UDDANNELSE // REPORTAGE – Lystlæsning kommer ikke af sig selv. Børn skal hjælpes ind i læsningens verden – uanset postnummer, mener en bred kreds af organisationer. Sammen har de lavet et bud på en ambitiøs national læsestrategi.
Danske skolelever læser dårligere end i 2011, og kun 20 procent kan rigtig godt lide at læse: Det tal ligger internationalt på 43 procent. Forklaringen er velkendt: Et mediebillede, hvor læsning er i konkurrence med YouTube, streamingtjenester og sociale medier – en konkurrence, der ikke kan vindes (kun) ved lokale læseinitiativer, mener gruppen bag oplægget til en nationale læsestrategi. Der skal stilles krav til kommunerne, så det sikres, at alle børns læselyst – uanset hvor de bor – stimuleres gennem hele barn- og ungdommen. For vi ved, at læsning ikke »blot« er en kilde til viden, underholdning og afslapning.
Læsning giver barnet en forståelse af sig selv og sine omgivelser samt styrker empati og identitetsudvikling. Læsning er ganske enkelt for værdifuldt til, at vi lader det slippe mellem fingrene på næste generation, lyder begrundelsen for de mange timers arbejde, der er lagt i den nationale strategi, som Danske Forlag, Boghandler- og Forfatterforeningen, Danske skoleelever og BUPL står bag sammen med Bibliotekarforbundet, Skole og Forældre, Danmarks Biblioteksforening, Læremiddel.dk og Kommunernes Forening for Pædagogiske Læringscentre.
Læsning ind alle steder
Strategien indeholder syv indsatsområder. Blandt andet skal litteratur være let tilgængelig dér, hvor børn og unge befinder sig både fysisk og digitalt. Læseinitiativer skal ramme børns interesser og fællesskaber, og forældre skal have bedre vejledning og redskaber til at inspirere deres børn. Tre ambitiøse punkter i strategien er, at viden om, hvordan man skaber læselyst, skal ind i blandt andet lærer-, pædagog- og sundhedsplejerskeuddannelserne, at børn og unges læsning og læselyst fremhæves som en prioriteret opgave i alle relevante love og bekendtgørelser, og at der forskes mere i læsning og læselyst, så nye tiltag bliver udviklet på et kvalificeret grundlag.
– Hvis bare halvdelen af strategien lykkes, vil det jo være sindssygt effektivt, siger børnebibliotekar Julie Arndrup. Hun er medlem af Bibliotekarforbundets hovedbestyrelse og har siddet med i arbejdsgruppen bag strategien, som hun kalder »uhyggelig ambitiøs«, fordi alle dele af den litterære fødekæde er tænkt ind og har bidraget til strategiarbejdet.
– Det er ikke en strategi, der handler om, at enkelte medarbejdere skal udstille flere bøger. Vi er inde på alle niveauer og foreslår for eksempel, at der skal viden om læselyst ind på relevante uddannelser. Vi har også lagt stor vægt på, at det er en opgave, der skal prioriteres ledelsesmæssigt og ikke kun løftes nedefra af ildsjæle som løsrevne projekter, siger hun.
Må ikke være tilfældigt
En national strategi skal sikre, at der ikke fortsat sker en skævvridning af børns muligheder afhængigt af, om der tilfældigvis er fokus på læselyst i deres kommune.
– Vi kan se, at læselysttiltag virker, men det virker lokalt her og nu. På Brønshøj Skole har jeg været med til at indrette læsehuler i halvdelen af gymnastiksalen, men det sker jo kun, fordi skolen har fokus på læsning og har prioriteret at ansætte en bibliotekar. Men hvad med børnene på alle andre skoler? Vi er nødt til at sikre en landsdækkende idealisme på det her område, siger Julie Arndrup.
”Hvis vi vil kulturen, så skal kulturen prioriteres først i stedet for, at vi nøjes med de smuler, der er tilbage efter en budgetforhandling. Vi skal sætte dagsordenen, og det gør læsestrategien netop.
– Kim Valentin (V), Folkeoplysnings- og biblioteksordfører for Venstre
Projektleder i Tænketanken for Fremtidens Biblioteker Lisbet Vestergaard oplever også store forskelle imellem kommunerne.
– Læselyst skal være et fælles nationalt ansvar. Biblioteksbarometeret viser, at i 98 procent af kommunerne samarbejder biblioteker og skoler, men vi ved ikke præcist om hvad eller i hvilket omfang. Heldigvis er der masser af forældre, der læser med deres børn, men der er altså børn, der skal gribes af andre, fordi bøger og læsning ikke er en del af hjemmet. Vi kan ikke være andet bekendt, siger hun.
Læsning er afgørende for at klare sig godt
– Faktum er, at børns læseforståelse er gået tilbage, og læseglæden er lav, konkluderede lektor og ph.d. Stine Reinholdt Hansen, der står bag undersøgelsen Børns læsning 2017.
Til høringen på Christiansborg den 11. september, hvor oplægget til den nationale strategi blev overleveret til kulturminister Joy Mogensen (S) og partiernes kulturordførere, opfordrede Stine Reinholdt Hansen politikerne til at skabe mere samarbejde på tværs af fagligheder og kommuner for at give børn lige muligheder for at dyrke litteraturen.
Der er for eksempel sket et fald i hyppige læsere blandt børn fra 61 procent i 2010 til 56 procent i 2017, mens børn, der læser sjældent eller aldrig, er steget fra 25 procent i 2015 til 30 procent i 2017, sagde hun Ifølge professor på Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet, Lasse Horne Kjældgaard, har læsning en dominoeffekt på mange af de ting, som gør os livsduelige.
– Hvis du for eksempel skal skrive godt, skal du læse godt. Tænk på de misforståelser og fejl der opstår, hvis borgerne i et samfund ikke skriver og læser godt. Det vil koste på bundlinjen, sagde han til politikerne.
Kommunalt ansvar
Kulturminister Joy Mogensen (S) var rørende enig i, at læsning er afgørende for os som mennesker og kaldte læsning »et guddommeligt strøg«. Hun havde dog ikke en pose penge til selve strategien. I stedet så hun gerne en styrkelse af de nuværende institutioner og en bedre sammenhæng i læseindsatsen lokalt. Hun pegede for eksempel på behovet for en mere systematisk deling af de gode eksempler kommunerne imellem. Kulturministeren afviste ikke, at »læselysten« kunne få tilført statslige midler, men pengene skulle i så fald ud i allerede eksisterende strukturer som eksempelvis bibliotekerne.
Lyst og pligt hænger sammen
Lisbet Vestergaard mener også, at læsning og læselyst bør tænkes mere tværfagligt end i dag.
– Vi skal for eksempel væk fra at se læsning i skolen som pligt og fritidslæsning som lyst. For pligt og lyst er ikke nødvendigvis hinandens modsætninger. Nogle gange skal der pligt til, for at man bliver god til noget, der så bliver til lyst. Det er sjældent noget, der opstår ud af det blå. Og er du en dårlig læser, er der mindre sandsynlighed for, at du får lyst til at læse, ligesom at positive oplevelser med læsning i skolen øger sandsynligheden for, at børn læser hjemme, siger Lisbet Vestergaard.
Vi har ikke været opmærksomme på den her problemstilling. Men det er noget, vi skal diskutere. Hvis vi ikke gør noget, går det ud over de kommende generationer.
– Jan Johansen (S), kulturordfører for Socialdemokratiet
En vigtig pointe i oplægget til den nationale strategi er også, at paletten skal bredes ud.
– Så vi ikke har den fysiske bog i det ene ringhjørne og YouTube i det andet, for det harmonerer ikke med det moderne børneliv. Vi skal bruge alle platforme og inddrage børnene og fange dem der, hvor deres interesser og opmærksomhed allerede er, siger Lisbet Vestergaard. Der er mange bud på konsekvenserne, hvis vi ikke får skabt mere læselyst og får børn og unge til at læse mere. Ifølge Lisbet Vestergaard er der en forbindelse på tværs af generationer, der bliver svagere, fordi vi mister de fælles fortællinger. Og udover alt det forskningen peger på – dannelse og identitetsforståelse – så går børnene glip af noget meget værdifuldt, mener hun, nemlig glæden ved at glemme sig selv i læsningen. – Selvforglemmelse er en luksus i en tid, hvor vi hele tiden er på, siger hun.
Bureaukrati frem for læselyst
Leon Sebbelin (B) formand for KL’s Kultur-, Erhverv- og Planudvalg frygter, at en national strategi vil skabe mere unødigt bureaukrati i kommunerne i stedet for at øge læselysten.
– Jeg tror ikke på landsdækkende standarder og at »one size fits all«, men på at de bedste løsninger findes lokalt. Der er så store forskelle bare inden for min egen kommune på eksempelvis skoleområdet, så det vil være forskellige ting, der virker.
Et af argumenterne for en national strategi er at sikre at fokus på læsning og læselyst ikke kun afhænger af lokale ildsjæle og enkelte projekter. Er det ikke uambitiøst at lade det være op til den enkelte kommune at beslutte, hvilken indsats de vil lægge for dagen?
– Jo, men jeg tror stadig ikke, at statslige normer er løsningen. Jeg er enig i, at opgaven med læsning og læselyst skal styrkes i kommunerne, og at der skal være mere samarbejde mellem biblioteker, skoler, dag- og fritidstilbud. Jeg har sammen med den tidligere kulturminister, borgere og fagfolk holdt møder i hele i landet om folkebibliotekerne. Det var en god proces, der endte med pejlemærker for bibliotekerne som blandt andet også handler om læselyst. Jeg tror ikke, vi har brug for flere tiltag, men at få rullet de pejlemærker ud i kommunerne. De bliver i efteråret også fulgt op af gode eksempler, som kommunerne kan blive inspirerede af. For jeg tror mere på de gode eksempler end på nationale minimumsstandarder.
Men hvad med børn i kommuner, hvor læsning og læselyst ikke er i fokus? Risikerer man ikke at tabe dem?
– Hvis man laver faste standarder for alle 98 kommuner, kræver det opfølgning og kontrol. I en tid, hvor vi skal spare på konsulenter og administration, er det ikke hjælpsomt med centrale standarder. Der kommer ikke flere penge i kommunerne, og det her område er i konkurrence med for eksempel social- og handicapområdet, hvor der også er bud efter penge. De familier, der er særligt udfordrede, skal selvfølgelig understøttes, og her kan det give god mening, at for eksempel sundhedsplejersken ved noget om læsningens vigtighed for børn.
Hvem har ansvaret for at vende udviklingen med, at færre børn og unge læser og færre finder glæde ved at læse?
– Den indsats er tredelt. Hjemmet, skolen og fritidstilbud herunder biblioteker. De to sidste er kommunale institutioner, så det er kommunerne, der skal påtage sig det ansvar, hvilket de også allerede gør med masser af gode tiltag. Og vi skal have fokus på det i KL og løbende drøfte, hvor vi er, og hvor vi gerne vil hen, siger kulturudvalgsformanden. På et punkt ser han dog gerne en national indsats, nemlig i forskning i læsning og læselyst.
– Så vi får mere fælles viden om, hvad der virker. Vi skal bruge andre greb i dag for at stimulere læselysten hos børn og unge. Noget, der rækker ud over bøger, og for eksempel »snyder« læselysten ind andre steder, hvor børnene er.
Lydhøre politikere
Tine Segel, formand for BF, ærgrer sig over, at politikerne ikke umiddelbart fandt midler til at give en national læseindsats et rygstød.
– Men jeg synes, at vi har rykket enormt meget med forslaget til en strategi for læsning og læselyst. Alle politikerne forstod budskabet om, at vi står foran en udfordring, der kan få store konsekvenser. Det, at læselyst nu er blevet sat på dagsordenen på Christiansborg, er i sig selv en sejr, siger hun. Direktør i Danmarks Biblioteksforening Michel Steen-Hansens håb forud for høringen var, at to-tre ministre ville gribe strategien, så vi fik en sammenhængende national indsats for læsning og læselyst, men han glæder sig dog over, at politikerne hele vejen rundt var lydhøre.
– Fokus på området er vigtigere end penge, for det er en kulturændring på tværs af institutioner og et politisk og ledelsesmæssigt fokus, der er afgørende for det videre arbejde. Derfor er jeg også glad for den brede opbakning fra både de fagprofessionelle og de kulturpolitikere, der deltog i høringen, siger Michel Steen-Hansen og understreger, at der bliver arbejdet videre med strategien og anbefalingerne eksempelvis sammen med KL.
De syv indsatsområder i strategien og udpluk af anbefalinger
- Tilgængelig litteratur
- National pulje til opgradering af samlinger dér hvor børn er
- Folkebiblioteker skal være mere opsøgende
- Lige og bedre adgang til eReolen Go for alle børn
- Bedre bemanding på pædagogiske læringscentre og understøtning af børns frilæsning skal skrives ind som kerneopgave
- Nye metoder til at formidle de digitale læsemuligheder
- Kontinuitet i læseindsatsen hos fagprofessionelle
- Fx sundhedsplejersker skal vide, hvordan de støtter tidlig sprogstimulering
- Pædagog- og lærerstuderende skal lære om læsekultur
- Folkebibliotekernes viden skal bruges til at opkvalificere litteraturformidlingen andre steder fx i skolerne
- Børn og unges kultur og fællesskaber som afsæt for læsning
- Børn og unge skal inddrages i indkøb af litteratur
- Børn og unge skal inddrages i arbejdet med læsekampagner og ungelitterære priser
- Flere samarbejder mellem forfattere og skoler
- Fokus på brug af og udvikling af digital læseteknologi
- National kampagne til forældre om at digitale tilbud kan øge læsemotivation
- Ledelsesmæssigt fokus i skolerne på litteraturformidling, læsemotivation og læseglæde
- Flere midler til indkøb af digital litteratur
- Øget fokus på læsekultur i familien
- Løft og udbygning af eksisterende nationale platforme
- Fx en national forældre-app med litteraturformidling, boglister og gode råd
- Mere forskningsbaseret viden og videndeling
- Fx hvordan fremmer man læsekultur blandt børn og unge? Børns præferencer og adfærd i forhold til læsning i skole og fritid
- National og lokal prioritering af læseindsatsen
- KL og Børne- og Kulturchefforeningen skal understøtte kommunernes fokus på læselyst med målsætninger om læselyst i lokale strategier
- Styrkelse af børns læsning og formidling af børnelitteratur skal være en del af DR’s public servicekontrakt
- Alle institutioner udpeger en børnelitteraturansvarlig, der skal initiere læselyst hos børn
Kilde: Oplæg til national læsestrategi.
Artiklen er syndikeret fra fagmagasinet Perspektiv.
Illustration: freepik.com.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her