KOMMENTAR // POLITIK – Gemytterne har efterhånden lagt sig oven på shitstormen imod SAS’ nyeste reklamefremstød, så nu er et passende tidspunkt at reflektere lidt over, hvad der egentlig overgik os. Hvordan kunne en lille video på internettet vække så meget vrede, kritik og sågar en bombetrussel?
Måske tror du, at identitetspolitik kun er noget venstreorienteret; at det er en særlig strømning inden for feminisme eller kampen for LGBT-rettigheder; måske en trend på amerikanske universiteter, der nu kommer til Danmark og krænkes over alt fra vores højskolesange til vores lyskryds.
Shitstormen mod SAS’ reklame bør i så fald få dig til at tro om. Den næsten tre minutter lange film, der hævder, at der ikke findes noget unikt skandinavisk, har vakt (mestendels højreorienterede) politikere og debattører til kamp for den danske identitet og dens særpræg. Enkelte går så langt som at mene, at Transportministeriet skal gå ind i sagen – præcis som når identitetspolitisk aktive studerende i USA kræver, at et universitet skal aflyse et foredrag, fordi taleren er racist eller transfob.
Den nationale identitet har brug for at være unik for at være til. Danskerne har brug for nogen, der ikke er som dem for at kunne være danskere. Ellers er de bare mennesker
Identitetspolitik viser sig ofte, når ens identitet er under angreb og må forsvares politisk. Skal man tro ledende nationalt sindede, har det skandinaviske flyselskab netop sendt et angreb på Danmark i luften.
Søren Espersen kræver indgreb fra regeringen, fordi ”SAS spytter med sin ulækre kampagnefilm på alt, hvad der er ægte norsk, ægte svensk og ægte dansk.” Lidt mere lavmælt er partifællen Peter Skaarup, der ikke forstår reklamen, thi ”Skandinavien er værd at glæde sig over,” underforstået: SAS taler Danmark ned. Ifølge Socialdemokratiets udlændingeordfører udviser SAS ”ligegyldighed over for de nationale identiteter og kendetegn i Norden” og ”nedladende hjemstavnshad.”
Nationalisme er også identitetspolitik
Nationalismen hævder eksistensen af en national identitet, som skal forsvares politisk. Den gør således identiteten til genstand for politik og kan derfor ikke siges at være andet end identitetspolitik i sin reneste form – også selvom vi ikke normalt kalder den det.
Nationalismen fik luft under vingerne i den sene europæiske oplysningstid som en reaktion imod, hvad man så som oplysningsfilosofiens alt for abstrakte, rationalistiske tankegang, der ordnede alle mennesker og lande under universalistiske begreber som ‘menneskeheden’ uden blik for de sær- og forskelligheder, der gjorde folk unikke.
Den tyske filosof J.G. Herder kritiserede det, han kaldte “oplysningens overfladiske fremskridtstro” og fandt på idéen om en Volksgeist; en fælles ånd eller sjæl, der forbandt individerne i et land og gjorde dem til et særligt folk, der var distinkt fra andre folk.
Den italienske filosof Joseph de Maistre – som Skaarup citerede så sent som på Dansk Folkepartis årsmøde i 2019 – udtrykte rammende denne antiuniversalisme i 1797: ”I løbet af mit liv har jeg set franskmænd, italienere og russere; takket være Montesquieu ved jeg endda, at man kan være perser; men Mennesket har jeg aldrig mødt.”
Den nationale identitet har altså brug for at være unik for at være til. Danskerne har brug for nogen, der ikke er som dem for at kunne være danskere. Ellers er de bare mennesker. Derfor går det ikke, at nogen spreder den globalistiske overbevisning, at der ikke findes noget unikt dansk.
Forsvar muren
En af nationalismens traditionelle modsætninger er kosmopolitismen; en ideologi, der i sin reneste form forkaster de afgrænsede, nationale identiteter og i stedet hylder det internationale. Denne position findes også i debatten om SAS’ reklame, nemlig når Jakob Ellemann Jensen forsvarer den med, at den ”viser skandinaver som entreprenante og rejselystne typer, der bliver inspireret af snedige ting fra hele verden, og forfiner eller forbedrer det, vi har med hjem.”
Som talehandling fungerer SAS’ reklame derfor ikke bare som en objektiv opremsning af ting, der ikke er danske. Den er derimod et angreb på nationalfølelsen, for forudsætningen for denne er, at vores nation er unik, og det er netop dén bærebjælke, SAS’ reklame gør til savsmuld
Kosmopolitismen – særligt den snusfornuftige købmandsudgave, der ser nationale grænser som en irriterende forhindring for varernes frie bevægelighed – er en torn i øjet på nationalismen.
Nationalisterne ser den som en flad, materialistisk ideologi uden idéer, der går mere op i penge og tom frihed frem for identitet, historie og nationale værdier. Som Karl Marx og Friedrich Engels skrev i 1848, er ”de billige varepriser det svære artilleri, som skyder alle kinesiske mure i grus”. Købsmands-kosmopolitismen truer det nationale fællesskab, fordi den udfordrer dets grænser, som man har bygget høje siden romantikken.
Noget lignende får Ellemann at vide af en twitterbruger, der skriver: ”Reaktionerne på reklamen skyldes, at mange er trætte af at blive belært af eliten om, at alt udefra bare er bedre.”
Som talehandling fungerer SAS’ reklame derfor ikke bare som en objektiv opremsning af ting, der ikke er danske. Den er derimod et angreb på nationalfølelsen, for forudsætningen for denne er, at vores nation er unik, og det er netop dén bærebjælke, SAS’ reklame gør til savsmuld.
Foto: SAS
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
