i Senatet, hvor de moderate republikanere hjalp Demokraterne med at vedtage den sidste udgiftspakke før jul.
Det er uklart, hvornår USA rammer gældsloftet, men det uafhængige “Bipartisan Policy Center” anslog sidste år, at USA ikke vil ramme loftet på $31.4 trillion in authorized borrowing until at least July 2023.
Det skal dog bemærkes, at den beregning ikke medtog ændrede rentesatser eller Bidens lovforslag, der p.t. ligger i juridisk limbo ved domstolene, om at eftergive studielån til titusinder af amerikanske studerende.
En situation, hvor USA ikke længere kan betale sin offentlige gæld, vil ikke blot være en katastrofe for Amerika, men sende hele det globale finansmarked ud i kaos. De (skattefinansierede) obligationer, som USA udsteder, anses i dag som sikre over hele verden og er også en del af grundlaget for, at den amerikanske dollar fortsat er verdens reservevaluta.
Kæmpe udgiftspakke og flere tiltag blev vedtaget i sidste øjeblik i december 2022
Summa summarum: Det står klart, at grunden til at den afgående kongres vedtog en lang række allersidste-øjebliks-beslutninger i december med Bidens øjeblikkelige underskrift (herunder også øget årelang hjælp til Ukraine, som Republikanerne er langt mere kritiske over for end Demokraterne er, som en del af en kæmpe udgiftspakke), simpelthen handlede om, at disse tiltag aldrig ville være kommet igennem Huset med republikansk flertal.
Det mest sandsynlige er – uheldigvis for den folkelige tillid til det amerikanske politiske demokrati – stilstand og snak. Og en kæmpe konflikt om 5-6 måneder om gældsloftet
Det gælder selvsagt offentliggørelsen af resultatet af undersøgelsen af 6. januar-udvalgets rapport, men i øvrigt også offentliggørelsen af Donald Trumps skatteforhold samt en ny valglov, der klargør ratificeringen af nyvalg til præsidentposten, herunder fastslår, at vicepræsidentens rolle som ”stemmetæller” i en afgående kongres er ceremoniel og ikke har noget substantielt at skulle have sagt om valgresultatet.
Om det nye flertal vil få andet igennem, er dermed fortsat uklart: Der vil blive undersøgelser af alt fra ministre til præsidenten, FBI, Justitsministeriet, Hunter Bidens laptop og gøremål i Ukraine samt en masse retorik om anti-woke love og mulige rigsretssager.
Men det mest sandsynlige er – uheldigvis for den folkelige tillid til det amerikanske politiske demokrati – stilstand og snak. Og en kæmpe konflikt om 5-6 måneder om gældsloftet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.