ARBEJDSMARKED // KOMMENTAR – Vi kan som muslimske søstre begræde fordomme og føle os frustrerede over dumheden, når butikskæder ikke vil ansætte kvinder med tørklæde – og det er deres ret. Men vi kan også prøve at se de mange muligheder for at vende skuden, som faktisk findes – for frihed og handlekraft går begge veje, skriver Safia Aoude, der i 2012 var med til at lede en kampagne mod Dansk Supermarkeds daværende forbud mod tørklæder, som blev vundet af de aktionerende. Hun opfordrer alle, der ikke passer ind til at handle og tage magten, de steder, hvor man kan skabe forandringer, uanset om det er i den private eller den offentlige sektor.
Den nylige rapport fra Institut for Menneskerettigheder om diskriminationen af blufærdige kvinder på arbejdsmarkedet, navnligt muslimske søstre, afdækker klippeklart, i hvor høj grad islamofobi, menneskelig mistillid og pladdernationalistiske fordomme er udbredte hos arbejdsgiverne.
Dusinmennesket er et dovent væsen, som gerne binder sig til vanens lænker for at bevare gruppetrygheden. De mennesker, der skiller sig ud, får ofte ikke en fod til jorden hos fællesskabet
Det er naturligvis ganske uacceptabelt og vil i sidste ende bevirke en negativ økonomisk udvikling af samfundets vækst.
Men der er også en anden vinkel i denne historie:
I socialistiske stater har alle ret til et arbejde; staten vælger det for dig og staten bestemmer også din løn. Alle er ansat hos staten, og der er ingen reelle valgmuligheder for forandring. Bestemt ikke et scenarie og en model, som jeg har lyst til at involvere mig i eller tale for.
Modsat kan konkurrencen i et arbejdsmarked, der som i Danmark er relativt frit, være hård, ikke mindst for dem, som adskiller sig fra de normer for udseende, der hersker.
Det er ikke lige så nemt for folk med tørklæde, med tatoveringer, med synligt handikap eller andre med et udseende, der afviger fra normen at få arbejde på samme vilkår som majoriteten – i hvert fald ikke målt statistisk.
Dusinmennesket er et dovent væsen, som gerne binder sig til vanens lænker for at bevare gruppetrygheden. De mennesker, der skiller sig ud, får ofte ikke en fod til jorden hos fællesskabet. Man bliver nødt til at tænke stort for at bryde denne mentale socialisme.
Den frie markedsøkonomi og det frie valg hører heldigvis sammen, så jeg står til enhver tid bag arbejdsgivernes frie og selvstændige ret til at ansætte, præcis hvem de vil, hvornår de vil og hvordan de vil.
Men den frie markedsøkonomi og det frie valg hører heldigvis sammen, så jeg står til enhver tid bag arbejdsgiverne frie og selvstændige ret til at ansætte, præcis hvem de vil, hvornår de vil og hvordan de vil.
Under min og mine medsøstres kampagne imod Dansk Supermarkeds diskrimination imod blufærdig beklædning i 2012 (som vi vandt) understregede jeg igen og igen denne ret og frihed for arbejdsgiverne.
Vi kan som muslimske søstre begræde fordommene og føle os frustrerede over dumheden, men vi kan også prøve at se mulighederne. Og der er en del muligheder for at vende skuden, som man siger, fordi friheden og handlekraften går begge veje.
Fagforeningernes styrke ligger lige præcis i den frie forhandlingsret; og her kunne vi lære noget.
Lad mig give et eksempel:
Der er fx en kendt, landsdækkende materialist-butikskæde, som ikke ansætter folk med tørklæde. Alligevel er butikken populær og fyldt med vores medsøstre, som lokket af billige tilbud sætter solidariteten og friheden over styr for a few dollars more.
Hvad nu, hvis ingen søstre handlede i sådan en butikskæde? Hvis vi lagde vores indkøb et andet sted? Hvis vi kunne slå os sammen med de fx evigt tavse kvindeorganisationer og organisere en landsdækkende boykot
Hvad nu, hvis ingen søstre handlede i sådan en butikskæde? Hvis vi lagde vores indkøb et andet sted? Hvis vi kunne slå os sammen med de fx evigt tavse kvindeorganisationer og organisere en landsdækkende boykot imod butikskæden?
Hvis vi bare kunne tænke mere i #empowerment og #handlekraft, kunne vi sagtens køre de fordomsfulde arbejdsgivere ud på et økonomisk sidespor. Udbud og efterspørgsel er meget powerfulde værktøjer.
Der er også den mulighed, at mange af vores højtuddannede søstre blev selvstændige – hvis vi selv blev arbejdsgivere. Så kunne vi selv bestemme, hvem der blev ansat. Så kunne vi selv sætte dagsordenen.
Som jeg altid har prøvet at lære mine medsøstre det: tænk #empowerment. Hvis du bliver sat i en bås, tænk dig ud af båsen. Opstil dine egne regler og go for it.
Erhvervsmanden Lars Larsen er blot et ganske lille og dansk eksempel på, hvordan man tryner janteloven en butik ad gangen
Til mine mere pessimistiske medsøstre, vil jeg kun sige: kig jer omkring. Lær af historien i Danmark og i udlandet. Det vrimler med folk, som ikke fik foden indenfor i the establishment, og som tog deres eget initiativ. Og som i dag kan sige: nu er det os, der er etablissementet!
Erhvervsmanden Lars Larsen er blot et ganske lille og dansk eksempel på, hvordan man tryner janteloven en butik ad gangen.
Så kære tørklædebærende søstre – og enhver anden, der ikke passer ind i firkanternes tyranni og mentale socialisme: mand/kvind jer op og uddan jer, byg jeres egne arbejdspladser, tjen jeres egne penge, invester og byg op.
Tag magten de steder, hvor I kan skabe forandringer, både i bund og i top, både i det offentlige og det private.
Det er det eneste reelle alternativ for os. Et alternativ med medansvar og frihed.
Topillustration: Pixabay.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
