Christian Groes, Hudsult, Romeo og Julie, Det kgl. Teater

Christian Groes: Hudsult hober sig op – hvad gør man så?

i Liv & Mennesker/Kærlighed & sex af
CORONA-DATING // ESSAY – Der er sikkert mange singler, der overvejer, hvordan de skal forholde sig under coronakrisen og den pågående lock down. Regeringen anbefaler, at man undlader kys, kram og nærkontakt af enhver art under coronakrisen, det gælder også i familier. Dog siger myndighederne samtidig, at de forstår, hvis man har nærkontakt i nærmeste familie og i faste forhold, da man allerede eksponerer hinanden dagligt. Men hvad med singlerne, spørger Christian Groes, der har set nærmere på hudsult under coronakrisen.

Vi skal blive derhjemme. I hvert fald til efter påske – og selv derefter skal vi huske at holde afstand og opføre os fornuftigt.

Det giver derfor sig selv, at reglerne for social adfærd, herunder for singler, afhænger af krisens længde og af, hvor mange restriktioner der indføres undervejs.

Vi isolerer os derhjemme, går i selvvalgt karantæne og har så lidt fysisk kontakt med andre som muligt. Men vi er stadig mennesker, og der vil over tid opstå nogle lyster, vi må forholde os til

Men hvis vi forestiller os, at krisen varer længere end varslet og helt op til et halvt år ifølge nogle eksperter – bliver det så ikke vanskeligt for singler at udskyde deres trang til nærvær?

Hudsulten hober sig op. Og hvad gør man så?

Man kan læse det følgende som en singlernes Emma Gad i en coronakrisetid.

Mine bud er hverken godkendt af myndigheder eller eksperter. De bygger på en afvejning af de valg, jeg mener, man må træffe under en krise, der både kalder på selvrefleksion og samfundssind.

Vi isolerer os derhjemme, går i selvvalgt karantæne og har så lidt fysisk kontakt med andre som muligt. Men vi er stadig mennesker, og der vil over tid opstå nogle lyster, vi må forholde os til.

Her er nogle værktøjer til dig, der gerne vil møde nye mennesker eller opretholde et sexliv – men samtidig ønsker at passe på dig selv og os andre i processen.

Hudsult, eksklusivaftaler og det moralske blik

For at begrænse smittefaren gælder det for os alle om at se så få mennesker som muligt, det siger sig selv. Derfor kan det, hvis man er single, være en god ide at udsætte sine behov for sex og lyst til intimitet.

For nogle vil det være muligt at nøjes med at tilfredsstille sig selv og gøre brug af hjælpemidler som porno, romantisk lekture, vibratorer og andre auto-erotiske påfund. Men for en del mennesker opleves sex, romantisk selskab eller fysisk kontakt som en trang, der er svær at styre, i hvert fald med en nogenlunde fast frekvens.

Under coronakrisen må opfyldelsen af det behov baseres på en afvejning mellem sine egne behov og umiddelbare lyster og fællesskabets interesse i minimal kontakt. Derfor kan det, hvis man ikke magter at behovsudsætte i længere tid, anbefales at man ikke dater flere på en gang, eller så vidt muligt kun ser den samme person – eller få personer, hvis man er den polyamorøse type.

Her taler jeg om dates eller personer, som man allerede har et seksuelt forhold til, men ikke er i fast forhold med (dvs. elskere/inder, fuckbuddies, ’en man ser’, [indsæt egen term]).

Når man har udvalgt, hvem man vil være eksklusiv sammen med (hvis det da ikke er indlysende), kan man med fordel aftale reglerne for, hvordan den eksklusivitet overholdes og hvad den betyder.

Det er tid til at gå fra massedating, til fordybelse i en person som man kan se et større perspektiv i

Derudover kan det anbefales at date denne/disse med en vis tidsforskydning (kendt som spacing), så man eksempelvis kun ses hver anden uge eller sjældnere. Det mindsker smittefaren betydeligt.

Det gælder selvfølgelig kun, hvis man har tænkt sig at have sex eller anden fysisk kontakt med vedkommende.

Dernæst skal man være forberedt på, at der er venner, familie eller andre i ens omgangskreds, der vil sætte spørgsmålstegn ved, om man nu også behøver at ’se nogen’ i en tid, hvor social distancering er mantraet over alle.

Det betyder, at man også må forholde sig til følelser af skyld og skam, som ellers under ’normale omstændigheder’ gælder overskridelser af helt andre tabuer.

Af hensyn til andres moralske blikke og ens egen samvittighed er der sikkert mange singler, der er begyndt at luge ud i intime bekendtskaber og sidder og overvejer, om ham/hende Tinder-daten egentligt er værd at spilde sine moralske kapital og agtelse på.

Men er man virkeligt interesseret, kan man også forsøge sig med en eksklusivaftale med den, man har rettet sit begær imod, men som man endnu ikke har mødt. Med andre ord er det tid til at gå fra massedating, til fordybelse i en person som man kan se et større perspektiv i.

Afstandsdating og mørkedating

Hvis man kan nøjes med at date uden at have sex og anden tæt fysisk kontakt, er det stadig tilladt at mødes en til en, hvis man holder 1,5-2 meters afstand og ikke har symptomer på covid-19.

Men selv afstandsdating kan vise sig at rumme moralske dilemmaer. Par, der dater på offentlige steder, har altid været nemme at spotte, og man skal derfor være forberedt på andres menneskers dømmende blikke og kommentarer. Det skal man ikke lade sig styre af.

Det kan være vanskeligt at styre sine lyster, hvis kemien opstår, og der vil sikkert opstå regelbrud i ny og næ. Der snakkes om mørketal. Lad os passende kalde disse stævnemøder for mørkedating

Moral er fint, moralisme er for de selvretfærdige. Men for folkesundheden og sin egen samvittigheds skyld gælder det også her om at date en eller så få som muligt, og jo længere intervaller imellem møderne, jo bedre.

Men det kan være vanskeligt at styre sine lyster, hvis kemien opstår, og der vil sikkert opstå regelbrud i ny og næ. Der snakkes om mørketal. Lad os passende kalde disse stævnemøder for mørkedating.

Mørkedating kan være tillokkende alene af den grund, at det forbudte ofte også er pirrende. Hvad nu hvis man bliver opdaget? Kommer man så i skammekrogen – eller coronakrogen, hvis vi skal bruge kriseterminologi. Men kan man undertrykke sine lyster, skal man også huske at udsættelse af nærkontakt kan være med til at opbygge en spænding, som kan udløses ved en senere lejlighed.

Hvor mødes man så på en afstandsdate? Eftersom møder i lukkede rum kan være en smittebombe, skal daten helst foregå i det fri. Man kan f.eks. gå en tur i naturen eller andre steder, hvor der er mere mennesketomt.

På den måde undgår man de dømmende blikke. Holder man afstand kan man sidde på en bænk ved vandet og tale sammen, eller man kan, når sommersolen indfinder sig, sætte sig på et tæppe i skoven med madkurv, øl eller et glas rødvin.

Luftkys anbefales, og hvisken i øret og latterudbrud i umiddelbar nærhed er i sagens natur no go (virusdråber overføres nemt ved ukontrollerede mundbevægelser).

Virtuel dating i stearinlysets skær

Hvis man vil være helt sikker på at undgå smitte, og hvis man er indstillet på akavede øjeblikke og tekniske faux pas, kan det anbefales at date over virtuelle/digitale platforme. Det vil føles unaturligt og uromantisk for de fleste, men i denne tid gælder der andre regler og vi må omstille os.

Brug f.eks. FacetTime, Skype eller Messenger, og aftal et passende tidspunkt, således at du og din date uden problemer kan nyde en drink, imens i taler sammen og ser hinanden an.

Når man endelig kan have fysisk kontakt, post-coronakrisen, bliver det med stor sandsynlighed en stor forløsning og amoriner og endorfiner vil fosse ud i mellem jer

Sæt jer godt til rette i hver jeres hjemmesofa og arranger en passende belysning, så din stue ikke ligner et forhørslokale. I modsætning til en afstandsdate i det fri, er det også muligt at spille musik imens, og tænde et stearinlys, for at komme lidt i stemning.

I tillæg har virtual dating den fordel, at man undgår forfrosne fingre, skamfuldhed og andre ubehageligheder under stævnemødet.

Romantik og forelskelse: Spændingsophobning og antiklimaks

Tilfælde af akut eller snigende forelskelse i en ny person er en større udfordring. Hvis det gælder en person, man har en eksklusivaftale med, er problemet mindre. Men det gælder stadig om at holde kontakten nede på et minimum og at behovsudsætte så vidt muligt, af nævnte årsager.

Til gengæld kan man, når krisen er ovre, sige til sig selv og hinanden: ’Når vi kunne klare os gennem coronakrisen, kan vi klare os igennem hvad som helst’. Ikke at dette nødvendigvis er sandt, men det er måske en udmærket fortælling at bygge på.

Hvis man er afstandsforelsket er sagen en anden. I dette tilfælde skal man dog huske, at det ikke er værre end dengang vores bedsteforældre eller oldeforældre var unge og single. Man kan ses med rimelig fysisk afstand og under kontrollerede forhold (virtuelt eller ej) og tale om alt det, man gerne vil lave sammen, når krisen er ovre.

Tiden sammen og hver for sig kan bruges til at fremtidsdrømme og forestille sig diverse rejser og eventyr.

Når man endelig kan have fysisk kontakt, post-coronakrisen, bliver det med stor sandsynlighed en stor forløsning og amoriner og endorfiner vil fosse ud i mellem jer. Det kan dog også vise sig, at det tætte fysiske samvær og den seksuelle kemi ikke fungerer som ventet.

Forskere er uenige om, hvilken rolle feromoner og andre kropslige signalstoffer spiller ind på forelskelse og seksuel tiltrækning, men man gør klogt i at være bevidst om muligheden for et fysisk mismatch. Så der skal altså skrues ned for forventningerne, så man undgår det ultimative antiklimaks.

En ny romantik i isolationens tidsalder?

Mens jeg har skrevet dette, bliver det klart for mig, hvad de nye corona-datingformer og den generaliserede angst under coronakrisen kan føre med sig af mere langsigtede bivirkninger: En erkendelse af individets skrøbelighed midt i det moderne ræs efter øjeblikkelig anerkendelse og behovsudfyldelse.

Vi er måske i virkeligheden på tærsklen til en ny periode, med en ny form for romantik og nye datingformer i isolationens tidsalder

Alenetilværelsen tvinger os til at reflektere – ikke kun over ensomhedens eksistentielle trussel – men over vigtigheden af den nære relation og tilknytningen til et menneske, som ikke kun står ved ens side, når livet kører på skinner, men som er den faste klippe i sygdommen og krisernes svære tid, og når verden ramler sammen.

Det er til at blive helt monogam af at tænke på, og jeg ønsker på ingen måde at virke formanende eller udskammende på dem, der holder fast i polyamorøse livsformer og seksuelt frisind under coronakrisen.

Men vi er måske i virkeligheden på tærsklen til en ny periode, med en ny form for romantik og nye datingformer i isolationens tidsalder.


LÆS ALLE CHRISTIAN GROES’ TEKSTER PÅ POV HER.


Topillustration: Hudsult eller dating. Foto: Romeo og Julie, Det kgl. Teater.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Christian Groes er 45 år, antropolog og kønsforsker og ansat som lektor ved Roskilde Universitet. Udover at forske i og være en ivrig debattør af køn, seksualitet, migration og magtforhold har han personligt en stor interessere for amerikansk politik og samfundsudvikling. Han boede i New York i 2008, mens han skrev sin Phd-afhandling på Columbia University. Her oplevede han finanskrisen og Obamas valgsejr på tæt hold og har besøgt USA med jævne mellemrum sidenhen. Han er stor fan af TV-serien The Handmaid’s Tale og Margaret Atwoods fremtidsroman af samme navn.

Seneste artikler om Liv & Mennesker