SKUESPIL & MISBRUG // PORTRÆTINTERVIEW – Glarmesterlærlingen Allan Olsen var 17 år, da han med et slag blev landskendt for sin rolle i filmen ’Mig og Charly’. ”Det var et mirakel,” siger den i dag 62-årige skuespiller, som har lagt krop, stemme og ansigt til omkring 40 roller i danske film og tv-serier. Han begyndte at drikke som 13-årig. Nu har han i 28 år været ædru alkoholiker og arbejder ved siden af skuespilleriet som misbrugsbehandler. Og så kan han godt lide at gå ind i Vor Frue Kirke i København og tænde et lys og måske tænke på sin far, som han først rigtig lærte at kende som 33-årig.
Skuespiller Allan Olsen er en glad og taknemmelig mand. Og han er også en stolt mand. Han har en glæde ved livet og nuet og den hjælp og tillid, som andre har vist ham. Og han er både stolt af sin karriere og over nu i 28 år at have være ædru alkoholiker.
Og han giver gerne tilbage. ”Jeg tror på karma,” siger han. Han har holdt hundredvis af foredrag om sin vej ind i og ud af misbruget. Og som misbrugskonsulent giver han tilbage ved at bruge sine personlige erfaringer fra et langt og omskifteligt liv. Han har arbejdet i adskillige år med rehabilitering af misbrugere i de danske fængsler. I dag arbejder han for AlfaRehab med behandling af misbrugere i København. Og når han støtter og hjælper andre i at komme ud af deres misbrug, så skader det ikke at have skabt sig et navn som skuespiller og nærmest være gået hen og blevet folkeeje.
”Folk har næsten altid en sød historie i forbindelse med en af mine film. Forleden sagde en fyr, som jeg hjælper: ’Jeg har set ’Lille Virgil og Orla Frøsnapper’ på en gammel VHS-afspiller flere hundrede gange hjemme hos min mormor, og jeg var så bange for dig som Orla Frøsnapper’,” fortæller han.
Roden fra Værebroparken bliver filmstjerne
Allan Olsens skuespillerkarriere begyndte som 17-årig, da instruktøren Morten Arnfred fandt ham i Værebro Ungdomsklub og gav ham den ene hovedrolle som roden Charly i ungdomsfilmen ’Mig og Charly’. Siden er det blevet til omkring 40 roller i spillefilm, tv-serier og julekalendere samt medvirken i en række revyer. Senest var han her i foråret 2022 med i Anders Refns krigsdrama ’De forbandede år 2’, og om kort tid vil vi kunne opleve ham i Nicholaj Winding Refns Netflix-serie ’Copenhagen Cowboy’.
Vi talte aldrig om følelser. Han kunne godt vise følelser og blive emotionel, men han kunne ikke sætte ord på
Historien om Allan Olsen er historien om arbejderklassedrengen, der blev ’verdensberømt’ i Danmark fra den ene dag til den anden og allerede som 19-årig var dybt alkoholiseret.
”Jeg begyndte at drikke som 12-13-årig. Det var ikke, fordi jeg kunne lide smagen, men jeg kunne lide virkningen af alkohol,” siger han.
Et barn af arbejderklassen
Han er født i 1960. Hans forældre var begge ’hattearbejdere’, som der står i hans dåbsattest, på Dansk Hattefabrik i Skodsborg. Da den lukkede i 1970, blev faren murerarbejdsmand. Forældrene boede med Allan og hans lillesøster i en dårligt isoleret toværelseslejlighed på Kildebakkegårds Allé i Vangede.
”Der var is på indersiden af vinduerne, når det var frostvejr. Jeg kan stadig huske den sødlige duft fra den petroleumsfyrede kakkelovn, og når S-toget kørte forbi lige udenfor, stoppede al samtale,” husker han. Og han husker også familiesammenkomsterne og sommerdagene med sine fætre og kusiner på den fredede Bombegrunden ved stranden i Tårbæk.
Det var en subkultur af rockere, og jeg blev selv en del af det på den bløde måde – en plasticrocker med cowboystøvler, nitter i læderjakken og svenskerhår
”Det var et helt andet børneliv, end man kender det i dag. Voksne og børn levede parallelle liv. Vi fik stort set lov til at passe os selv. Selv om vi ofte var mange sammen, så havde jeg som barn den der ’alene-fornemmelse’. Der blev ikke snakket om eller vist følelser fra min fars side. Han var født i 1936.”
Druk kunne slukke den indre vulkan
Allan var syv år, da familien flyttede ind i den nybyggede Værebroparken i Gladsaxe og til større, men også helt andre sociale omgivelser. Han begyndte i skolen, og det var ikke nogen succes.
”Lærerne så anderledes ud i forhold til de voksne, som jeg kendte fra min familie. De gad ikke høre efter, når man ville fortælle noget. Jeg var hyperaktiv og nysgerrig og syntes, at både lærerne var underlige og undervisningen mærkelig.”
Til gengæld blev han efterhånden tiltrukket af de større og mere markante drenge i det lokale miljø. De kørte på motorcykler og ulovlige knallerter og ”gik på en helt bestemt måde”.
”Det var en subkultur af rockere, og jeg blev selv en del af det på den bløde måde – en plasticrocker med cowboystøvler, nitter i læderjakken og svenskerhår. Kombineret med den dårlige skolegang blev det starten på min druk i en tidlig alder. Den blev en flugt fra dagligdagens stress og ballede, pjækkeriet og småkriminaliteten. Den kunne slukke den vulkan, jeg havde i mig.”
Allerede som 15-årig gik han ud af skolen og kom i lære som glarmester på Blegdamsvej. Samtidig kom han i Værebro Ungdomsklub, og han kalder det i dag for et ”et mirakel”, da Morten Arnfred fik øje på ham til rollen som roden Charly.
”De skulle bruge en, der talte sjovt, gik sjovt og havde en eller anden særlig energi. Og det blev så mig.”
Glarmester, skuespiller – og alkoholiker
De følgende fire år lavede Allan Olsen en film hvert år i sommerferien, samtidig med at han fortsatte sin glarmesteruddannelse.
”Jeg arbejdede hele tiden, og i 1980 stod jeg med et svendebrev i den ene hånd, en Bodil for hovedrollen i filmen ’Johnny Larsen’ i den anden og en bajer i lommen. Jeg var 20 år og fortsatte som glarmestersvend på Vesterbro, samtidig med at jeg stadig lavede film. På Vesterbros værtshuse lærte jeg virkelig at drikke, og der var også meget druk i filmbranchen. Men jeg kunne gemme mig i miljøet på Vesterbro, fordi jeg var kunstner, og de måtte gerne være lidt skæve eksistenser.”
Den opdagelse ville han aldrig have gjort, hvis han ikke var blevet ædru alkoholiker. Derfor emmer der også en varme og taknemmelighed fra ham, når han taler om sin far
Drukturene – og filmene – fortsatte de næste mange år. Han kunne gå på druk i flere dage, hvor ingen vidste, hvor han var. Det stod på, indtil han var 33 år. Så kom han så langt ud, at hverken kroppen eller omgivelserne kunne klare det længere.
”Købte” hele AA-pakken
”Det var et spørgsmål om overlevelse. Jeg tog Minnesota-kuren på det samme behandlingscenter, som året før havde hjulpet Jacob Haugaard. Og jeg købte hele pakken med AA-møder, mentorer, kirke, spiritualitet, balance, planlægning af liv, bodsgang og vende tilbage og gøre tingene godt igen. Og jeg er stadigvæk i den pakke. Det er blevet en livsstil. I dag er det bare den måde, hvorpå jeg lever mit liv og træffer beslutninger, fordi jeg er så trænet i det.”
”En af de ting, jeg besluttede, efter jeg blev ædru, var, at jeg ville lære min far at kende. Men hvordan får man et venskab med en far, som man aldrig har talt om personlige ting og intimt med?”
Allans far havde altid haft travlt med at arbejde, og han brugte også meget af sin fritid med at hjælpe venner og kolleger med at istandsætte og bygge huse. Det var det, han var rigtig god til og gav ham tilfredshed og selvværd. Så da Allan Olsen og hans kone Charlotte købte et gammelt sommerhus, som skulle sættes i stand, spurgte sønnen: ”Kan du gi’ en hånd med?” og svaret lød: ” Ja, det kan du sat’me tro, knægt!”
Fik opbygget nye bånd til sin far
”Det blev en helt ny og inspirerende oplevelse at lave praktiske ting sammen. Jeg hjalp til som en slags arbejdsdreng, når han byggede og ordnede i vores gamle sommerhus i sin fritid. På den måde fik vi opbygget nye bånd og var meget sammen. Da jeg begyndte at holde foredrag og skrive bøger om min vej ud af misbruget, tog jeg ham ofte med rundt til foredrag i hele landet, hvor vi så boede på dobbeltværelse.
Han hørte mine foredrag, men vi talte aldrig om dem. Til gengæld kunne han med sin utrolige nysgerrighed på verden gå op i, hvordan husene og foredragssalene var bygget og spurgte interesseret til, hvor mange bøger jeg havde solgt, og hvad jeg fik i honorar for et foredrag. Det sidste fattede han aldrig, for det var i hans øjne en ganske anden timeløn, end han havde fået som murerarbejdsmand, og han havde svært ved at forstå, at der lå en masse forberedelse – ja et helt liv – bag dem.”
Det er et eller andet, som jeg måske kan gribe fat. Så jo, jeg øver mig i det med spiritualiteten
”På den måde lærte jeg min far – og dermed også min egen familiebaggrund – at kende på hans præmisser. Vi talte aldrig om følelser. Han kunne godt vise følelser og blive emotionel, men han kunne ikke sætte ord på. Til gengæld havde han en stor appetit på oplevelser, så jeg tog ham med på rejser til New York, Færøerne, Barcelona, Berlin, Paris, Rom og London.
Derhjemme fortalte han med begejstring andre familiemedlemmer om turene og de indbyggede overraskelser. Det blev nogle rigtig stærke far-og-søn-oplevelser. Og da han døde for fire år siden, gik det op for mig, hvor meget turene havde betydet for ham. Han havde gemt alle turistbrochurerne, tændstikæsker og kuglepenne fra restauranterne, Barcelona-tørklædet fra Camp Nou osv.”
”Man kan godt undre sig over det med Gud”
Var der noget, som Allan Olsen opdagede, han havde arvet fra sin far, så var det den umættelige nysgerrighed og appetit på livet og på oplevelser. Den opdagelse ville han aldrig have gjort, hvis han ikke var blevet ædru alkoholiker. Derfor emmer der også en varme og taknemmelighed fra ham, når han taler om sin far og deres fælles oplevelser.
Og det leder i denne her sammenhæng frem til spørgsmålet om, hvad det er for en form for spiritualitet eller religiøsitet, han oplever, og som jo er en del af AA?
Og det er her, han prompte svarer: ”Jeg tror på karma! Jeg tror, at tingene kan indhente én.”
”Man kan godt undre sig over det med Gud, og at møderne i AA foregår på en speciel måde. Men når man bliver oldtimer som mig, så finder man ud af, at det ikke bare handler om én selv, men om noget større, og det er traditionerne og ritualerne, der binder fællesskabet sammen.”
”Nej – det er for abstrakt for mig”
Gået nærmere på klingen om, hvorvidt han så også tror på et liv efter døden, lyder det: ”Nej – det er for abstrakt for mig, og jeg kan jo ikke lyve. Det, som jeg har brug for, er, at mit liv her på jorden bliver så godt som overhovedet muligt. Min spiritualitet handler om at være et med naturen.
Når jeg er i sommerhuset, kan jeg gå ned og betragte vandet og stenene og tænke: ’Det er godt skabt, det her.’ Det føles lindrende og får mig til at slappe af. Eller når jeg mærker vinden, betragter solen og skyerne og nyder roen og freden. Det er spiritualitet for mig. Ligesom man nogle gange tænker over nogle ting, som man ikke lige kan løse, og så lægger det over til en højere magt, der er større end en selv. Eller som man siger: ’Jeg skal lige sove på det’.”
”Jeg kan også godt lide at gå ind i en kirke og tænde et lys og måske tænke på min far. Jeg bor lige ved siden af Vor Frue Kirke i København. Det er en stor og gammel bygning med højt til loftet, og når jeg går derind, bliver jeg ydmyg og eftertænksom. Jeg får en følelse af, at der er noget, som kan hjælpe mig, hvis jeg måske engang bliver syg, eller når jeg engang skal herfra og måske får dødsangst. Der er et eller andet, som jeg måske kan gribe fat i. Så jo, jeg øver mig i det med spiritualiteten,” slutter Allan Olsen med det gavtyvesmil, som er blevet et af hans varemærker fra de mange film, han har været med i.
Allan Olsen har spillet med i omkring 40 spillefilm, tv-serier og julekalendere.
Han arbejder også som misbrugskonsulent for AlfaRehab, holder foredrag og har skrevet tre bøger.
Alle billeder er taget af fotograf Søren Rud på Allan Olsens hjemmebane i Pisserenden i Københavns Indre By.
Læs flere portrætartikler på POV her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
