CORONAKRISE // KOMMENTAR – Mange bekymrede bliver i disse dage opfordret til at sætte tingene lidt i perspektiv og ikke mindst tænke på, at andre kan have det langt værre end en selv. At det skulle kunne hjælpe på ens egen angst for en konkret situation, er der selvfølgelig en vis psykologisk logik i. Men desværre er det ikke sådan, den menneskelige hjerne fungerer i praksis.
Den enkeltes angst, frygt eller bekymring har sit eget udgangspunkt. Vores angst og bekymringstærskel er meget forskellig fra andres og afhænger at rigtig mange faktorer.
Nu nærer de fleste jo en vis beundring for Søren Kirkegaard, så lad os bruge hans betragtninger, når vi gerne vil forsøge at få folk ud i spidsen af perspektivet. Altså at forstå at din angst er for intet at regne mod dem, som måtte have endnu mere rationel grund til det.
Men angst, ængstelse og bekymringer er sjældent rationelle størrelser, og vi kan derfor ikke opstille en hierarkisk liste over, hvilke situationer der er mest berettiget til at udløse dem
For når det kommer til hemmeligheden i al hjælpekunst, siger Kirkegaard på nutidsdansk, at man kun vil lykkes med at flytte et andet menneskes tilstand ved at møde ham der, hvor han er, og så starte derfra.
Og Kirkegaard siger videre, at det at hjælpe en anden kræver, at vi forstår mere end den anden, men at vi først og fremmest forstår det, som den anden forstår. Det vil altså sige, at hvis du ikke forstår udgangspunktet hos den, du står overfor, så har du for det første ikke forstået noget, og for det andet kan du ikke bruge din egen merforståelse til noget.
Fortolkning og virkelighed
Mange bliver så forarget i disse tider. Tænk at nogen kan formaste sig til at være ængstelige over snart det ene og snart det andet, når der – og det vil der jo altid være – altid er nogen, der lider mere eller er i langt større risiko.
Men angst, ængstelse og bekymringer er sjældent rationelle størrelser, og vi kan derfor ikke opstille en hierarkisk liste over, hvilke situationer der er mest berettiget til at udløse dem. Det afhænger udelukkende af den enkeltes beskaffenhed i deres nervesystem. Det er altså ikke så meget situationen eller hændelsen selv, men mere hvad det gør ved en. Og det det gør ved en, afhænger igen af den følsomhed eller sensibilitet dit nervesystem befinder sig i.
Som mennesker er vi fra naturens side udstyret med en såkaldt “negativitetsbias”, som har den konsekvens, at vi husker negative oplevelser i længere tid end positive
Det er klart, at det er sådan fornuftmæssigt, ja for nogen måske endda indlysende og logisk, at nogle hændelser må være mere dramatiske eller direkte mere traumatiske end andre. Men skal vi følge dele af den psykologiske logik, er der nogen ting, vi skal være opmærksomme på.
For det første skal ting opleves traumatisk, hvis de skal føre til traumatiske tilstande. Hvis du udsættes for en hændelse, hvor dramatisk og voldsom den end måtte være, vil den først blive traumatisk, når du oplever den som sådan. Og, nu kommer det vigtige, det som kan være medvirkende til, at man oplever noget som traumatisk, er ikke kun den aktuelle hændelse eller situation, men også det bagkatalog eller summen af de hændelser, der gennem det enkelte menneskes liv har aktiveret deres angst eller frygt.
Pointen er altså, at vi må lære at acceptere og ikke mindst erkende, at mennesker reagerer forskelligt, og på forskellige ting
Som mennesker er vi fra naturens side udstyret med en såkaldt “negativitetsbias”, som har den konsekvens, at vi husker negative oplevelser i længere tid end positive. Det giver mening på den måde, at det kan redde os fra farlige og livstruende hændelser i fremtiden.
Negative følelser får os blandt andet til at reagere med kamp eller flugt. Men har vi opbygget en stor samling af negative oplevelser reagerer vi hurtigere på nye og selv uskyldige hændelser. I stedet for at se nye hændelser i det rette perspektiv, kan vi have en tendens til at overfortolke det nye og dermed ikke have et mere retvisende billede af realiteterne.
Vi er forskellige
Mange vil selvfølgelig reagere i en tid som denne. Det er en meget kritisk og på mange måder farlig situation, vi står i, og med mange og alvorlige risici. Men hvordan vi reagerer og på hvad vi specifikt reagerer i det væld af muligheder, der findes i en krise af denne karrakter, kommer altså an på den enkelte. Nogen kan i største naivitet bare trække på skuldrene, andre ser farer overalt.
Baseret på den enkeltes genetiske sammensætning, erfaring, voldsomme hændelser og robusthed/sårbarhed, udvikler et hvert menneske gennem livet et unikt præferentiel værdihierarki. Altså noget trigger ens angst, andet gør ikke, lidt forenklet sagt. Det er igen bestemmende for det menneskes præference for, hvad der opleves som en stabil tilstand for at undgå, hvad der opleves som ustabilt.
Vi vil altså altid som individer forsøge at opretholde stabiliteten indenfor forskellige variable faktorer, hvilke kort og godt betyder, at det er meget individuelt, hvad der aktiverer vores angst- og frygtsystem, og hvad der skal til for at få os til at føle os trygge og sikre. Det er altså meget kompleks, hvad der styrer vores angst- og frygtmekanismer. Har du tidligere i dit liv oplevet et voldsomt jordskælv, vil rystelser, også psykologiske, altså i fremtiden kunne risikere at være nok til at reagere med den samme eller endda voldsommere angst.
Pointen er altså, at vi må lære at acceptere og ikke mindst anerkende, at mennesker reagerer forskelligt og på forskellige ting. Det var ovenstående en rigtig god forklaring på, og selvom du ikke umiddelbart er bekendt med det enkeltes menneskes reaktionsmønster, så mød dette menneske, der hvor det er, og hjælp det med udgangspunkt i, hvad de forstår, i stedet for at undre dig eller direkte blive forarget.
Foto: Pixabay
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her