UKRAINE OG EU #23 // TEMA – Før krigen fløj han passagerfly. I dag nedskyder han russiske droner over Ukraine. Den ukrainske soldat Max er taknemmelig for Europas støtte, men hans syn på EU er blevet langt mere nuanceret efter tre år med krig.
KYIV – Før krigen kendte Max mest EU som et fjernt symbol på velstand og stabilitet. I dag, efter utallige måneder ved fronten og flere ophold i Europa under krigen, ser den ukrainske soldat Unionen med langt mere nuancerede øjne:
”Fra start var jeg meget begejstret for EU. Unionen var ’fancy’, velstående og velorganiseret, men jeg vidste ikke meget om den. Det var før fuldskalakrigen. Jeg har besøgt Unionen flere gange siden, på orlov under krigen.”
Max er en forkortelse af hans rigtige navn, og han har også et efternavn. Men som mange soldater i den igangværende krig mod Rusland foretrækker han blot at præsentere sig som Max.
Vores sovjetiske arv har været meget hård ved os og har efterladt en masse udemokratiske vaner i vores system
Max er dronepilot, og skribenten har kendt ham i tre og et halvt år. Før krigen var Max trafikpilot og havde certifikat til Boeing 737. I dag er han en del af luftforsvaret og skyder de store fjendtlige droner ned vha. de såkaldte interceptor-droner. Gennem krigens første tre år var Max dronepilot i forreste linje og har i den egenskab deltaget i kampene ved blandt andet Bakhmut, Chasiv Jar og Pokrovsk.
Den ukrainske soldat: EU har mange problemer
Han udtrykker dyb taknemmelighed over, at EU tager imod de ukrainske flygtninge. Hans egen familie har fået ophold i EU. Selv har han været i Tyskland i længere tid med sin familie, og hans bror har været pilot i Leipzig. I dag er broderen også i den ukrainske hær og deltager i krigshandlingerne.
”Når jeg ser EU i dag, så ser jeg mange økonomiske og sociale problemer. Der er et dårligt sundhedsvæsen, og der er konflikter med indvandrere fra syd, især i det gamle Østtyskland. Det gamle Vesteuropa har mange arbejdere fra Østeuropa. Polen har mange arbejdere fra Ukraine. Det er billig arbejdskraft. Men de laver noget,” siger han.
Max kommer med en tilføjelse, som afspejler en ret almindelig opfattelse i Ukraine:
”Vi har længe set, at østeuropæere rejser mod vest for at finde bedre jobs. Polakker rejser mod vest, og ukrainere rejser til Polen. Men der er ikke længere noget Østeuropa til at forsyne Ukraine med ny arbejdskraft. Dette vil blive endnu mere udtalt med et ukrainsk medlemskab af EU, hvor arbejdskraften vil få helt fri bevægelighed, og derfor vil Ukraine blive afhængigt af migrantarbejdere fra Asien. Ukrainerne vil flygte for at få bedre betalt arbejde, og vi vil være nødt til at indgå aftaler med eksempelvis Bangladesh for at få arbejdere til lave lønninger.”
Økonomisk er der udfordringen med billigt skrammel fra Kina. Med de mange regler på det europæiske marked vil det være meget svært for de små, ukrainske virksomheder at komme ind og etablere sig. Her i Ukraine køber man ind på tillid og ikke på regler, hvilket Max ser som en markant barriere. Det er en anden mentalitet.
”Jeg holder meget af den franske adskillelse af stat og kirke. Jeg er bekymret over den russiske støtte til de højrenationalistiske partier, såsom AfD i Tyskland og Le Pen i Frankrig.”
Han prøver at se situationen med europæiske briller. Han siger ligeud, at hvis han var leder i EU, så ville han ikke tillade, at Ukraine kunne blive medlem nu.
”Jeg forstår ikke, hvorfor de vil have os med,” siger han. ”Jeg er nationalist. Jeg ønsker samarbejde, men endnu ikke medlemskab. Vi må selv løse vores problemer, især med krigen og korruptionen.”
Dette afspejler for så vidt nogle af de vigtige krav, EU stiller til Ukraine, men når man taler med Max, virker det også som en form for selverkendelse. Han er meget glad for de ukrainske journalisters arbejde med at afsløre korruptionen i landet. Men han ville sætte endnu mere pris på, at politiet udviste den samme iver efter at få ændret på tingene.
”Vores sovjetiske arv har været meget hård ved os og har efterladt en masse udemokratiske vaner i vores system,” siger han. ”Vores system skal være baseret på Vestens demokratiske værdier. Man kan godt være nationalistisk, men det skal være baseret på disse værdier.”
Ukraine og EU
Siden den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 har krigen fyldt meget i nyhedsstrømmen, og den har sat sit tydelige præg på debatten i Europa. Før krigen havde Ukraine et ønske om at blive medlem af EU, og dette er stadig en vigtig del af vores forhold til Ukraine. Men Ukraine-sagen har også delt holdningerne i Europa, både hvad angår støtten til landet i krigen mod Rusland, og til hvordan det fremtidige samarbejde skal se ud.
Med dette tema kaster POV det store blik på Ukraine og vores forhold til Ukraine. Hvordan har krigen i Europas baghave påvirket den indre sammenhængskraft i EU? Ser EU sig selv som en mægler i krigen, og i hvor høj grad betragter vi den militære indsats som en hjælp og støtte til det trængte land?
Hvordan har det påvirket EU’s forhold til Rusland? Og hvad betyder det eksempelvis, at EU’s samhandel med Rusland havde en samlet værdi på mere end 250 mia. euro, hvilket langt overstiger samhandelen med Ukraine?
Gennem temaets artikler og læserarrangementer vil POV både tage fat på de strategiske og storpolitiske dagsordener og det mere nære som økonomi og de praktiske konsekvenser, hvilket alt sammen har indflydelse på, hvordan vi betragter Ukraine, som ligger lige op ad EU’s ydre grænse.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og