VALGKAMP 2022 // SPIN-OFF – Millionerne til ældrepleje kastes rundt i valgkampen. Jeg vil ikke finde mig i at blive brugt forkert i en ‘storudregning’ af, hvad de ældre kommer til at koste. Hvem taler de om, når de siger ‘de ældre’? Og hvor er den udregning af ældreudgifterne, der tager højde for, at vi bliver ved med at være yngre i længere tid? Og at vi derfor ikke er skyld i voldsomme stigninger i udgifterne til ‘de ældre’?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
”Socialdemokratiet foreslår hjælp til ældre og lejere.”
Jacob Ellemann siger: ”Ældre skal ikke have begrænset deres frie valg, så de for eksempel ikke selv kan vælge deres hjemmepleje, sådan som regeringens ideologiske korstog mod konkurrence og profit vil kunne føre til.”
Der tales om ‘flere og flere gamle’ osv.
Kald os, hvad I vil, men vær mere præcise, når I taler
Og her står jeg, der som 72-årig tydeligvis er ‘ældre’, men intet af det, de to – og alle andre – siger om ældre, har noget med mig at gøre. Jeg har hverken udsigt til ældrecheck, varmehjælp, inflationshjælp eller noget andet. Selvfølgelig ikke.
Jeg føler mig i den grad krænket, fordi jeg bliver taget med i al snakken om plejehjem, ældrepleje, ‘de svage i samfundet’ og alt det der.
Der er rod i begreberne
Det er ikke, fordi jeg er særlig stærk eller tilfældigvis har undgået at ligge samfundet til last. Det er faktisk sådan, at jeg og en pænt stor del af mine jævnaldrende først bør indgå i politikernes løfter og forslag om ældre, når vi er over 80. Og selv da gælder det ikke alle.
Politikerne og resten af samfundet må gerne snart fatte, at ‘ældre’ ikke bare er ‘ældre’. Der er ‘de gamle’, der har brug for pleje og assistance, fordi de ikke længere kan klare deres liv selv – og så er der os ældre, der stadig arbejder, stadig betaler skat og stadig lever, som vi har gjort i mange år. Vi ligger ikke samfundet til byrde. Kald os, hvad I vil, men vær mere præcise, når I taler.
Vi har hverken planer om ældrepleje, aflastning, plejehjem eller anden offentlig indsats. Vi KAN selv.
Og derfor er det fornærmende at blive brugt politisk til at trylle med budgetterne. Ældreplejen er et stort bundløst hul, får man indtryk af. Milliarderne kastes i flæng ud til os vælgere i denne tid, i håbet om at vi sætter vores kryds et sted, hvor det ser ud til at kunne konverteres til en ældrecheck og/eller bidrag til huslejen eller varmeregningen.
Det gør vi ikke. Vi sætter vores kryds, hvor det giver mening i forhold til vores samfundssyn og vores politiske holdning, ligesom alle andre på 18, 36, 52, 64 og 78 år. Så fat det nu!
Læg mærke til de grå – vi er overalt
Vi er i en tid, hvor der er dobbelt så mange ‘ældre’, der har forladt arbejdsmarkedet som ‘unge’, der er gået i gang med det. Men vi, der har forladt arbejdsmarkedet, er hverken på plejehjem, gået i stå eller sidder stille med udsigt til sygdomme og sysselsætning med kaffe og krydsogtværs døgnet rundt.
Vi er ret aktive. Vi passer børnebørn, vores egne ældre, vi er frivillige og motionister, og vi er kulturbrugere. Se bare rundt på udstillinger, i teatre og til koncerter. Den dominerende hårfarve er grå. Vi er en væsentlig del af budgetterne dér. Og ikke alle giver pensionistrabat, vil jeg lige nævne.
Men vi har INGEN, der taler vores sag på tinge.
Selv hvis man bruger udregninger på, hvad ældre koster i dag, vil fremtidens regnestykke få røde streger under. Vi bliver ikke lige så dyre, som ældre er i dag
Det gør heller ikke noget, vi kan godt selv. Men vi vil ikke misbruges til luskede finansudregninger og uklare politiske tiltag. Hvor er udregningerne af, hvad der ligger i det forfærdelige udtryk ‘ældrebyrde’. For kan man bare udregne og fremskrive omkostningerne ved personer 50+ og kalde det ‘ældre’?
Hvis man bruger traditionelle omkostninger, der bygger på, hvad ældre kostede før, så er billedet jo temmelig misvisende. Selv hvis man bruger udregninger på, hvad ældre koster i dag, vil fremtidens regnestykke få røde streger under. Vi bliver ikke lige så dyre, som ældre er i dag.
Min påstand er, at omkostningerne ved ‘de ældre’ langt fra er som de uhyrlige fremskrivninger, der bliver brugt her i valgkampen. Jeg betaler selv min bolig, min skat, min transport, min fritid og mit forbrug. Og det har jeg tænkt mig at blive ved med. Det samme gælder de fleste i min omgangskreds, både de lidt yngre og de lidt ældre. Vi har ingen planer om at flytte på plejehjem, vi har ikke brug for kommunens hjemmepleje og madudbringning.
Måske får vi brug for lidt billigere ældreboliger, hvis vi virkelig lever så meget længere, at pensionerne og nedsparingerne ikke rækker.
Lav nogle korrekte prognoser
Vi går i forvejen rundt og skal høre på, at vi har ødelagt klimaet og fuldstændig har ladet hånt om alle advarsler, så derfor er det vores skyld, at vores børn og børnebørn skal trækkes med alle mulige fremtidige rædsler.
Undlad venligst at øge den skyldsbyrde ved at gøre os til udgiftstunge hjælpeløse gamlinge. Det er næsten alt for meget.
Lav i stedet nogle præcise udregninger af, hvad 50+ kommer til at koste i fremtiden. Husk at medregne skatteindtægterne fra dem, der fortsætter på arbejdsmarkedet. Og fra dem, I bliver SÅ glade for at beholde eller få i arbejde igen, nu hvor der mangler unge. De vil nemlig gerne, hvis forholdene er i orden.
Og husk også indtægterne fra dem, der starter egne virksomheder. Hver 7. nye iværksætter er 55+.
Læs mere om valgkampen 2022 og politik her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
