KØNSKAMP & KØNSKRITIK // ESSAY – “Hun har egenhændigt ryddet Bali for plastik og andre mennesker for at sidde spraytanned med et poleret surfboard og saltvandsspray i håret og smile til sin selfiestang … Hendes job og omgangskreds er fyldt med øverste, øverste hyldes tøsebørn. Hun kender én tyk og har en sort ven, for hun er jo mangfoldig og tykaktivist, selv om hun er tynd og hvidvasket. Hun er en 10’er.”
Jeg afskyr den øverste, øverste hyldes selvudråbte feminist, den frelste hybrid mellem feminine dyder, kendisglitter og dyb autenticitetskrise, der aldrig har oplevet noget særligt.
Jo, hun har kørt hundeslæde på Svalbard og drukket øko-kakao til noget cirkulært ballade i Sverige, men hun har aldrig som i aldrig nogensinde vovet den selvbedrageriske akrylnegl for noget eller nogen. Ever.
Tykke kvinder er ikke lækre nok til at være rigtige feminister på forsiden. De er på forsiden, fordi de er tykke og politisk korrekte
Hun brager derudad og får priser for middelmådighed. Støtte, selv om hun ikke har brug for den, og opmærksomhed, som hun ikke fortjener. Intet har ændret sig. Eller jo, det er blevet værre.
Mænd må ikke være sårbare, og tykke kvinder er ikke lækre
De unge har det forfærdeligt. De er pressede af den enorme illusion, disse kvinder tvangsfodrer os med via damebladsskyld og perfekthedsræs. De ensomme, de fortabte og de sårbare føler sig endnu mere stigmatiserede og får endnu mere medicin.
Drengene dør langsomt hver dag i skolen. Mænd må ikke være sårbare, og tykke kvinder er ikke lækre nok til at være rigtige feminister på forsiden. De er på forsiden, fordi de er tykke og politisk korrekte.
Der er kun ordentlige piger, der bliver hyldet for at tale om #MeToo-pik i bedste sendetid. Den klassiske kunst er fyldt af de selvmord, kvinder begår.
Hendes job og omgangskreds er fyldt med øverste, øverste hyldes tøsebørn. Hun kender én tyk og har en sort ven, for hun er jo mangfoldig og tykaktivist, selv om hun er tynd og hvidvasket
Pæne piger hyldes nemlig, når de begår selvmord efter at have mistet kontrollen i spiseforstyrrelsens helvede. Og sådan blev verden fyldt af nuttede dyr, der ikke kan trække vejret, pæne haver, der er døde, rene huse, som er giftige, og solceller gravet med blodige børnehænder.
Den kvindelige monsterpendant til slavemester og verdens hersker, vores alles foregangsfader for det patriarkalske samfund, Június Brutus, er den selvproklamerede almoderlige og nydelige standard Trunte, der laver moderate frog cheeks and suck lips overalt på Insta og Facebook.
Hun fylder det hele. Hun skaber dette samfunds sociale koder og karakterer. Hun har en perfekt frisk-fyr-attitude og næsten ikke noget filter på. Kun lige nok til at dække over, at hun er over 30.
Den øverste, øverste hyldes omgangskreds
Hun har egenhændigt ryddet Bali for plastik og andre mennesker for at sidde spraytanned med et poleret surfboard og saltvandsspray i håret og smile til sin selfiestang.
Hun kalder sig kunstner, men er ofte uddannet i et eller andet gymnasie level uni-pjank på Roskilde, hvis ikke hun er barn af nogle uskadelige kendte mennesker.
Hun skider ikke, hun æder ikke, og hun prutter, bøvser og klør sig ikke. Hun har ingen lugt, ingen sved, intet hår, og findes der auto-kropsfunktioner, der ikke er styr på, ligger hun vandret, til de er lænket i kælderen, hvor ingen kommer
Hendes job og omgangskreds er fyldt med øverste, øverste hyldes tøsebørn. Hun kender én tyk og har en sort ven, for hun er jo mangfoldig og tykaktivist, selv om hun er tynd og hvidvasket. Hun er en 10’er. Det er hende, der skal scores, for vi ved allerede nu, at hun ikke skider, hun æder ikke, og hun prutter, bøvser og klør sig ikke. Hun har ingen lugt, ingen sved, intet hår, og findes der auto-kropsfunktioner, der ikke er styr på, ligger hun vandret, til de er lænket i kælderen, hvor ingen kommer.
Hende (og Bali) er rene og uskyldige, de er det, ingen kan afvise eller forlade. Hun er yndig, let, køn og jomfruelig kær.
Perfektion. Madonna. Mor. Plastik, Botox, røvfedt i læben, styled skrøbelighed, og Bambi-kroppen ligger og roder rundt med det samme pis som altid. De vil være skyld- og skamfri.
En sort udlægning af Gud
Så megen magt har kirken endnu. Den kirke, jeg ikke gider være medlem af. For der er flere udgaver faktisk. I noget af vores danske historie skete der en svær sort udlægning af Gud, der gør, at vi lever som indespærrede, sultne og sanseløse i en perfekt balanceret og filtreret SoMe-dimension.
Kloge mænd og jordemødre, healere og læger. Alle landsbyer havde deres egne. Mand og kvinde var oprindeligt lige. Den tro eksisterede for tusindvis af år siden i menedernes og den hornede guds billede. Romerne, grækerne, perserne, araberne, Asien, Afrika, Australien og Nord- og Sydamerika. – Øst og vest, syd og nord.
Den kvindelige erotik var vild, saftig, altid åben og liderlig og levede ligeværdigt med den hornede gud, en satyr, en dionysisk maskulin gud, som hyldede erotikken, sanseligheden og kærligheden
Der har til alle tider været vilde guder og gudinder, der var heftige, frie og storslåede. I andre verdener kan de være blå med guld på eller halvt hund eller abe. Det er altid det samme.
Den kvindelige erotik var vild, saftig, altid åben og liderlig og levede ligeværdigt med den hornede gud, en satyr, en dionysisk maskulin gud, som hyldede erotikken, sanseligheden og kærligheden. Livet selv.
Han begærede inderligt sin moder, gudinden. En rund frodig livsmoder, der kunne forføre, dufte og rumme. Al den viden sad kvinderne inde med, og de levede lystigt og inderligt i ro med naturens vilde vover. Folk opsøgte dem til lidt af hvert. Det var her, man lagde sine penge til terapi. Det var hos dem, man fik en abort, og det var her, man måske også fik sit første knald.
Men den nye sorte kristne døds elskede kirke ønskede penge og opfandt synden, og at man kunne forlade den, simpelthen betale sig ud af den. Det hed så aflad.
De ønskede kontrol over liv og død og bad kvinderne betale bodspenge for deres børn født i utugt. De bad de unge mænd vente med sex, indtil de blev gift og i øvrigt lægge penge i bodskassen, når de nu alligevel ikke kunne styre sig.
De sorte præster satte sig ned og lagde en slagplan. De begyndte at brænde kvinderne og de mænd, som støttede dem. De forkastede deres livsform og fordømte deres erotik for at få magt over de unge mænd, gøre grin med deres klæder og levemåde. De spredte giftige rygter og satte angst i folket med selvopfundne ondskabsfuldheder om Guds straffe i en evig helvedesild eller et rædslens limbo.
Præster med udskammet natlig sædafgang skabte forlængelser af deres tissemænd i glohede knibtænger og pressede selvopfundne erotiske fantasier ud af de stakkels torturofre, så der var ekstra kød på onanifantasierne på den hårde munkebænk i kirkecellerne om natten
Hele grundlaget for verdens mest absurde åndelige splittelse på 100 forskellige måder startede her. Det er spændende læsning om de kirkelige nedskrivninger af forskellige former for tortur af unge spændstige kvindelige hekseaspiranter. Præsterne og munkenes ordflomme om sexforbrydelser med Fanden selv viser med tydelighed, hvorhen den kvindelige dyds offer fører os.
Vi ved, hvordan kvinderne blev lænket, trukket ud og vist frem nøgne, og i en blanding af indestængt munkelig lidenskab og selvhad blev de tvunget åbne af liderlige mænd, der ikke måtte for deres Gud. Præster med udskammet natlig sædafgang skabte forlængelser af deres tissemænd i glohede knibtænger og pressede selvopfundne erotiske fantasier ud af de stakkels torturofre, så der var ekstra kød på onanifantasierne på den hårde munkebænk i kirkecellerne om natten.
Der findes pornografisk materiale i middelalderens kirker med detaljerede vægmalerier, beskrivelser og statuer af sex med dæmoner med mange lemmer, kvindelig onani foran mange mennesker, bunkepul, analsex, oraldybe udboringer, frivillige voldtægter, maskiner, der knepper i alle huller, smerte og undertrykkelse som i de vildeste SM-fantasier – selv urinsex, dødsporno og sex med dyr mere end på Pornhub.
Bare gå ned i kirken. Hvis den er gammel nok altså.
De blev kreative. Visuel markedsføring.
Oprindelig var Satan jo en falden engel, og pludselig havde han horn og bukkeben. En uhyggelig forvrængning af den smukke satyr, denne skovens yndefulde forfører og stærke halvt dyr og halvt mand blev til den djævel, som vi kender i dag. Præsterne i den sorte kjole brugte alle midler, og det lykkedes.
Vi er endt som historieløse idioter, der ikke engang længere forstår, hvorfor vi er så skidebange for vores egne prutter – eller hvordan vi skal forholde os til vægmalerierne, skibet og tavlerne i kirken.
Det er OK at være forvirret. Sagen er, at det er OK at være bange
Det er verdens største paradoks, at der findes moderne feminister med plastikpatter og suttemund, som er misandriske nok til at hylde SCUM, et manifest skrevet af en psykisk syg kvinde, der skød Andy Warhol og excellerede i at fornedre mænd.
Det er OK at være forvirret. Sagen er, at det er OK at være bange. At tabe den fuldstændig sindssyge kontrol, som den moderne feminist fra de højere hylder besidder. Det hænger slet ikke sammen.
Kvalt i kvalmende yndighed og forspil
Jeg kender sandheden fra mange af de mænd, jeg har kendt.
Mange mænd er faktisk bevidste, kærlige og nærværende. De kender kvinders seksualitet langt bedre end kvinderne selv efterhånden, fordi de ikke er inde i kroppen på en dødsangst heksebrænding.
For kvinderne ligger kvalt i al den kvalmende sødmefyldte yndighed og koncentrerer sig om at se rigtige ud. De får deres forspil, deres g-punktsmassage, deres erogene zoners stimuli og deres klitoriskysseri og deres hygge-nusse, nysse, pusse, dit, dut, dat.
Mændene ligger i timer og slikker, kysser, nusser, samtaler, nulrer, dulrer og dit dut dat, og kvinderne har fuldstændig kontrol over hver en bevægelse og hver en impuls, og kvinderne keder sig selv og evaluerer og irettesætter, hvis gymnastikken ikke var højspændt nok og velafrettet, tilpasset og ordentligt udført.
Vi griner næsten ikke, når en ny kulturel smeltedigel af japansk bondage og vietnamesisk fissesmør er den nye kur for skedetørhed i overgangsalderen
Monster-feministerne kan posere med single-yoga, meningsløshedens bedstemor, og smider Gajol-visdomsord på billeder, mens de skriver om tantrisk sex. Vi tror på, at de kan deres Kundalini-træning, og vi griner næsten ikke, når en ny kulturel smeltedigel af japansk bondage og vietnamesisk fissesmør er den nye kur for skedetørhed i overgangsalderen.
Det kan være samtlige køn, man kan tælle til, indtil det vælter ud med nye spirituelle oplevelser og indsigter, så man tror, at naturgummi-dildoerne og pisken, ja, alternative swingende frie radikale ruller sig i økosilke natten over.
Kvinderne afviser i stor stil. Men først efter. Efter kvinderne har fået manden på krogen, og første barn er født, kører det.
Det vildeste eksempel, jeg har, er en kvinde, der engang fortalte mig, at hendes mand var utro, fordi hun ikke ville tage “den der i munden” og have “den der op … du ved dernede bagi”, og at hun simpelthen kastede op, når hun tog hans ”den der” i munden. Nu prøvede hun så med gummi, der duftede af viol, men lige meget havde det hjulpet dem. Hun kastede stadigvæk op, fordi ”den der” lugtede så slemt, og det selv om han vaskede den i velduftende sheabutter sæbe og dyppede ”den der” med saliggørende olier fra østen, lige før de begyndte akten. Sådan havde det været i flere år, og hun følte sig vred og svigtet, fordi hendes mand havde fået sig en elskerinde.
Og nu gik de altså også i terapi, og hendes mand skulle skamme sig over at behandle hende sådan, og han var et svin, der svigtede den lille hellige familie.
Hun kiggede forarget på mig og ventede en kvindelige feministisk medhader, der kunne bakke hende op og trøste hende lidt for, hvad hun led.
Jeg sagde til hende, at jeg godt forstod, at hendes mand var hende utro, og at jeg mente, hun var yderst heldig, at han endnu hang på og var sammen med hende.
Det kan ikke nytte noget, at mænd vil ha’ en Bali Barbie Babe. Det kan ikke nytte noget, at han ønsker, hun skal drikke hans elskovssaft og samtidig være en pæn pige
Jeg sagde, at hun skulle tage sig sammen og få gjort op med, hvorfor hun kom med så voldsomme afvisninger af sin mands krop, at jeg udmærket forstod ham, og at jeg nok ville have følt mig drevet ud i samme misgerning – drevet af længsel efter varme og kærlighed og det at mærke, at man er elsket, begæret og …
Og jeg spurgte hende i samme ombæring, om hun vidste, at små børn døde af mangel på hudkontakt, der er det samme som at nægte et menneske kærtegn og sanselighed.
Og hun blev så vred på mig, at hun nægtede sit barn at besøge os mere, selvom vores børn var hinandens bedste veninder, og hun droppede fælles ridning og flyttede sit barn til en anden skole. Vildt nok. En anden skole. Det var virkelig voldsomt. Jeg måtte sande efter flere år, før #MeToo, hvem disse kvinder i virkeligheden er, og hvordan de gemmer sig i en SoMe-dimension, hvor der ikke er noget plastik på stranden i Bali. Og hvor meget de dræber undervejs for at holde på formerne.
Det er nødt til at stoppe – I mænd må starte med at droppe Bali Barbie
Men det er nødt til at stoppe.
Og det stopper med jer mænd. I sidder trods alt med en del af magten. Bare på en anden måde, end I tror.
Det kan ikke nytte noget, at mænd vil ha’ en Bali Barbie Babe. Det kan ikke nytte noget, at han ønsker, hun skal drikke hans elskovssaft og samtidig være en pæn pige. Der er ingen sammenhæng mellem at ønske sig en vild og liderlig kvinde med et åbent skød, der er stram som en jomfru.
Mænd må kigge ærligt på deres kvinde og spørge sig selv, om de virkelig tænder på hende, eller om de begærer noget andet.
Så mænd må starte med sig selv. Og den overgang kan godt blive hård. Men sandheden må på bordet. Det er den eneste vej ud, kære mænd. Og hvis svaret er, at de virkelig begærer Bali Barbie, så stå af på den idiotiske selviscenesatte uvirkelighed.
Det bliver træls for en tid. For du skal stoppe med at udleve den selvbekræftende selvopfyldende profeti om, at kvinden ikke vil ha’ dig.
Vi tror, vi skal tage fede selfies, når vi i virkeligheden bliver mere glade af at tage smukke billeder af andre. At vi skal finde lykken i at lave yoga alene, når hele filosofien bag er fællesskab. At vi har krav på kærlighed, når vi ikke aner, hvad det vil sige at elske
Det har givet en form for fred at lade det være hende, der opretholdt skammen. Så ved hun, at kvinden skam bærer. Så gik du fri, indtil du indså, at du i sandhed blev en skamstøtte.
Men for en stund var du også ærbar og ren. Du tog jomfruen for at blive stoppet i din utugt, din synd, din skam.
At de her skideskøre monsterfeminister slår dig ihjel, er kun, fordi de er bange. Vi er alle bange for at finde ud af, at vi er jøder indeni. Altså angste for at være det, vi selv hader, det perfekte og ukontrollerbare dødelige, der ved, at det ender tragisk.
Vi dør.
Det er der, vi skal kigge hen: til det storslåede sande sted, hvor gud, universet og uendeligheden mødes i et storslået mysterium.
Er vi guderne selv måske? Bunder alt dette i selvhad og dødsangst? For hvis vi er Gud selv, og hvis vi tør dele storheden skønheden og kærligheden på sandfærdig vis, ville vi så klippe kønslæberne af og frivilligt skamfere vores bryster?
Vi dør. Det er skræmmende. Det er vitterligt skræmmende på en psykopatisk måde. Hvis vi ikke lærer at forholde os til den smerte på en meningsfuld måde, ender vi bare her igen.
Mærk livet, pikken, kvinderne, sommertiden og elskoven
For det er her, det hele kommer fra – den dybe sorte meningsløshed og angsten for at dø. Og vi tror, vi skal tage fede selfies, når vi i virkeligheden bliver mere glade af at tage smukke billeder af andre. At vi skal finde lykken i at lave yoga alene, når hele filosofien bag er fællesskab. At vi har krav på kærlighed, når vi ikke aner, hvad det vil sige at elske.
Jeg afskyr hende, ja, og hun fortjener smerten, så længe hun selv producerer den. Men hvis ikke vi får hende ud af det pis, holder det aldrig op.
Til alle jer fra øverste, øverste hylde, som lyver jeres facader fine, jeres familier perfekte, jeres billeder pænere og jeres liv mere lykkeligt. Jeg afskyr jer. Det er jeres hænder, der tager de perfekte yoga Bali billeder. Blodet er på jeres hænder
Så her er vejen ud, mand. Du er den, vi venter på, den, vi elsker at kigge på og beundrer, men det kræver, at du fortsætter og kæmper dig ud dig af dyndet, ud af den sorte kristne og formynderiske kirke og blive den kæmpe, du er – den løve og hingst, du er.
Kast dig ud fra klipperne i det store urhav, og smag moders salt uden angst for at dø. Jeg ved, du kan. Livet ville ikke være til uden dig, og hun tørster efter jer, længes efter jer og beundrer jer for alt, I er.
Rejs dig, mand. Du er helten, krigeren og den vilde erobrer, den nænsomme beskytter og den blodige forsvarer af alt, du elsker og ejer. Så grib dit sværd, sadl din hest og indtag kongeriger, kvinder og livet. Du er værdig, stolt og vis. Du er en konge, du er en mand, og der gemmer sig den største gud i dig.
Mærk livet, pikken, kvinderne, sommertiden og elskoven i dig. Mærk ærligheden, der vil ud. Du er mægtig, du er fuldkommen, og du er vidunderlig
Du må gøre noget, inden det er for sent, for det nytter ikke, at alle dine sønner er på ADHD-medicin, at dine brødre er voldtægtsmænd, dine fædre begår selvmord og dør af stress før tid.
Og til alle jer fra den øverste, øverste hylde, som lyver jeres facader fine, jeres familier perfekte, jeres billeder pænere og jeres liv mere lykkeligt. Jeg afskyr jer. Det er jeres hænder, der tager de perfekte yoga Bali billeder. Blodet er på jeres hænder.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
