SUNDHED // KLUMME – I sundhedsvæsenet arbejder vi med KRAM-faktorerne: kost, rygning, alkohol og motion. Vi spørger systematisk ind til dem og tilskynder patienterne til at optimere dem, skriver Muhammed Cetinkaya. Vi ved, de har veldokumenteret betydning for forebyggelse af sygdom, behandling af eksisterende sygdom og bedre resultater ved operationer. Men tiden er inde til at udvide KRAM med et F: faste.
Faste er ikke et nyt fænomen, men en praksis med tusindårige rødder, både kulturelt, religiøst og sundhedsmæssigt. Grundlæggende handler faste om at afholde sig fra mad og drikke i en afgrænset periode. Men det interessante er ikke kun, at man undlader at spise. Det interessante er, hvad der sker i kroppen: et markant metabolisk skifte fra glukoseforbrænding til fedtforbrænding.
Samtidig aktiveres mekanismer som autofagi, DNA-reparation og antioxidativt forsvar. Det er processer, der spiller en central rolle i aldring, inflammation og kræftudvikling.
I en artikel, jeg skrev i Dagens Medicin sidste år, gennemgik jeg en række potentielle sundhedsgevinster ved faste: bedre regulering af type 2-diabetes, vægttab, reduceret risiko for hjerte-kar-sygdomme og dæmpning af inflammation, som er en central drivkraft i alt fra reumatologiske sygdomme til mave-tarm-sygdomme og meget mere.
Det er netop derfor, faste fortjener en mere seriøs plads i sundhedsdebatten.
Der er også studier, der peger på, at faste kan sænke den biologiske alder i forhold til den kronologiske. Og hvem husker ikke programmet Snyd din alder: yngre på 12 uger, hvor deltagerne på få måneder rykkede markant på netop denne parameter?
Faste adskiller sig fra mange andre sundhedstiltag ved sin enkelhed. Ligesom de øvrige KRAM-faktorer kræver faste hverken medicin, operation, udstyr eller hospitalskontakt
Det interessante er, at faste allerede er en naturlig del af vores døgnrytme. En væsentlig del af søvnens gavnlige effekt kan hænge sammen med, at kroppen i praksis befinder sig i en fastetilstand.
Samtidig rammer faste direkte ned i en af de største udfordringer i vores moderne livsstil: konstant fødeindtag. Mange spiser ikke, fordi de er sultne, men fordi de keder sig, fordi de er stressede, fordi de har cravings, eller ganske enkelt fordi mad er tilgængelig overalt. Vi er blevet et samfund, hvor kroppen sjældent får pause fra fordøjelse, insulinudsving og konstant energitilførsel.
Sult er den bedste kok
Når man reelt er sulten, bliver man sjældent kræsen. Så betyder det pludselig mindre, om måltidet består af en gourmetburger eller en rå broccoli. Menneskekroppen er ikke skabt til at blive fodret fra morgen til aften, som om sult i sig selv var en sygdom.
Alligevel går mange rundt og småspiser dagen lang. Ofte sukkerholdige, ultraforarbejdede produkter, som hverken gavner den fysiske eller psykiske sundhed.
Vi har skabt en kultur, hvor det nærmest opfattes som unaturligt at være sulten i bare få timer. Som om ethvert lille ubehag straks skal dulmes med kalorier.
Er det sikkert at faste?
Faste er blevet praktiseret gennem tusinder af år og må tænkes at have været en forudsætning for vores arts evolutionære overlevelse, Homo sapiens.
For de fleste raske mennesker er der intet, der tyder på, at moderate former for faste er skadelige.
Naturligvis findes der patientgrupper, hvor faste kræver individuel vurdering. Det gælder eksempelvis personer med spiseforstyrrelser, gravide og patienter med visse kroniske sygdomme. Men det er ikke det samme som, at faste generelt er farligt.
Måske er det netop derfor, faste ikke fylder mere. Det, der ikke kan sælges, bliver sjældent markedsført
Det er bemærkelsesværdigt, at det nærmest kan fremstilles som ekstremt at springe morgenmaden over, mens ingen løfter et øjenbryn over konstant småspisning, energidrikke, snacks og ultraforarbejdet mad fra morgen til aften. Man skal ikke spise, fordi klokken siger det, men fordi kroppen gør.
Hvorfor er faste så unikt, og er det egentlig svært?
Faste adskiller sig fra mange andre sundhedstiltag ved sin enkelhed. Ligesom de øvrige KRAM-faktorer kræver faste hverken medicin, operation, udstyr eller hospitalskontakt.
Måske er det netop derfor, faste ikke fylder mere. Det, der ikke kan sælges, bliver sjældent markedsført. Der er ikke mange penge i, at mennesker spiser mindre og sjældnere. Det er næppe en model, der begejstrer hverken medicinalindustrien eller fødevareindustrien.
Faste belaster ikke sundhedsvæsenet, det belaster ikke samfundsøkonomien, og det belaster ikke den enkeltes privatøkonomi. Tværtimod kan faste potentielt bidrage til en sundere og gladere befolkning, forebygge sygdom og afhjælpe eksisterende sygdomme. Det kan samtidig skabe en økonomisk gevinst for samfundet ved blandt andet at mindske sygefravær og aflaste sundhedsvæsenet.
Det betyder ikke, at faste altid er let. For nogle er det vanskeligt, især i en travl hverdag med børn, arbejde, familieliv og sociale forpligtelser med videre. Nye vaner kræver selvindsigt og selvkontrol. Det gælder kost, motion, rygestop og alkoholvaner. Og det gælder også faste.
Men sværhedsgrad er ikke et argument imod sundhed. Hvis det var tilfældet, skulle vi heller ikke tale om rygestop, kostoptimering, alkoholreduktion eller motion. Vi bør opdatere vores sundhedsfaglige værktøjskasse med faste.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og