Adeles nye album er så kedeligt, at det næsten gør ondt

Adele '30' kedelig bekendelsespop skilsmisse Stranger by nature smædekampagne — Adeles nye album ,"30", er ikke bare kedeligt. Det er KEDELIGT, mener POV's anmelder. Pressefoto

Henning Høeg 21.11.2021

ADELE // ANMELDELSE – Ifølge den britiske avis The Guardian har Adeles nye album været planlagt af hendes pladeselskab under overskriften “en kæmpe global event”, bl.a. med interviews i Vogue. Adele er den mest sælgende kvindelige musiker i det 21. århundrede, og forud for udgivelsen af 30 gik der blandt meget andet rygter om et samarbejde med Lady GaGa – mest baseret på en vis lighed mellem 30-coveret og Lady GaGas Joanne. Nu viser det nye album sig mest at være Lady GabGab, hvis man skal tro POV’s anmelder Henning Høeg.

Musiker: Adele

Album, udkom den 19. november 2021

Der er ingen vej udenom. Adeles nye album, 30, er så kedeligt, at det næsten gør ondt.

Rundt omkring i verden har førende tidsskrifter som Rolling Stone og The Daily Telegraph ellers smidt de maksimale fem ud af fem stjerner efter Adele og hendes tolv nye skilsmissesange. Og tro mig. Jeg har virkelig gjort mit bedste for at holde af de mange lange ballader, der dominerer 30. På 30 starter Adele langsomt. Og derefter sætter hun farten ned.

“Strangers by Nature”, den første ud af de i alt ni ultralangsomme ballader, skiller sig ud fra mængden ved at have en anstændig melodi, der til dels lever op til Adeles stadig bundsolide vokal med den respektindgydende vibrato og dertil hørende overmenneskelige pitch.

… har Adele sammenbikset 12 melodier, der mestendels er så stillestående, at man får lyst til at headbange til et gammelt Enya-album

Det er David Campbell (Musikeren Becks far), der har arrangeret de flotte strygere på “Stranger by Nature” og fire andre sange på 30. Og både violinerne, de hjerteskærende ord og ditto melodi leder tankerne i retning af den store amerikanske og ikke så lidt jazzede sangbog, som Cole Porter og Irving Berlin bl.a. er ansvarlig for – en stil, der dominerer hele Adeles fjerde udspil.

30 er officielt Adles store skilsmissealbum. Det handler således om de svære tanker og endnu sværere år, der førte til 2018-skilsmissen fra ungdomskæresten Simon Konecki, der også er far til Adeles ni-årige søn, Angelo James.

Adeles offentlige smædekampagne

Simon får adskillige drøje drag over nakken. Og denne offentlige smædekampagne kulminerer på “Woman Like Me”, hvor Adele bl. a. sender Simon helt ud i kulden med denne sværter:

“Complacency is the worst trade to have, are you crazy. It’s so sad that a man like you can be so lazy”.

Er det ikke den slags, man råber under et skænderi og siden fortryder… Men fortrydelse eller ej, bitterheden blomstrer videre på “I Drink Wine”, hvor Adele på denne manér sammenligner nu’et med barndommen “I was soaking it all up for fun, but now I only soak up wine”.

Selvfølgelig er der lyspunkter – små og få. “Strangers by Nature” er således både smuk og ildevarslende

På “My Little Love” indrømmer Adele over for sønnen, at, “Mama’s got a lot to learn”. Og som lytter må man let sarkastisk påpege, at en af disse fremtidige mor-lektioner eventuelt kunne inkludere det faktum, at det er en rigtig dårlig idé at inkludere sin egen søns stemme på en sang, hvor melodien er lammende kedelig, og hvor “vor mor” med påfaldende mangel på elegance belærer sønnike: “I love your dad cause he gave me you”.

Adele 30 kedelig smædekampagne skilsmisse — *Adele 30*, cover. Ifølge den britiske avis The Guardian har Adeles nye album været planlagt af hendes pladeselskab under overskriften “en kæmpe global event”.

Al denne bekendelsespop kunne nu være tilgivelig, hvis den musikalske side af 30 var noget at prale af. Men nej. Sammen med grammyvindende tørvetrillere som Greg Kurstin og den allestedsnærværende svensker Max Martin har Adele sammenbikset 12 melodier, der mestensdels er så stillestående, at man får lyst til at headbange til et gammelt Enya-album.

Selvfølgelig er der lyspunkter – små og få. “Strangers by Nature” er således både smuk og ildevarslende (på sådan en lidt Pinocchio-agtig manér), trods en lidt hjælpeløs tekst med linjer som “I’d rather be a fool than leave myself behind” er “Oh My God” en velkommen fingerknipser og trods et BPM-index (beats pr. minut) så lavt, at selv et dovendyr ville falde af pinden, er den afsluttende “Love is a Game” en spændende symfonisk rejse ud i kærlighedens, musikkens og livets mysterier.

Henning Høeg

Henning Høeg er først og fremmest musikelsker. Og siden den første Birgit Lystager single 'Smilende Susie' engang i 70'erne startede pladesamlingen, har musikken styret Høeg'ens fugleflugt. I kølvandet på Smilende Susie' fulgte The Sweet, Deep Purple, Thin Lizzy og Leonard Cohen. I 1995 afsluttede Henning sin journalistuddannelse ved Dansk Journalisthøjskole i Aarhus. Og passion og job gik op i en højere enhed, da Henning godt 28 år arbejdede som journalist og musik- og filmanmelder på bagbladet B.T. Via journalist-jobbet har Henning også nydt solointerview med sine egne musikhelte Lou Reed, David Bowie, Leonard Cohen, Prince, Suzanne Vega, Al Stewart og Bryan Ferry. I dag bor Henning med sin familie i Rochester i den amerikanske stat Michigan. Her nyder han stadig musikken, både som udøvende, anmelder og lytter. Det var Hennings forhenværende B.T.-chef Jan Eriksen, der tilbød tjansen som 'POV-anmelder', som Henning tog imod med kyshånd. 'Det er en ren fornøjelse, at kunne boltre sig i POV's nærmest grænseløse koncept. Jeg elsker at møde nye lyde og nye sange. Og jeg elsker at dele glæden med andre,' siger Henning Høeg.

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her