Alternative fakta to go

Amalie Keren Maarbjerg 31.01.2017

Konspiration. Det hedder et nyt magasin, der udgives af Nexis Media. Magasinet udkom første gang 19. januar, og er dejligt nemt at få fat i eftersom det sælges i 7-Eleven sammen med alle de gode gamle hobby- og livsstilsmagasiner.

Nu behøver vi altså ikke at gå på internettet for at få alternative facts. Vi kan få vores fix nede i døgneren, mens vi alligevel er nede efter en pakke smøger og månedens udgave af Nuttede Unger eller Os Med Dårlige Tatoveringer – og så kan vi ellers begrave os i vilde konspirationsteorier og lykkeligt suspendere vores sunde fornuft.

I det første nummer af Konspiration møder vi en række gamle kendinge i genren: Travere som chemtrails, den “falske” månelanding, og hvem der skød Martin Luther King.

Chemtrails er det samme som dét, der udenfor konspirationsteoretikernes univers ganske enkelt kaldes flystriber eller contrails, da de primært består af kondensvand. Tilhængere af teorien om chemtrails mener derimod, at flystriberne i virkeligheden dannes af farlige kemikalier, der sprøjtes ud over den intetanende befolkning af som led i et større eksperiment.

Men, som man kunne have forventet, hænger argumentationen ikke sammen og artiklen forbliver et kludetæppe af iagttagelser, der forsøges tvunget til at give mening, som brikker fra forskellige puslespil sat sammen med kontaktlim.

I magasinet kan man også læse en længere artikel om, hvordan Stanley Kubrick fakede den amerikanske månelanding, hvilket han skulle have indrømmet i sin film The Shining (Ondskabens Hotel) fra 1980. Det forsøger artiklens forfatter herpå at bevis ved at gennemgå en lang række tegn og symboler, instruktøren skulle have lagt ind i sin film. Og det er da heller ikke noget lille brød artiklens forfatter og chefredaktør Josef Hanji slår op i sin indledning:

“Denne artikel vil ikke blot sandsynliggøre for dig, at filminstruktøren Kubrick fakede månelandingerne, den vil simpelthen starte med at fortælle dig, hvordan han gjorde det.” Holy Moly. Vi kan da næsten ikke vente.

Men, som man kunne have forventet, hænger argumentationen ikke sammen og artiklen forbliver et kludetæppe af iagttagelser, der forsøges tvunget til at give mening, som brikker fra forskellige puslespil sat sammen med kontaktlim.

Læseren får direkte af vide flere steder, hvilken konklusion han eller hun nødvendigvis må drage af de fremlagte “beviser” og mulig opstået tvivl hos læseren søges manet til jorden i en voldsomt arrogant tone. For eksempel i Stanley Kubrick-artiklen, hvor dem der ikke er med på teorien får følgende svada med på vejen:

“..Sådan kan man rent kognitivt beskytte sin nuværende verdensforståelse, og man kan lade være med at undersøge bevisbyrden, og dermed forblive i troen om at man ved alt hvad der skal vides om den sag. Eller også kan man tage tyren ved hornene og udfordre sin nuværende verdensforståelse.”

Den nedladende tone overfor læseren er gennemgående og man er jævnligt i tvivl om, hvilken egentlig dokumentation, der ligger til grund for de forskellige påstande og udlægninger og hvis synspunkter der egentlig gøres rede for. I indledningen står fx: “Længe har man håbet på at verden ville få et medie, som dækkede såkaldte konspirationsteorier..(..)” I vinden blafrer spørgmålet om, hvem “man” i den dén sammenhæng er.

Magasinet Konspiration lægger sig midt imellem fakta og fiktion og opererer i et Orwellsk univers. Har man nogensinde tvivlet på, at verden var styret af kapitalens mørkets fyrste, demokratiet blot en kulisse og verden tæt på undergang, så kan man ihvertfald hurtigt få troen tilbage her.

Det er efter min mening trist, at der i en tid, hvor det absolut sidste, vi har brug for, er mere misinformation, lanceres et magasin, der gør en forretning ud af konspirationsteorier, og oven i købet kalder det at udvide folks horisont (sådan som det står som missionen på magasinets website), når der slet og ret er tale om en omgang røverhistorier.

Naturligvis skal vi fremme kritisk tænkning og være skeptiske. Det er bydende nødvendigt. Verden har trods alt set ikke så få utrolige ting og reelle konspirationer eksisterer. Men “kritisk” tænkning i indpakninger som denne er ikke andet end en ny slags suspension of disbelief – viljen til at slå den kritiske sans fra, for at kunne tro på det utrolige. Alt sammen krumspring for at komme uden om de mest sandsynlige (og kedeligste) forklaringer.

Det er efter min mening trist, at der i en tid, hvor det absolut sidste, vi har brug for, er mere misinformation, lanceres et magasin, der gør en forretning ud af konspirationsteorier, og oven i købet kalder det at udvide folks horisont (sådan som det står som missionen på magasinets website), når der tydeligvis er tale om en omgang røverhistorier.

Jeg finder det bekymrende, at man kan sælge sådan en udgivelse i en kæmpekæde som 7-Eleven, og synes at placeringen siger meget.

Placeringen dér midt imellem alle de almindelige hobby- og livsstilsmagasiner får mig til at spekulere på om konspirationsteorier i virkeligheden mest af alt er en livsstil og en identitet? Det ville ihvertfald kunne forklare, hvorfor sandt og falsk fremstår mindre vigtigt. Vigtigst er måske følelsen af, at være lige dér i det magiske in between, hvor alt er muligt.

Problemet er jo bare, at det er rigeligt svært at navigere i forvejen, og der er intet, der tyder på, at det bliver nemmere i fremtiden. Tværtimod. Vi har efter alt at dømme kun set toppen af isbjerget, hvad angår såkaldte alternative fakta. Der er derfor absolut ingen grund til at gøre verden endnu sværere at overskue.

Når det er sagt, må man dog give holdet bag Konspiration, at timingen er ret genial. Der lader til at være et ganske imponerende marked for alternative fakta og det har man udnyttet. I Radio24syvs dækning af udgivelsen den 19. januar i programmet Reporterne kaldte Georg Metz konspirationsteorier for “spild af tid”.

Hvis de så også bare var en uskadelig form for tidsspilde.

Du kan høre indslaget om magasinet Konspiration i Radio24syv her.

Topillustration: Magasinets forside.

Amalie Keren Maarbjerg

Amalie er freelancejournalist på POV International. Hun interesserer sig for videnskab, religion og kultur og har skrevet til bl.a. Weekendavisen, Information og Kristeligt Dagblad. Amalie er født i 1986 og uddannet webdesigner og webfilminstruktør fra Kort- og Dokumentarfilmskolen i Lyngby.