DONALD TRUMP // ANALYSE – Trods mange indicier på at Trump skulle være et hvervet russisk aktiv, er der endnu ingen konkrete beviser – den rygende pistol mangler. Men for de europæiske efterretningstjenester er det Trumps handlinger, der tæller.
Den tidligere sikkerhedsanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) Jacob Kaarsbo og journalist Steffen Nyboe McGhie har netop udgivet bogen Undergravet – en efterretningsvurdering af truslen fra Trumps USA. I bogen gennemgås den sikkerhedsmæssige trussel mod EU og Danmark fra USA’s højreekstreme MAGA-bevægelse, som har bragt Trump til magten, og Putins Rusland. I et af bogens sidste kapitler fremføres det, at Trump formentlig er et aktiv for Putin og den russiske efterretningstjeneste. Selvom dette ikke er endegyldigt bevist, peger en række indicier i den retning.
Allerede for næsten fem år siden offentliggjorde avisen The Guardian en artikel med overskriften The Perfect Target: Russia cultivated Trump as asset for 40 years, hvor en tidligere KGB-agent fortalte om, hvordan Trump tilbage i 1987 blev hvervet og kultiveret som et aktiv for den russiske efterretningstjeneste. Artiklen var en tidlig advarsel om, at Trump kunne være hvervet af Putin som en del af Putins langsigtede plan om at svække NATO og nedbryde de vestlige demokratier.
Mistanken fik fornyet politisk fokus fra den demokratiske senator Jeff Merkley fra delstaten Oregon ved en høring i Senatets udenrigskomité den 4. marts sidste år, hvor tre af Donald Trumps kandidater til poster i USA’s udenrigsministerium skulle godkendes. Her spurgte Merkley ind til mistanken om Trump som russisk aktiv:
”Grunden til, at jeg spørger, er, at mange folk derhjemme har stillet mig det spørgsmål. Og de siger, at hvis han (Trump red.) var et russisk aktiv, ville vi se præcis det, som han gør nu”.
Helt i overensstemmelse med Putins ønsker
Mistanken understøttes af Kremls udmeldinger, hvor man har hilst den nye amerikanske tilgang til verdenssituationen og USA’s nye sikkerhedspolitik velkommen med begejstring. I et interview på russisk stats-tv i begyndelsen af marts 2025 konstaterede Kremls talsmand, Dmitrij Peskov, at den nye regering i USA er i gang med hastigt at ændre på den udenrigspolitiske struktur. ”Det passer i store træk sammen med vores visioner,” fortalte Peskov.
I Trumps nuværende præsidentperiode har han siden sin tiltrædelse haft travlt med at afskedige de medarbejdere og chefer i de amerikanske efterretningstjenester, der har haft et kritisk syn på Putins Rusland
I europæiske efterretningskredse har bekymringen selvfølgelig først og fremmest samlet sig om Trumps sikkerhedspolitiske handlinger. Den britiske sikkerhedsrådgiver og forfatter Kier Giles beskriver i bogen Who Will Defend Europe? Trumps initiativer i hans første valgperiode om at bygge en mur på grænsen mellem USA og Mexico og hans aktive støtte til russisk misinformation om Joe Bidens søn Hunter Bidens påståede involvering i korruption i den ukrainske energisektor – begge initiativer med det formål at blokere for Kongressens bevillinger til udbygning af det militære forsvar af Ukraine og Østeuropa.
Ligeledes var tilbagetrækningen af amerikanske styrker i Syrien en åben invitation til Rusland og et forræderi mod de USA-allierede kurdiske oprørsstyrker i Syrien. Allerede under valgkampen i 2016 brød Trump med den officielle amerikanske linje og åbnede for at anerkende den russisk besatte Krim-halvø som russisk.
I Trumps første periode var der en stigende bekymring i europæiske efterretningstjenester omkring at dele fortrolige efterretninger med USA. Denne bekymring startede under et møde i Det Hvide Hus i 2017, hvor Trump valgte at dele højt klassificeret efterretningsmateriale med Ruslands udenrigsminister, Sergej Lavrov, og den russiske ambassadør i USA.
Ved det russisk/amerikanske topmøde mellem Trump og Putin i juli 2018 i den finske hovedstad Helsinki blev Trump spurgt til den russiske påvirkning af den amerikanske valgkamp, der bragte ham til magten i 2016. Her svarede Trump, at han stolede mere på Putin, der benægtede russisk indblanding i valget, end hans egen efterretningstjeneste, der havde stærke beviser på russiske indblanding.
En af Trumps kritikere var den daværende CIA-chef Michael Morell, som i 2016 udtalte, ”Jeg er ikke i tvivl om, at Putin mener, at han (Trump, red.) er en uvidende agent for den russiske regering, selvom Putin aldrig vil indrømme det”.
Trump var allerede i slutningen af 80’erne udset som et muligt aktiv. Det resulterede i, at KGB indledte en charmeoffensiv
I Trumps nuværende præsidentperiode har han siden sin tiltrædelse haft travlt med at afskedige de medarbejdere og chefer i de amerikanske efterretningstjenester, der har haft et kritisk syn på Putins Rusland. Med indsættelsen af Tulsi Gabbard i februar 2025 som øverste direktør for USA’s efterretningstjenester, cementeres den ekstremt pro-russiske linje i USA, fordi Gabbard flere gange offentligt har proklameret sin støtte til Ruslands angreb på Ukraine.
Samtidig lukkede Trump det regeringskontor, der skulle føre tilsyn med USA’s sanktioner mod Ruslands oligarker, og åbnede op for at etablere nye forretningspartnerskaber med Rusland.
Ved sin tiltrædelse i sin anden periode var noget af det første, Trump foretog sig, at få lukket en række af Joe Bidens initiativer, der – efter erfaringerne med Ruslands påvirkning af valgkampen i 2016 – skulle sikre de amerikanske valginstitutioner mod russisk påvirkning og misinformation.
Flere uafhængige undersøgelser efter valget viste nemlig, at russiske hackergrupper havde angrebet Demokraternes valgkontorer og havde lækket fortrolige mails fra Hillary Clinton, og at Trumps kampagneleder Poul Manafort havde en række fortrolige møder med den russiske efterretningsagent Konstantin Kilimnik.
I forbindelse med hackerangrebet gennemførte den russiske regering en massiv misinformationskampagne på de sociale medier, der miskrediterede Hillary Clinton og opfordrede til at stemme på Trump. Hele operationen blev godkendt af Putin under kodenavnet ’Operation Lakhta’.
Russiske mafiapenge redder Trumps forretninger
Mistanken om Trump som russisk aktiv bliver ikke mindre af Trumps forretningsimperiums afhængighed af russiske penge. Trumps selviscenesættelse som dygtig forretningsmand er et bedrag. Trump indgav konkursbegæring seks gange i løbet af 90’erne, mens han stod i gæld til halsen. I de sene 80’ere og i starten af 90’erne var der ingen amerikanske banker eller investorer, der ville samarbejde med ham.
Deutsche Bank havde imidlertid et nært samarbejde med den russiske mafia, og banken var mere end villig til at give Trump store lån. Det er senere kommet frem, at Deutsche Bank har hvidvasket milliarder af kroner på vegne af den russiske mafia og har faciliteret transaktioner for milliarder gennem den russiske Alfa Bank.
Trumps rolle er veldokumenteret. Han opkøbte ejendomme for den russiske mafia, som til gengæld fik hvidvasket deres blodpenge. Men udover den russiske mafias interesse i at anvende Trumps ejendomsvirksomhed til hvidvaskning, hvad var så russernes interesse i at investere så massivt i Trump?
Hvervet af KGB i 1987
Her skal vi tilbage til slutningen af 80’erne, hvor ’groomingen’ af Trump ifølge flere tidligere KGB-agenter startede. I den russiske efterretningstjeneste KGB (nu FSB) gav man Trump kodenavnet ’Krasnov’ og man plantede ideen hos Trump om at han havde en stor politisk karriere foran sig. Udover de tidligere KGB agenter, der citeres i The Guardians artikel bekræfter også den tidligere chef for Kasakhstans nationale sikkerhedskomité, Alnur Mussajev, at det tidligere KGB rekrutterede Trump i slutningen af 80’erne.
I den amerikanske journalist og forfatter Craig Ungers bog American Kompromat fra 2021 fortalte endnu en tidligere KGB-agent, Jurij Sjvets, at KGB havde stærkt kompromitterende materiale om Trump, som efter sigende skulle være fotos, der viste Trump i lag med unge russiske prostituerede. Dette materiale har russerne siden brugt til at fastholde Trumps loyalitet.
I efterretningssamarbejdet Nine Eyes, der består af Danmark, Holland, Storbritannien, USA, New Zealand, Australien, Norge, Canada og Frankrig, er der stigende opmærksomhed på, hvad der kan deles og ikke kan deles med amerikanerne
Men Trump var allerede i slutningen af 80’erne udset som et muligt aktiv. Det resulterede i, at KGB indledte en charmeoffensiv under Trumps besøg i Rusland i 1987 sammen med hans første kone Ivana Trump. Her indsamlede KGB informationer om Trumps personlighed og psykologi. KGB’s konklusion var dengang, at Trump var ekstremt sårbar intellektuelt og psykologisk, og at han var meget modtagelig for smiger. Ifølge to tidligere KGB-agenter (Alnur Mussayev og Yuri Shevets) var det under dette besøg, at Trump blev hvervet af KGB.
Nogle år tidligere var Trump blevet introduceret til sin første kone Ivana Trumps efterretningsforbindelser. Ivanas far var meddeler for den tjekkiske efterretningstjeneste (StB), som samarbejdede tæt med KGB i 80’erne under Den Kolde Krig.
Til forståelsen af den relation, som Trump har til den russiske efterretningstjeneste, er det værd at sondre mellem begreberne bevidst aktiv og ubevidst aktiv. Et bevidst aktiv kan kategoriseres som en agent, der af økonomiske, ideologiske eller romantiske grunde arbejder bevist for en fremmed magt. Et ubevidst aktiv er ofte over længere tid blevet ’groomet’ (misinformeret) til at fremme den fremmede magts interesser som påvirkningsagent, uden at vedkommende selv nødvendigvis er fuldt ud bevidst om, at han arbejder for fremmede magters interesser.
I nogle europæiske efterretningstjenester anser man Trump under hans første regeringsperiode som værende et ubevidst aktiv. I Trumps anden regeringsperiode anses han nu overvejende for et bevidst aktiv for den russiske efterretningstjeneste og Putin.
Som konsekvens af dette meldte den hollandske efterretningstjeneste ud i oktober 2025, at den ikke længere deler alt med amerikanerne, og i efterretningssamarbejdet Nine Eyes, der består af Danmark, Holland, Storbritannien, USA, New Zealand, Australien, Norge, Canada og Frankrig, er der stigende opmærksomhed på, hvad der kan deles og ikke kan deles med amerikanerne.
Denne erkendelse er også ved at gå op for de europæiske politikere. Portugals præsident Marcelo Rebelo de Sousa sagde i en bemærkelsesværdig tale til universitetsstuderende i august 2025, at ”Toplederen fra verdens stærkeste supermagt er objektivt set et russisk aktiv.”
Trods ovenstående indicier på at Trump skulle være et hvervet russisk aktiv, er der endnu ingen konkrete beviser – den rygende pistol mangler. Men for de europæiske efterretningstjenester er det Trumps handlinger, der tæller.
Hvis Trump skulle være et hvervet bevidst aktiv for den russiske efterretningstjeneste, har han været den mest succesfulde investering nogensinde.
Vil du vide mere, kan disse titler anbefales:
Craig Unger: American Kompromat – how the KGB Cultivated Donald Trump, and Related Tales of Sex, Greed, Power, and Treachery (Penguin Publishing Group, 2021)
Keir Giles: Who will defend Europe? – An awakened Russia and a sleeping continent (Hurst & Company, 2024)
Jacob Kaarsbo og journalist Steffen Nyboe McGhie: Undergravet – en efterretningsvurdering af truslen fra Trumps USA (Momenta, 2026).
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og