FILM // ANMELDELSE – Frederik Bojer Bové omtalte allerede ved filmens premiere på Berlin Festivalen i februar det amerikanske drama A Different Man i POV. I anledning af den danske premiere på torsdag bringer vi her en redigeret udgave af hans anmeldelse.
Aaron Schimbergs A Different Man er en god og solid indie-film fra det superstylede selskab A24, der blandt andet har produceret filmene Ex Machina, Midsommar og Everything Everywhere All At Once.
Sebastian Stan – som vi herhjemme senest har set som den yngre Donald Trump i The Apprentice – spiller Edward, en håbefuld skuespiller med sygdommen neurofibromatose, der giver store svulstlignende misdannelser i ansigtet. Hans nabo Ingrid (Renate Reinsve) er en håbefuld forfatter, der forsøger at skrive sit første skuespil.
Edward får tilbudt en ny og eksperimenterende behandlingsform, der virker over al forventning, så han starter et nyt liv under navnet Guy, hvor han ligner en mand, der kunne spille Captain America.
Men en dag finder han ud af, at Ingrid har skrevet et skuespil, der hedder ”Edward”, som handler om en mand med neurofibromatose, og som gendigter en del scener fra deres liv. Edward/Guy bliver desperat efter at spille rollen, men nu ligner han jo ikke Edward længere.
Og så begynder der for alvor at ske skøre og A24-agtige ting. Særligt da Oswald – spillet af Adam Pearson, der selv har neurofibromatose, og som fuldstændig stjæler filmen med sin karisma – dukker op, og som måske er en langt bedre ’Edward’, end Edward/Guy nu er, bliver det for alvor crazy.
A24’s indiefilm er måske ikke rigtig ‘min ting’, men det er en sjov film
Apropos stjernestøv er der en vidunderlig diskussion filmen igennem om repræsentation. Bør karakterer med neurofibromatose spilles af skuespillere, der lider af den sygdom? Det mener Ingrid først, men efter at have castet rollen, begynder hun at tænke, at det er at udnytte folk med handicap.
Kendt navn må med i “A Different Man”
Senere ser vi stjerneskuespilleren Michael Shannon som sig selv forberede sig til filmudgaven af teaterstykket, for en film skal jo have et kendt navn i hovedrollen. Men hele den diskussion føles ret fjollet, når nu Adam Pearson findes. Mage til karismatisk menneske og skuespiller skal man lede længe efter. Det er ham, der får filmen til at være bare en anelse unik.
Ellers er det en ret typisk A24-film, men det er nu også meget skønt. Optaget på celluloid, der giver et gammeldags og varmt look. Masser af skøre indfald, kæmpe tyk New York’er-stemning og en kulsort og nærmest absurd humor.
A24’s indiefilm er måske ikke rigtig ‘min ting’, men det er en sjov film, som i gamle dage ville have trukket fulde huse på den københavnske filmfestival CPH:PIX. Men den vælter ikke verden.
Klik dig videre til mange flere filmanmeldelser lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her