JAN RØRDAM // ANMELDELSE OG PODCAST – Selvom man har været storleverandør af hits, har udgivet seks soloalbum, komponerer musik til film, teater og tv og i øvrigt er en anerkendt producerer, risikerer man at drukne i mængden af udgivelser, og de er ikke blevet færre under coronaen, der lukkede samfundet og livemusikken ned, snarere tværtimod. Så Jan Rørdams album Sange fra Skällandsö er indtil videre mest forblevet en hemmelighed for dem, der allerede kender ham for børne- og voksenhits med ekskonen Alberte, musik til diverse DR-julekalendere og Bamse og Kylling.
Jan Rørdam har skrevet og produceret musik for blandt andre Lis Sørensen, Søren Sko, Anne Dorthe Michelsen, Maria Montell og Benjamin Koppel.
Det er med andre ord en erfaren og særdeles flittig og alsidig sangskriver, vi har med at gøre, og det høres på albummet, der er gennemarbejdet ned i mindste deltalje, både hvad musik og tekster angår. Det kunne nemt udmønte sig i et perfektionistisk og upersonligt produkt, men heldigvis er det ikke tilfældet her, for det er et hudløst ærligt og personligt album, Jan Rørdam har skabt i kreativ ensomhed og isolation på sin sydsvenske ødegård i Skällandsö. Et album med lutter gode sange.
Det er første gang, Jan Rørdam har skrevet og synger egne sange på dansk, og i “Selvmål” anslår han selv stemningen på albummet, som er ”en symfoni af alt imellem dur og mol, som lyser op i mine følelsers vold.” Det er dog teksterne og ikke musikken, der er stemt i mol, for samtlige melodier på albummet er iørefaldende, harmoniske og blottet for skarpe kanter, hvilket yderligere understreges af Rørdams fyldige og bløde stemme.
En opvækst med krigstraumatiserede forældre (hans mor sad tre år i japansk krigsfangenskab og flyttede fra familien, da Jan var 14 år) og skilsmisser med børn involveret har efterladt ar i sjælen
Nogle vil måske indvende, at hans håndspillede og velproducerede singer-songwriter musik genremæssigt er old school, som det hedder på nudansk, og det er måske en af grundene til, at anmelderne ikke har kastet sig over hans nye album. Jan Rørdam er også blevet beskyldt for at være for smooth, og her kommer de manglende skarpe kanter nok ind i billedet. Dem kan jeg også godt savne. Mens teksterne ikke blot kradser i overfladen, men river op i gamle sår, virker musikken stik modsat, som helende balsam, og det er sikkert et bevidst valg.
Det ville ikke være Jan Rørdam med tunge rockrytmer og fræsende guitarsoli, men mindre kunne også gøre det. Med de kompetente musikere, han har haft med sig i studiet, skulle der nok have været mulighed for at indlægge en solo hist og her, og Jan Rørdam er i øvrigt selv en fortrinlig guitarist, hvilket han især viser på albummet Sax and the City med Benjamin Koppel og sit foregående instrumentale album Between the Lines.
Harmoni og krigstraumer
I musikken søger Rørdam således det harmoniske, mens teksterne beskriver en tilværelse, der har været alt andet end harmonisk. En opvækst med krigstraumatiserede forældre – hans mor sad tre år i japansk krigsfangenskab og flyttede fra familien, da Jan var 14 år – og skilsmisser med børn involveret har efterladt ar i sjælen, og det er dem, Jan Rørdam på nærmest selvterapeutisk vis og ud fra forskellige synsvinkler beskriver i sine sange.
Svigt, tvivl, skyld, dårlig samvittighed, ensomhedsfølelse og kuldsejlet kærlighed er blandt de temaer, teksterne kredser om, men Jan Rørdam smider ikke håndklædet i ringen, selvom psykologen kigger ham over skulderen i sangen “Et sted midt imellem”.
Lyt til Jan Eriksens samtale med Jan Rørdam i denne podcast:
Han affinder sig med livet, som det har formet sig, og accepterer, at han ikke kan gøre det levede om. Derfor bebrejder han heller ikke sig selv – eller for den sags skyld andre, der er eller har været i lignende livskriser, for det gælder om at se fremad og forlige sig med de fejl og mangler, vi alle er udstyret med.
Så dybest set er Jan Rørdam optimistisk og glad for livet, og han har besluttet at tage det, som det kommer. I sangen “Hvor meget jeg skylder”, stiller han sig selv spørgsmålet, som er titlen på sangen: Hvor meget skylder jeg? Og han svarer selv: Egentlig ikke noget. Hvor meget det fylder? Lad os nu se.
Det er ikke alle tekster, der er lige mundrette eller egner sig til fællesang, men netop sammen med musikken står de stærkt, for de kommer fra hjertet. Skulle jeg fremhæve en enkelt sang fra et album uden fyld, kunne det være “Smukke gamle fjolser”, en kærlighedserklæring til Jan Rørdams forældre, der ikke altid magtede forældreopgaven:
Sig mig lige – hvad var det der skete med de gamle
husker mest – solen der skinnede i min barndom
Så ikke lige – hvad der fik det hele til at ramle
i Kgs. Lyngbys villakvarter med rhododendron
Når jeg kigger tilbage, er det ikke for at klage – mere for at sige
I mit stille sind – tænker jeg mest af alt
Som smukke gamle fjolser
Som i et efterår
Kærligt blandede bolsjer
Som jeg nu forstår
Også forældrene bliver tilgivet, for ”man sku’ da være et fjols for ik’ at se det – at det løber i familier.”
De medvirkende backingmusikere på albummet er:
Andreas Fuglebæk : Guitar
Marie Louise Von Bülow : Bas/Kor
Mads Andersen : Trommer/perc
Jacob Andersen : Congas
Nynne Hansen : Kor
William Winding : Keyboards
Jesper Uno Kofoed : Trommer
Morten Lundsby : Bas
Sange fra Skällandsö findes som streaming og download.
Jan Rørdam: Sange fra Skjällandsö, album
Topfoto: PR-foto
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
