Skal dansk natur forvandles til en zoologisk have? Det spørgsmål har flere stillet, efter at det i går kom frem, at Carlsberg Fonden har givet penge til at forske i, hvad elefanter og andre vilde store dyr kunne betyde i naturen. Men der er mening i den tilsyneladende galskab.
“Elefanten kan blive det næste vilde dyr i Danmarks natur”, skrev Kristeligt Dagblad, og knap havde overskriften ramt de sociale medier, før de hånlige kommentarer begyndte at vælte ind.
Zoologisk Have-natur, det rene cirkus og 1. april var nogle af reaktionerne. Med andre ord: Endnu et eksempel på at verdensfjerne forskere fra deres elfenbenstårn (well, vi taler jo elefanter) kaster sig over obskure og dybt latterlige emner.
Jeg havde måske for nogle år siden været blandt dem, der ville have ironiseret kraftigt. Jeg kan huske min egen forbløffelse, da jeg første gang hørte om elefanterne i den danske natur.
Da jeg gik i skole i 70’erne, lærte vi, at Danmark uden mennesker ville bestå af tæt, mørk skov. Det er sådan set logisk nok: Når vi i dag lader områder stå udyrket, springer de i skov. Før eller siden bliver de uigennemtrængeligt krat.
Men der mangler en faktor i ligningen – det, som nogle forskere meget præcist kalder vores ‘spøgelsesnatur’: Den natur som var engang, og som vores arter og økosystemer stadig er tilpasset.
Hvis vi skruer tiden tilbage til den seneste mellemistid, så dansk natur markant anderledes ud. Forestil dig et varieret skovland brudt af store lysninger med store flokke af græsædere: Her var hjorte og urokser – større end vores nuværende tamkvæg. Så langt, så godt. Det lærte jeg også i skolen. Men her var også den kæmpestore europæiske skovelefant og to arter af næsehorn, og her var huleløve og leopard til at jage de store græsædere.
Målt med naturens tidsregning har elefanterne ikke været længere væk, end at det svarer til, når vi lige går ned til kiosken efter smøger.
Altså elefanter, næsehorn, løver og leoparder i dansk natur i et klima, som mindede ganske meget om vores nuværende. Faktisk har der på det europæiske kontinent kontinuerligt været elefanter fra ca. for 15 mio. år siden i cirka alle klimaer og alle større økosystemer på land.
Efter menneskelig målestok forsvandt de for længe siden. Der har næppe været elefanter på fri fod i Danmark i 13.500 år eller mere, selv om de andre steder i Europa først forsvandt flere tusind år senere. Der har været dværgelefanter på en række øer i Middelhavet frem til for 6.000 år siden. Målt med naturens tidsregning har de ikke været længere væk, end at det svarer til, når vi lige går ned til kiosken efter smøger.
Hårdføre træer
Vi taler meget i dag om, hvordan vi som mennesker gennem 98-99 procent af vores udviklingshistorie er tilpasset et liv på savannen som jæger-samlere. Vi lever ubeskrivelig forskelligt fra vores forfædre, men det har hverken vores krop eller hjerne tilpasset sig. Der har slet ikke været tid nok.
Det er ikke anderledes med vores natur. Gennem millioner af år har den udviklet sig i et kompliceret samspil med andre arter. Enhver med en have ved, at man kan forynge nogle træer og buske ved at skære dem helt i bund. Så skyder de på livet løs. Helt op til 1950’erne blev det udnyttet på landet i stævningsskov, hvor træerne med jævne mellemrum blev stævnet, altså klippet ned, så der var grene til hegn, kurve, brændsel osv. Imens skød træerne lystigt igen, indtil de kunne stævnes næste gang.
Knækkede løvtræer kan skyde igen fra brudstedet, og det kan de, fordi de er udviklet gennem æraer med den store europæiske skovelefant og andre tunge græsædere, som har bidt dem af, trampet dem ned og flænset i dem. Samtidig er stribevis af arter tilpasset en åben skov med masser af væltet, dødt og såret træ, som har givet huller, sprækker og skjul til svampe, mosser, insekter, fugle og små pattedyr.
Vores forfædres Danmark var ikke mørk og tæt skov. Det var formentligt en kompleks mosaik af rodet vildskov og mere åbne arealer iblandet masser af vådområder og – indtil vi udryddede de store dyr – med et mylder af liv, vi knap kan forestille os i dag.
Den rigdom af arter er ikke en del af vores bevidsthed om dansk natur. Elefanter er slet ikke. Vi har i vores forestilling elefanter solidt parkeret i Indien og Afrika, cirkus og zoologiske haver. Når vi tænker på en elefant i en bøgeskov, bliver den lige så opsigtsvækkende som elefanten i glasbutikken. Og lige så meget på udebane.
Guldalderen som fjendebillede
Men vores natur er som sagt udviklet ved at blive flænset, revet op med rode, bidt ned, græsset af og trampet rundt i. Det er de forhold, som får den til at trives.
Lad skoven passe sig selv, og mange skovgæster vil klage over, at der er rodet.
En klog mand, jeg talte med, sagde engang, at de danske guldaldermalerier var et fjendebillede for dansk natur. Hvorfor? Luk øjnene og tænk på et landskabsmaleri fra guldalderen. Hvad husker du? Formentlig en højstammet nyudsprunget bøgeskov. Eller måske et blik hen over mark og eng mod en sø, hvor træerne hist og her står dekorativt i små klynger.
Uanset hvad vil det være meget smukt – og meget ordentligt. Det er billedet af den tæmmede natur, selv om den i guldalderen havde bedre forhold, end den har i dag. Blandt andet havde vi ikke pløjet knap to-tredjedele af landet op eller drænet søer, moser, åer, sunde og bredninger væk. Men guldalderidyllen har det tæmmede, kontrollerede landskab som ideal.
Det er drømmen om naturen som harmoni og balance, og den drøm præger stadig vores tanker om, hvad rigtig natur er. Lad skoven passe sig selv, og mange skovgæster vil klage over, at der er rodet.
Problemet er, at det giver de naturlige dynamikker meget dårlige betingelser. Netop fordi vores natur gennem millioner af år er udviklet i voldsomt samspil med masser af arter, også gigantiske pattedyr, trives den dårligt i al den ordentlighed, vi pådutter den. En skov med mange døde træer er langt mere levende end en klassisk dansk bøgeplantage, hvor alle træer er lige gamle og står i række og geled.
Mens det døde træ går i forrådnelse, finder nyt liv plads i sprækker og huller. Svampe gør træet blødere, her bliver plads til flere insekter, planter og fugle. Når træer vælter hen over et vandløb, bliver der nye strømme og skjulesteder til fisk, insekter og andre dyr.
En meget stor del af de arter, som hører hjemme i vores skove, er afhængige af, at der er døde og væltede træer. Når flere af de arter er truede eller uddøde, hører det sammen med, at det døde ved mangler. Hvornår så du sidst et dødt, væltet træ på din skovtur, som havde fået lov at ligge?
Dyr og kunstig naturpleje
Vi ved, at elefanterne er eksperter i at skabe netop det rod og den uordentlighed, som giver de bedste betingelser for masser af liv. Når et flere ton tungt dyr får plads, bliver der hurtigt dødt træ, og elefanterne vil formentlig kunne skabe en dynamik i dansk natur, som ikke er set, siden vores forfædre vandrede ind og begyndte at jagte og udrydde de store dyr.
Betyder det så, at vi skal have elefanter i Jægersborg Hegn? Næppe og i hvert fald ikke foreløbig. Selve forskningen skal de næste fire år undersøge, hvilken rolle de store dyr har i økosystemerne verden over og herunder også i Danmark, og hvordan vi kan fremme en natur med masser af arter, som kan vedligeholde sig selv.
I dag bruger vi millioner af kroner på naturpleje med blandt andet kvæg, får, afbrænding, maskinfældning og høslæt, fordi vi har fjernet den dynamik, som ellers har klaret det glimrende uden menneskelig indblanding. Kan vi genskabe den? Kan elefanter? Er det overhovedet realistisk?
Det kan godt være, at elefanten passede ind for 13.000 år siden, men giver det mening at sætte den ud i det nuværende Danmark?
Én ting er, hvordan dansk natur så ud i seneste mellemistid og efter seneste istid. I mellemtiden har vi erobret stort set hver kvadratcentimeter land, og vi bor knap seks millioner mennesker, mens her i jægerstenalderen formentlig boede nogle få tusinde.
Det kan godt være, at elefanten passede ind for 13.000 år siden, men giver det mening at sætte den ud i det nuværende Danmark, også selv om det er i et indhegnet område? Og selv om den asiatiske elefant er den nu uddøde europæiske skovelefants nærmeste slægtning, er den i dag mest at finde i varmere klimaer end det danske, omend den også findes i kølige bjergegne i den nederste del af Himalaya og har levet i nordlige egne med vinterfrost i Kina og Tyrkiet. Vil den kunne trives i Danmark?
Kontroversiel forskning
Nogle fagfolk mener, at det er tåbeligt overhovedet at begynde at forske i. De frygter, at bare snakken om elefanter i naturen vil få danskerne til at ryste på hovedet af useriøse biologer, og at de seneste års fremskridt med at tale om biodiversitet dermed kan blive sat over styr.
Modargumentet er, at forskning skal være uvildig og fordomsfri og ikke tilpasses efter, hvad der er belejligt. Elefanten har sammen med andre meget store dyr været en vigtig del af de naturlige dynamikker i Danmark og resten af Europa i meget længere tid end mennesket, og naturen lider under fraværet. Dansk natur er langt, langt fattigere, end den kunne være. Så hvorfor ikke undersøge, hvordan vi giver artsrigdommen bedre betingelser i en natur, hvor den fornyer og vedligeholder sig selv?
Måske vil forskningen ende med, at vi – som den britiske forfatter og journalist Montbiot skriver her – i det mindste lærer at tænke som elefanter, når vi udfører naturpleje. At vi ikke saver træer nydeligt over, men smider en håndgranat i skoven engang imellem og holder op med at se det ordentlige som idealet. I Danmark er det muligvis det mest realistiske, og så har forskningen lært os det.
Men en del af mig kribler af fryd ved dagdrømmen om en dag at kunne tage på elefantsafari i dybe, midtjyske skove, fyldt med et mylder af liv, som vi i flere tusinde generationer ikke har oplevet mage til på dansk grund …
Bærende billede: Den europæiske skovelefant og tidligere elefantarter var i millioner af år en del af vores natur. Den var større end den afrikanske elefant, og den har været så dominerende en faktor, at store dele af vores økosystem er tilpasset den. Til sidst blev den fortrængt til nogle få øer i Middelhavet, hvor den overlevede indtil for få tusinde år siden i dværgform. Foto: Wikimedia Commons
Kunne du lide, hvad du læste? Så vil jeg være glad for, at du deler. Jeg bliver også glad for et bidrag til mine fortsatte skriverier på Mobilepay – +45 40 99 49 36 – men det er som altid helt frivilligt. Har du ikke allerede gjort det, så giv os gerne et ‘like’ på Facebook.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her