VIDEN // DATA – Store videnskabelige forlag tjener enorme summer på at sælge adgang til forskningsartikler og -data, der allerede er betalt af skattekroner, skriver Sabrine Mønsted i denne undersøgende artikel. I Danmark og resten af Europa ulmer et oprør blandt forskningsbiblioteker og universiteter antændt af en presset økonomi og et politisk krav om Open Access.
»Kære kommissær Vestager, European University Association (EUA) er dybt bekymret over den manglende gennemsigtighed og konkurrence i den videnskabelige forlagsbranche i Europa. EUA vil bede Europakommissionen om at undersøge, om de europæiske konkurrenceregler er nok til at garantere en fair konkurrence i sektoren«.
Sådan indledte EUA, sammenslutningen af 800 universiteter fra 48 europæiske lande, et fælles brev til EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager i oktober 2018. Spiren til brevet kommer blandt andet af konklusionerne i det danske projekt Open Access Monitor, der har afdækket omkostninger og barrierer ved Open Access i Danmark. For der er åbenlyse modsætninger og paradokser ved universiteternes indkøb af licenser fra de videnskabelige forlag og Open Access. Først og fremmest er det paradoksalt, at universiteterne er nødsaget til at indkøbe licenser til videnskabelige tidsskrifter for at give forskerne adgang til forskning, de selv har bedrevet, og som vi alle sammen har betalt udgifterne til gennem skatten.
Det er også det, Open Access skal dæmme op for. Formålet med Open Access er nemlig, at alt offentligt finansieret forskning skal være frit tilgængeligt for alle – så også borgere, virksomheder og organisationer har adgang til den nyeste viden. Og den nationale danske målsætning er 100 procent Open Access i 2025.
Det er paradoksalt, at universiteterne er nødsaget til at indkøbe licenser til videnskabelige tidsskrifter for at give forskerne adgang til forskning, de selv har bedrevet, og som vi alle sammen har betalt udgifterne til gennem skatten
Næste paradoks er, at universiteterne ofte betaler forlagene for, at tidsskriftsartiklerne bliver gjort til Open Access via såkaldt Gylden eller Hybrid Open Access, hvilket betyder, at universiteterne betaler op til tre gange for den samme forskning. Der er nemlig tre veje til Open Access; Grøn, Gylden og Hybrid.
Den grønne er gratis, da forskningsbiblioteket lægger en udgave af forskningsartiklen ud i et offentligt digitalt arkiv efter, at artiklen er blevet peer reviewed, men endnu ikke sat op i forlagets layout. I Gylden Open Access betaler universitet som oftest forlaget for at gøre artiklen tilgængelig. Og slutteligt er der den dyre Hybrid Open Access, hvor universitetet betaler for at artiklen bliver gjort til Open Access, men efter en embargoperiode, der kan være op til to år, og i den mellemliggende periode sælger forlaget kun adgang til artiklen gennem licenser.
7,6 milliarder euro for adgang til egen forskning
Samtidig betyder manglende konkurrence på det videnskabelige forlagsområde, at forlagene kan skrue priserne på licenser op, og det gør de, så hvert år går en større del af forskningsbibliotekernes budget til licenser. Den tyske forskningsinstitution Max Planck lavede en beregning i 2015, der viste, at forskningsbiblioteker globalt bruger 7,6 milliarder euro om året på at købe adgang til tidsskrifter. Det presser de danske forskningsbiblioteker økonomisk sammen med generelle nedskæringer og et krav om fuld Open Access i 2025.
Og der er da også enighed på universitetsbibliotekerne om, at den økonomiske smertegrænse for licenser er nået, men debatten i Danmark er ikke for alvor nået ud over biblioteksmiljøet, mener specialkonsulent på Københavns Universitetsbibliotek og projektleder på Open Access Monitor projektet, Michael Svendsen. Universitetsrektorer i Tyskland og Sverige er derimod gået sammen og har – med politisk opbakning – opsagt licensaftaler med Elsevier, et af de største internationale videnskabelige forlag.
Der er dog bevægelser i ledelseslaget på danske universiteter. Og det var sammenslutningen af danske universitetsrektorer under Danske Universiteter, der fik European University Association til at sende et fælles opråb til EU’s konkurrencekommissær Margrethe Vestager i oktober 2018.
– Ingen – hverken ledere eller politikere – kan lukke øjnene for projektets resultater (Open Access Monitor, red), for de viser, at der er underliggende strukturer, der driver forskerne til at publicere på måder, der spænder ben for Open Access, sagde vicedirektør for Det Kgl. Bibliotek og universitetsbibliotekar for Københavns Universitet Kira Stine Hansen til projektets afslutningskonference i december 2018.
– Og hvis politikere og universiteter vil i mål med 100 procent Open Access i 2025, er det nødvendigt at se på hele kredsløbet for forskningspublicering, sagde hun.
Ingen gulerødder for Open Access
Problemerne skyldes nemlig, ifølge de biblioteksfaglige eksperter, ikke kun de store videnskabelige forlag, men også den nationale politik for, hvordan vi i Danmark anerkender forskere og uddeler forskningsmidler. Det sker i blandt andet ud fra den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI). Et pointsystem der bygger på, hvilke tidsskrifter forskerne får udgivet deres forskning i.
De store anerkendte forlag har simpelthen ikke incitamentet til at spille med på idealet om Open Access, fordi forskningsartiklerne kommer til dem helt af sig selv. Det er et guldæg
Tidsskrifterne er inddelt i tre niveauer, hvor de fagligt mest anerkendte giver flest point. Derimod er der ingen point og dermed sandsynligvis ingen nye forskningsmidler i for eksempel at udgive sin forskning som Open Access.
– Det er en modsætning at have en politisk vision for, at forskningen skal være åben og frit tilgængelig på den ene side og på den anden side belønne forskerne efter, hvilke kommercielle tidsskrifter, de udgiver deres resultater i. Og de mest prestigefyldte tidsskrifter er ofte dem, der er mest restriktive overfor Open Access eller tager sig dyrt betalt for Hybrid Open Access ved for eksempel at kræve publiceringsafgifter pr. artikel på mellem 20.000 til 35.000 kroner eller ved at have lange embargoperioder, før artiklerne må gøres til Open Access.
De store anerkendte forlag har simpelthen ikke incitamentet til at spille med på idealet om Open Access, fordi forskningsartiklerne kommer til dem helt af sig selv. Det er et guldæg, de beskytter, siger Michael Svendsen. Han mener en stor del af forklaringen på, at vi som samfund accepterer et så åbenlyst unfair system for universiteter og skatteborgere, er historie og tradition.
– Vi er oppe imod en mere end 350 år gammel publiceringstradition med store hæderkronede tidsskrifter, hvor forlagene også sidder på det såkaldte peer review-system, der sikrer, at forskningsartiklerne bliver læst og kvalitetsgodkendt af andre forskere. Igen et paradoks da forskerne gør det arbejde gratis for forlagene, siger han.
Forskere som malkekvæg
Ifølge dekan og fakultetsdirektør på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, John Renner Hansen, er den Bibliometriske Forskningsindikator (BFI) ikke noget, som han eller de ansatte forskere skænker en tanke, men han råder altid forskerne til at udgive deres forskning i de mest anerkendte og prestigefyldte tidsskrifter.
– Fordi forskningen dermed bliver kvalitetsstemplet, og det giver forskerne det bedst mulige CV. Og ja naturligt nok er det i reglen dem med det bedste CV, der får tildelt nye forskningsmidler, siger John Renner Hansen, der har siddet i Det Europæiske Forskningsråd og uddelt midler på blandt andet det grundlag. Problemet er for ham at se de enorme summer, forlagene efterfølgende hiver ind på licenser for adgang til forskningsartiklerne.
– Vi forskere er blevet malkekvæg for forlagene. Vi bedriver forskningen, laver peer reviewog skal bagefter betale for adgang til resultaterne. Jeg har ikke noget problem med, at forlagene tjener penge på deres arbejde, men det er uacceptabelt, hvordan de i dag ublu skraber penge ind. Prisen er for høj, og det er jo penge, der går fra ny forskning, siger John Renner Hansen.
Køber sig til Open Access
Michael Svendsen fastholder, at BFI-systemet er en strukturel barriere for Open Access. Og det samme gør Anne Thorst Melbye, leder af Syddansk Universitets kontor for forskningsregistrering, der også har været en del af projektet Open Access Monitor. – Man taler om begrebet Pay for Publications – at forskerne favoriseres og får penge fra BFI-systemet for at publicere i visse tidsskrifter. Kortlægningen af Open Access artikler i 2016 viser, at mere end 85 procent af de artikler, hvor universiteterne betalte for Hybrid Open Access, altså den absolut dyreste form for Open Access, fordi de både betaler for licens til artiklen og for frikøb af artikel, var tidsskrifter, der var på BFI-listerne – de tidsskrifter, som forskerne bliver belønnet for at publicere i gennem BFI-systemet, siger hun.
Det er den Grønne Open Access, der er idealet for de danske universiteter, sagde specialkonsulent på Open Access-området i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Hanne-Louise Kierkegaard
Det strider mod den danske Open Access Strategi, der efterstræber Grøn Open Access, hvor artiklerne »gratis« lægges ud for eksempel af forskningsbiblioteker i et offentligt arkiv, samtidig med at artiklen udkommer på »glittet papir« i et tidskrift. Målet er 100 procent Open Access i 2025. Der skal være »uhindret, digital adgang for alle til alle fagfællebedømte forskningsartikler fra danske forskningsinstitutioner – med maksimalt 12 måneders forsinkelse«, står der i strategien, hvor Uddannelses- og Forskningsministeriet opfordrer universiteterne til at minimere brugen af Hybrid Open Access.
Men Open Access-strategien anerkender samtidig forlagenes rolle. »Implementeringen af Open Access skal underbygge, at det fortsat er muligt for danske forskere at publicere i de mest anerkendte nationale og internationale tidsskrifter«, står der. Lars Bjørnshauge, direktør i Directory of Open Access Journals (DOAJ), der er en uafhængig database grundlagt af Lund Universitet med adgang til 12.000 Open Access tidsskrifter, kritiserer den danske strategi for ikke at sætte nok pres bag visionen om Grøn Open Access.
Han oplever, at forskerne blot indregner frikøb af artiklerne til Open Access i deres forskningsbudget uagtet, at Danmark tilstræber den gratis grønne adgang. Men det er den Grønne Open Access, der er idealet for de danske universiteter, sagde specialkonsulent på Open Access-området i Uddannelses- og Forskningsministeriet, Hanne-Louise Kierkegaard på afslutningskonferencen for Open Access Monitor-projektet.
– Det er et kommunikationsproblem, hvis ikke universiteter og forskningsbiblioteker får kommunikeret klart til forskerne, at det er den Grønne Open Access, de skal gå efter. – Men når systemet belønner forskerne for at publicere i tidsskrifter, der ofte ikke har det store incitament til at støtte Open Access, så er det svært at slå forskerne i hovedet bagefter for at betale for Gylden eller Hybrid Open Access ud af deres forskningsmidler, siger Michael Svendsen, der ser den realistiske vej frem mod de 100 procent Open Access som en kombination af Grøn og Gylden Open Access.
Nye gulerødder på vej
Regeringen har i sin Forsknings- og innovationspolitiske strategi nedsat et meriteringsudvalg, der i løbet af foråret 2019 skal komme med konkrete anbefalinger til en mere dækkende meriteringsstruktur på universiteterne. Altså hvad forskerne skal belønnes for.
– Der er en voksende bevidsthed om, at det ikke er frugtbart for hverken forskere eller samfundet kun at belønne forskere på publikationer. For eksempel taler man i EU-regi om forskningens »social impact«, siger Anne Thorst Melbye, der også gerne så, at det også gav anerkendelse på CV’et for eksempel at udgive sin forskning som Open Access eller at skrive lærebøger.
Grøn, gylden og hybrid Open Access
Grøn Open Access
Gratis. Forskeren eller forskningsbiblioteket lægger forskningsartiklen, der er blevet peer reviewed, men ikke sat op i forlagets layout, ud i et offentligt digitalt arkiv.
Gylden Open Access
Her betaler universitetet eller forskeren af forskningsmidlerne som oftest for, at forlaget gør artiklen offentligt tilgængelig. Der er dog tidsskrifter, der ikke tager publiceringsgebyrer, hvis de drives på ikke-kommercielle platforme.
Hybrid Open Access
Her betaler universitetet eller forskeren artiklen fri efter en embargoperiode, der kan være helt op til to år, og i den periode sælger forlaget kun adgang til artiklen gennem licenser.
Artiklen er syndikeret fra Fagmagasinet Perspektiv, hvor det tidligere er bragt i nr. 3, 2019.
Illustration: Giulia Forsythe/Flickr.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
