
Hvorfor er inderne og den indiske premierminister Narendra Modi så relativt glade for Donald Trump. Og hvorfor gengælder Trump kærligheden i så høj en grad, at han måneden før sit valg til posten som USA’s præsident udsendte en kampagnevideo rettet specifikt mod indiske amerikanere, hvor Trump sågar talte hindi? Thomas Sehested forklarer forholdet mellem Indien og Trumps USA. Det handler om penge, om teknologi og om to Twitterstærke og oppositionelle personligheder, der ligger tættere på hinanden, end de fleste måske tror.
Der er var nok nogen, der fik deres morgenchai galt i halsen, da Trump under valgkampen i efteråret 2016 udbrød: “I am a big fan of Hindu, and I am a big fan of India.”Udsagnet giver sprogligt ikke rigtig giver mening, men hvad gør det? Betydningen var klar nok. Når Trump blev præsident ville samarbejde med Indien være stærkt, og hans forhold til subkontinentet er i særklasse godt.
Anledningen til kærlighedserklæringen var en fundraiser i New Jersey i oktober for Trump. Arrangør var Republican Hindu Coalition, en gruppe af overvejende indiske forretningsfolk. Der var Bollywood-stjerner, et musikshow, hvor udklædte jihadister tog valsende par på scenen som gidsler blot for kunne reddes af dansende indsatsstyrker, der skulle ligne Navy Seals. Der var samosaer, pav bhaji, T-shirts med Hillary for Prison og God Bless America i højttalerne.
For at betone at Trump virkelig mente det med Indien udsendte han en kampagnevideo til de indiske amerikanere med ordene “Ab Ki Baar Trump Sarkaar”, som er en direkte oversættelse af den indiske premierminister Narendra Modis valgkampstema: “Næste gang er det en Trump-regering”.
Se med:
Modi og Trump skulle altså opfattes som to alen ud af samme stykke, en del af den samme bevægelse i retningen af at føre politik på en ny måde. En ny måde som var tro mod dét borgerne i virkeligheden ville have. Trump og Modi var inkarnationen af folkets ønsker.
BFF – Bedste venner for altid?
Efter valget har Trump gentaget de rosende ord over for Modi, som han har hyldet for at være en mand med de nødvendige og håndfaste reformer.
Modi har på sin side været lidt mere mådeholden, men der er ingen tvivl om, at der er personlige sammenfald når det gælder attituden som stærk mand og problemfikser. Og der er da også udstedt gensidige præsidentielle invitationer til hhv. New Delhi og Washington.
Trump og Modi har mange træk til fælles, når det gælder synet på hvad der skal til for at agere som statsmænd. I deres professionelle virke er de begge patriarker, de er enerådende – Trump med sine tweets, Modi med sin detaljestyring – og de er også begge populister eller rundet af populismen.
Som indiske medier var hurtige til at påpege, så var Modi en af de første statsledere, som Trump talte med efter valget, før det blev russernes, kinesernes og japanernes tur – så måske var det ikke bare tomme ord og løfter i valgkampen at Indien og USA var tæt forbundet, men faktisk noget der var realitet bag?
Bromantic
Trump og Modi har mange træk til fælles, når det gælder synet på hvad der skal til for at agere som statsmænd. I deres professionelle virke er de begge patriarker, de er enerådende – Trump med sine tweets, Modi med sin detaljestyring – og de er også begge populister eller rundet af populismen.
Modi er den siddende statsmand i verden med flest følgere på Twitter – han har 27 millioner følgere, Trump har 24 millioner.
Heartfelt condolences on the loss of lives in Afghanistan due to avalanches. India stands ready to assist in any way possible.
— Narendra Modi (@narendramodi) February 6, 2017
De har begge vundet ved at være i opposition til det bestående, Modi mod korruption, ineffektivitet og Kongrespartiet. Trump mod systemet, mod Washington.
Asketen over for reality-stjernen
Hvor de to statsmænd i embedsførelsen har fællesstræk, så er de på de private område lige så forskellige som deres hjembyer New York og Ahmedabad. Trump er rig på den nyrige måde, han er bling, han er loud, han er frembusende og direkte.
Modi er den siddende statsmand i verden med flest følgere på Twitter – han har 27 millioner følgere, Trump har 24 millioner. De har begge vundet ved at være i opposition til det bestående, Modi mod korruption, ineffektivitet og Kongrespartiet. Trump mod systemet, mod Washington.
Modi derimod kunne være trådt ud af en karikaturfilm om det materielt fattige, men åh så spirituelt rige Indien. Hans opvækst som søn af en fattig te sælger har været en vigtig del af iscenesættelsen af Modi som hårdtarbejdende, materielt fornægtende altruist.
Han voksede op i den hindunationalistiske kampbevægelse RSS, hvis had til og aggressive modstand mod islam også har præget Modis omdømme. Forholdet til det store muslimske mindretal i Indien har været hans største problem som premierminister på den international scene.
Som delstatsminister i Gujarat fejlhåndterede han antimuslimske optøjer med tusind døde til følge. Nogen kritikere påstår, at Modi medvirkede til pogromerne, men det er ikke bevist. Og synet på islam og muslimer er da også et andet af de områder, hvor Trump og Modi ikke står langt fra hinanden.
Når inderen er bedste mand på posten
Når mange studsede over kandidat Trumps varme indiske følelser skyldes det, at indere og Indien direkte og indirekte har været skydeskive i Trumpkampagnens globaliseringskritik.

Set fra Trump Tower har Indien tilbudt billig, engelsksproget arbejdskraft, som har kunne konkurrere og ofte udkonkurrere amerikanske arbejdspladser. I Bangalore, Hyderabad og Gurgaon beskæftiger Microsoft, Intel, Accenture og Cognizant hundredetusinder af veluddannede indere. Hvorfor er de arbejdspladser ikke blevet i USA, spørger han? Trump har ofte kritiseret, at amerikanske firmaer outsourcer kerneydelser og intellektuelt højværdiarbejde til lande med lave lønninger.
Modsat har indiske konglomerater som Tata Consultancy Service, Wipro og Infosys eksporteret titusinder af konsulenter til USA til at arbejde for og med Google, Apple, Facebook og alle de andre Tech-firmaer – vel at mærke til lønninger, der er lavere end hvad en amerikaner med samme kvalifikation ville kunne tjene.
Læg i øvrigt dertil at Googles CEO, Sundar Pitchai er fra Madurai i Tamil Nadu og Microsofts CEO, Satya Nadalla, er fra Hyderabad i Telangana. Teknologi og Indien er langt fra fremmede fugle, men fuldstændigt integrerede med hinanden – ingen IT eller digitalt samfund uden Indien kan man også sige.
Indisk assimilation
Hvad der har tjent Indien og inderne godt de sidste 15 år var altså udsat for skarp kritik fra den dengang kommende amerikanske præsident.
Så hvorfor hyldede inderne alligevel den mand, der har lovet at gøre det sværere at komme ind i USA, vanskeligere at få et arbejde og leve som immigrant? De yderligtgående hindunationalister blandt inderne ser muslimsk indvandring, påvirkning og tilsynelande undergravende virksomhed som en stor fare. Her oplever de et stort værdimæssigt fællesskab med Trump.
Dernæst ser inderne i USA sig måske mere som amerikanere end indere – og med deres på det tørre. Der er flere indere i USA og De Forenede Arabiske Emirater, UAE, end noget andet sted uden for Indien. Der er f.eks. flere indere i USA end der er hhv. kinesere og filippinere – kun immigranter fra nabolandet Mexico er mere talrige.
Rundt regnet er der 2,6 millioner registrerede indere i US, og de viste sig at være nogle af de mest trofaste støtter under Trumps valgkamp. De amerikanske indere skiller sig også ud, og udfordrer hvordan vi ofte forestiller os at indvandrere bor, arbejder eller uddanner sig – og forskellen til UAE er også slående.
Den rige immigrant
I UAE er indere især ansat i serviceindustrien og som bygningsarbejdere. I USA har inderne gode jobs, de er langt bedre uddannet og har større disponible indkomster end gennemsnitsamerikanerne. Ifølge Migration Policy Institute – en Washington-baseret tænketank – så tjener en indisk husstand i USA i gennemsnit dobbelt så meget som en amerikansk husstand og næsten tre gange så meget som en tilsvarende migrantfamilie.
Googles CEO, Sundar Pitchai er fra Madurai i Tamil Nadu og Microsofts CEO, Satya Nadalla, er fra Hyderabad i Telangana. Teknologi og Indien er langt fra fremmede fugle, men fuldstændigt integrerede med hinanden – ingen IT eller digitalt samfund uden Indien kan man også sige.
Solidariteten med de indere i Indien, der måtte have lyst til at komme til USA var det altså så som så med. Ligesom indere er en af de største lovlige immigrantgrupper er det også en af de største illegale grupper ifølge Pew Research. Og modstanden mod illegal indvandring – indere eller ej – er stor blandt de amerikanske indvandrere, hvis man skal tro forsamlingen i New Jersey.
New deals mellem New York og New Delhi
Det er for tidligt at sige hvad udfaldet bliver mellem de nye venner i New Delhi og Washington. Det værdifællesskab, der tydeligvis var mellem Obama-administrationen og Indien – Obama udtalte bl.a. at Indien og USA ville være den definerende akse i det 21. århundrede – er afløst af her og nu-pragmatisme.
Størst bekymring vækker det i indisk erhvervsliv i Indien, at Trump vil ændre reglerne for tildelelse af det visum, H-1B, som indiske højtuddannede normalt benytter sig af, når de skal søge om ophold i USA.
Ingen IT uden Indien
Sker det og bliver det i princippet umuligt for indere at fortsætte trafikken, er der optræk til en handelskrig, for arbejdskraften er en af de vigtigste indiske eksportvarer til USA. Tech-firmaernes klare protester mod indrejseforbuddet, som Trump udstedte i slutningen af januar 2017, skal også ses i den sammenhæng.
Teknologigiganterne er nemlig stærkt afhængige af dygtige og relativt billige ingeniører fra hele verden. Hvis argumenterne mod indrejse udvides fra at gælde sikkerhed til også at handle om forhindring af tilgængelighed af global arbejdskraft, så vil vi for alvor opleve protester for det er hele fundamentet for Uber, Snapchat, Motorola etc. som er på spil. Tal fra den amerikanske National Science Foundation opgjorde i 2013 antallet af indiske ingeniører og forskere i USA til at ligge på 950.000, og det er med sikkerhed vokset siden.
Konsekvensen af en strammere kurs over for indisk arbejdskraft i USA vil være, at de indiske teknologivirksomheder bare bliver bedre til at arbejde på afstand af kunderne i USA – hjemmefra om man så må sige. Det kan også være at udflytningen af innovationscentre tager fart og flere jobs flytter ud af USA og i retning af der, hvor der er adgang til resurser – typisk Indien, Syd- og Sydøstasien og Kina. Udfordringen er nemlig, at der ikke er den type arbejdskraft til stede på verdensmarkedet og slet ikke i USA. Ikke i de mængder, og ikke i den kvalitet som især de indiske universiteter årligt spytter ud og som alle verdens industrier – disruptive eller ej – er så afgørende afhængige af.

Topfoto: Pixabay.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.