MUSIK // ANMELDELSE – Sangene på Mark Knopflers nye album, One Deep River, er stærke skildringer af liv og livshistorier. Flere er med et selvbiografisk tvist. Musikalsk er inspirationen fra den amerikanske og nordengelske verden tydelig, skriver Anders Stubkjær.
Mark Knopfler har med One Deep River begået et nyt album efter seks års pause. Sangene er smukke og helstøbte. Det er deres fortællinger, som udgør albummets styrke.
Mark Knopfler formår at skrive sange, der næsten fungerer som små noveller med musik til. Nogle er refleksioner over et langt levet liv. Andre giver kun lige et glimt af en skæbne eller en livshistorie. Ved flere af dem aner man i øvrigt et selvbiografisk tvist.
Knopfler holder til gengæld de musikalske esser lidt vel tæt på kroppen. Albummet har en knivskarp og detaljeret lyd, hvor særligt de akustiske instrumenter kommer til deres ret. Til gengæld er det kun indimellem, at den musikalske energi for alvor bliver sluppet løs.
Reflekterer over livet og krydser musikalske traditioner
I interviews taler Mark Knopfler ofte om, at hans musik spænder fra ”the Delta to the Tyne”. Udtrykket kan forstås på den måde, at det er den musikalske tradition fra de to verdener, som han ønsker at udforske og fusionere: Med rockmusikken som grundtone trækker han ideer fra både Americana og i det hele taget det amerikanske Delta på den ene side, og den keltiske folkemusikverden på den anden.
Det passer også på dette album. Historierne i sangene og deres musikalske udtryk ligger næsten alle et sted mellem det amerikanske og det nordengelske.
Fra det amerikanske er der for eksempel sangen om afskeden med “Janine”, der bliver forladt og efterladt i en prærieby, der har set bedre dage. Hovedpersonen er ked af det, men skal videre. ”Tunnel 13” er en historie om jernbanerøvere i det vestlige Californien. Knopfler arbejdede som journalist i den nordengelske by Leeds, før han slog igennem som musiker. I denne sang føles det næsten som om, at det er journalist Knopfler, der rapporterer.
Det er temaer, Knopfler første gang introducerede i sangen ”Southbound Again” på den første Dire Straits plade
Tyne-floden løber igennem Newcastle, hvor Knopfler voksede op. Den ser på mange måder ud til at være en slags symbol for ham – en slags port til den nordlige del af landet og den britiske folkemusiktradition, men også som et pejlemærke eller en markør i hans eget liv.
Albummets coverbillede er netop af broen over floden Tyne. Titelsangen ”One Deep River” er en slags refleksion over og kærlighedserklæring til netop floden og området. Den trækker således tråden fra the Delta til det mere hjemlige Nordengland.
Flere af sangene, som f.eks. ”Watch Me Gone”, ”Ahead of the Game” og ”One Deep River”, kredser om det at bryde op og rejse væk, og de lægger sig på mange måder tæt op ad Knopflers egen livshistorie og giver næring til ideen om, at de faktisk har antydninger af noget selvbiografisk over sig:
Opbruddet fra det kendte, der kunne være Newcastle, det at krydse floden i mere end en forstand, rejsen til London og trangen til at ofre det meste for at prøve kræfter med musikken. Det er temaer, Knopfler første gang introducerede i sangen ”Southbound Again” på den første Dire Straits plade. Han forfulgte det senere i solokarrieren med bl.a. sangen ”Laughs and Jokes and Drinks and Smokes” fra albummet Tracker.
Knopflers bedste numre
På den musikalske front er det sangene ”Two Pairs of Hands” og ”Scavengers Yard”, der stikker ud som albummets nok mest medrivende sange. Her smider Knopfler omsider de musikalske trumfkort, når han giver slip og viser musikalske muskler med den elektriske guitar.
Den første har en medrivende nærmest rocket reggae-rytme og et simpelt riff. Guitaren har den enkelte klare Hank B. Marvin-inspirerede lyd, han gjorde til sin egen og lancerede på det første Dire Straits album med bl.a. sangen ”Sultans of Swing”. I den anden dukker Knopflers skarpt hvæsende mørke guitarlyd, som mange kan huske fra Money for Nothing og Brothers in Arms. De to førnævnte sange har dog ikke samme kunstneriske styrke som monsterhittene fra 1980’er-albummet Brothers in Arms.
Mark Knopflers musikalske følgesvende er i store træk de samme mennesker, han samlede omkring sig, da hans først soloalbum, Golden Heart, skulle indspilles i slutningen af 1990’erne. De er ganske enkelt musikere i verdensklasse. Specielt bassisten Glenn Wolff og percussionspilleren Danny Cummings fremstår som musikere med en unik evne til at spille varieret uden at stjæle opmærksomheden fra sangen.
Det er lidt svært at forestille sig, at sangene på dette album indeholder nok musikalsk slagkraft til at trække et arena-publikum op
På trods af sangenes musikalske kvalitet sukker man nogle gange lidt efter, at Mark Knopfler i lidt højere grad folder sig ud på guitaren og demonstrerer sin virtuositet. Man kan, sagt lidt enkelt, opleve det som om, at han nu nærmest prioriterer, at sange skal kunne stå selv, uden alt for meget guitarlir. På den måde bliver Knopflers selvvalgte rolle mere som den, der akkompagnerer sangen, i stedet for rollen som solist.
I podcasten Rockonteurs med Gary Kemp og Guy Pratt blev Knopfler interviewet i marts 2024. Han gjorde det klart, at der ikke kommer nogen turne i forbindelse med udgivelsen af denne plade. Det gør måske ikke så meget. Knopflers seneste koncert i København var i 2019 i Royal Arena. Det var i forbindelse med udgivelsen af Down the Road Wherever og var en nærværende musikalsk kraftpræstation. Det er lidt svært at forestille sig, at sangene på dette album indeholder nok musikalsk slagkraft til at trække et arena-publikum op.
Ud fra interviews tyder meget på, at det er fornøjelsen ved at skrive og indspille sange, der lige nu fylder mest hos manden. Hvis det passer, går der næppe seks år, før næste album kommer. Mark Knopfler er ikke helt ung længere. Uanset hvad, så må man håbe, at han – inden pensionisttilværelsen kommer til at trække for meget – igen dukker op på en scene i Danmark.
Læs også Bo Heimanns koncertanmeldelse “Simple Minds i Royal Arena: Don’t You Forget About Me”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
