ANALYSE: Den forgangne uges dramatiske aktiviteter i Tyrkiet giver indtryk af et land på randen af kollaps i kølvandet på det mislykkede kupforsøg. Den seneste udvikling med indførslen af undtagelsestilstand burde imidlertid ikke komme som en overraskelse. Det er en naturlig konsekvens af et kupforsøg. Nogle lande har tidligere haft undtagelsestilstand i årtier. Egypten var i en permanent undtagelsestilstand fra mordet på landets daværende præsident, Anwar Sadat, i 1981 og frem til revolutionen i 2011.
Undtagelsestilstand er med andre ord et behændigt middel for en magthaver, der ønsker at tilsidesætte alle grundlæggende menneskerettigheder med henblik på at eliminere enhver potentiel politisk modstand. Det bør derfor ikke komme som en overraskelse, når Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, om tre måneder formentlig forlænger undtagelsestilstanden. Den tyrkiske vicepremierminister Numan Kurtulmus har udtalt, at man forventer at kunne vende tilbage til normale tilstande i løbet af halvanden måneds tid. Det vil næppe ske.
Undtagelsestilstand er et behændigt middel for en magthaver, der ønsker at tilsidesætte alle grundlæggende menneskerettigheder med henblik på at eliminere enhver potentiel politisk modstand. Den tyrkiske vicepremierminister Numan Kurtulmus har udtalt, at man forventer at kunne vende tilbage til normale tilstande i løbet af halvanden måneds tid. Det vil næppe ske.
Der findes stadig ikke noget entydigt svar på hvorfor militærets kupforsøg var så amatøragtigt som tilfældet var. Det tyrkiske militær har historisk set stor erfaring med militærkup, og har altid spillet en stor rolle i den tyrkiske magt struktur og statskonstruktion.
Siden kupforsøget i sidste uge er 10.000 arresteret; 9000 politibetjente er fjernet fra tjeneste; 60.000 embedsmænd er blevet fyret, heriblandt ca. 3000 dommere og akademikere har fået udrejseforbud. 15 universiteter og 35 sundhedsklinikker er lukket. Det er vanskeligt at se logikken i disse tiltag, herunder hvilken rolle det astronomiske antal embedsmænd skulle have at gøre med kupforsøget.
The Deep State
En mulig forklaring synes at ligge i et velintegreret koncept i tyrkisk selvforståelse; som man bør være opmærksom på i disse dage: ”the Deep State”.
Dette begreb dækker over en fastankret formodning om, at militærfolk, efterretningsfolk, akademikere, journalister og civile embedsmænd via deres netværk samarbejder i det skjulte med det specifikke formål at vælte den til enhver tid siddende regering, der måtte modarbejde dette netværks interesser.
Umiddelbart lyder det som oplægget fra en konspirationslysten manuskriptforfatter på en halvdårlig dag i Hollywood. Det var ikke desto mindre grundlaget for et angiveligt forpurret kupforsøg tilbage i 2007. En efterfølgende retssag syntes i første omgang at bevise eksistensen af et sådant netværk. Der blev imidlertid efterfølgende sået tvivl om ægtheden af bevisførelsen, da det kom frem, at flere beviser angiveligt var fabrikeret af folk fra anklagemyndigheden, der tilsyneladende var tilhængere af Fethullah Gulen. Selvsamme herre, som Erdogan nu anklager for at være hjernen bag det aktuelle kupforsøg.
Der synes med andre ord at tegne sig et billede af en noget kringlet affære med gensidige beskyldninger og diverse konspirationsteorier.
Uagtet dette skær af utroværdighed, som konspirationsteorier generelt lider under, må man ikke desto mindre have for øje, at netop begrebet eller forestillingen om the Deep State i høj grad kunne forklare dennes uges eksorbitante antal anholdelser af embedsmænd, dommere og akademikere i landet. For det er netop disse specifikke grupper fagfolk, der udgør kernen af det trusselsbillede, som the Deep State repræsenterer.
Set i det lys, er begrebet derfor også en mulig forklaring på Erdogans politiske dispositioner og tilsidesættelse af menneskerettigheder og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Konspirationsteorierne i forbindelse med det mislykkede kup har været mange og alsidige. Sådanne skal naturligvis altid tages med et gevaldigt gran salt. To af disse vil imidlertid blive gennemgået her.
Et manglende eksamensbevis
Før det mislykkede militærkup havde der verseret en historie i Tyrkiet vedrørende Erdogans angiveligt manglende eksamensbevis for sin universitetsuddannelse. Det er et lovkrav, at for at være valgbar til præsidentembedet, at præsidentkandidater har en fireårig universitetsuddannelse bag sig. Denne teori går på, at arkiverne på Erdogans gamle universitet blev lukket under den forrige præsidentvalgkampagne i 2014, og at hans eksamensbevis siden hen er forsvundet fra arkiverne.
Teorien bygger således på den tese, at Erdogan slet ikke har et eksamensbevis, og at han dermed ikke er valgbar til præsidentembedet. Denne teori lyder umiddelbart som en noget tynd kop te, hvis det ikke var fordi den tidligere formand for Dommer- og Anklagemyndighedensforeningen netop kort før kupforsøget havde anlagt sag hos højeste myndighed vedrørende spørgsmålet om valgbarhed med krav om at annullere Erdogans præsidentudnævnelse. Historien relaterer sig ikke direkte til kupforsøget som sådan, men den kan belejligt bruges som en del af konspirationsteorien om the Deep State og den trussel begrebet udgør mod selve regeringsmagten.
Den saudiske forbindelse
Seneste historier på rygtebørsen går på en saudiarabisk forbindelse og støtte til Erdogan. Rygtet om en saudiarabisk støtte til Erdogan er for så vidt korrekt. En statsleder med et erklæret mål om at islamisere samfundet yderligere vil til enhver tid nyde Saudi-Arabiens gunst og bevågenhed. Erdogan er med andre ord en tyrkisk darling, der kan få al den saudiske hjælp, han måtte bede om til hver en tid. Dette tætte forhold er af nyere dato. For blot få måneder siden besøgte den saudiarabiske konge Tyrkiet i fem dage. Dækningen af besøget efterlod ingen tvivl om, at de to lande nu er tætte regionale partnere og allierede. I december sidste år underskrev de to lande en aftale vedrørende et militært og økonomisk samarbejde, blandt andet med henblik på opbygge en NATO-lignende militæralliance i Mellemøsten. Der er derfor ingen tvivl om, at de to lande har et særdeles tæt samarbejde, og at Erdogan vil kunne trække på dette forhold, hvis han skulle finde det nødvendigt.
De saudiarabiske midler har spillet en forholdsvis lille rolle i pressedækningen af kupforsøget. De er blevet omtalt med enkelte artikler, men der synes ikke at have været en egentlig intens dækning af kupforsøget og de mange politiske konsekvenser, det har ført med sig. Generelt er saudiarabiske medier ikke ivrige efter at dække kupforsøg ud fra den betragtning, at man så nødig vil give lokalbefolkningen fjollede ideer i den retning.
Forholdet mellem de to lande understreger blot endnu engang, at Erdogan ikke behøver EU, og at han for så vidt kan klare sig uden USA, så længe han har Saudi-Arabien at læne sig op ad.
Når alle præsidentens mænd er væk
Den forgangne uges aktiviteter i Tyrkiet vidner om en Erdogan, der i høj grad har positioneret sig om en mand på en mission med et specifikt mål: At få fjernet en virus i samfundet, som han udtalte til medierne. At komme the Deep State til livs. At få fjernet omkring 100.000 embedsmænd og offentlige ansatte, herunder dommere, lærere og akademikere, som alle tjente den tyrkiske stat vidner ikke nødvendigvis om en stærk statsleder. Det vidner måske snarere om en statsleder, der med ét hug har udhulet hele statsapparatet, på hvis fundament hans egen position hviler.
Og pludselig var alle præsidentens mænd væk.
Topfoto: Wikimedia Commons:
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
