USA // ANALYSE – Kongressen er tilbage efter ferien, og de folkevalgte er i gang med en politisk armlægning om Iran-krigen, om finansieringen af ministeriet for USA’s indre sikkerhed samt en undersøgelse af og et farvel til to skandaleramte medlemmer. Alt sammen med blikket rettet mod det kommende midtvejsvalg, hvor mange undrer sig over Trumps opførsel – fra Iran-krig, angreb på paven, et spritnyt AI-Jesusbillede – efter det første blev slettet – til gyldne balsale og stigende priser. Er præsidenten ude på, at Republikanerne skal tabe?
LONDON – Det er travle tider for de folkevalgte medlemmer af USA’s Kongres, som lige er vendt tilbage efter to ugers ferie under påsken og den jødiske passover. Ikke at resten af verden nødvendigvis har bemærket kongresmedlemmernes fravær, da USA’s politiske linje p.t. stort set styres fra Det Hvide Hus og præsidentens konto på Truth Social.
Hen over arbejdet ligger den politiske sky ved navn midtvejsvalget om blot 7 måneder, hvor slaget om Trumps to sidste år som præsident skal udkæmpes, og hvor Republikanerne ifølge det store flertal af tilgængelige meningsmålinger står til at tabe flertallet i Repræsentanternes Hus
Men hvis man magter at frigøre sig fra den globale hypnose, der handler om at følge enhver provokerende/profan/populistisk udmelding derfra, findes der fortsat det, man i mangel af bedre kunne kalde ”normalt politisk arbejde” i den amerikanske hovedstad i form af vedtagelsen af love og bevillinger med direkte konsekvenser for USA’s vælgere og for resten af verden.
Først i den politiske kø står tre opgaver:
- De folkevalgte skal løse den krise, som Department of Homeland Security står i, hvor Demokraterne nægter at stemme for en fortsat finansiering af ministeriet, indtil der er opnået enighed om fremtidens immigrationshåndhævelse i ICE, (Immigrations and Customs Enforcement) og CPB (Customs and Border Protection), der begge hører under ministeriet.
- Der skal tages stilling til den af Trump annoncerede blokade af Hormuzstrædet samt finansieringen af Iran-krigen, hvor det republikanske flertal før ferien nedstemte et demokratisk forslag om at bringe krigen til ophør. Nu lover Senatets mindretalsleder, demokraten Chuck Schumer at fremtvinge endnu en afstemning i denne uge for at forhindre Trump i at iværksætte militære aktioner, med mindre han først indhenter Kongressens godkendelse. For mange republikanske lovgivere er det ikke en nem afstemning. Krigen er upopulær og har udløst en folkelig modreaktion i den amerikanske opinion, der truer med yderligere at vende folkestemningen imod partiet.
- Endelig har amerikanerne bevidnet et særdeles uskønt forløb, hvor en af demokraternes nu falmede californiske stjerner, Eric Swalwell, har måttet trække sig fra både kampen om posten som delstatens guvernør og fra sin stol i Kongressen grundet alvorlige og troværdige anklager om seksuelle overgreb mod en række unge kvinder, der har arbejdet for ham. Det republikanske kongresmedlem, Tony Gonzales fra Texas har også lige trukket sig, efter en tidligere ansat kvinde begik selvmord ved at sætte ild til sig selv efter en affære med politikeren. Men selvom de begge har trukket sig, vil Kongressen fortsat undersøge de to sager. Se indslag i amerikanske medier om begge sager nedenfor:
Hen over arbejdet ligger den politiske sky ved navn midtvejsvalget om blot syv måneder, hvor slaget om Trumps to sidste år som præsident skal udkæmpes, og hvor republikanerne ifølge det store flertal af tilgængelige meningsmålinger står til at tabe flertallet i Repræsentanternes Hus og kun akkurat holde skindet på næsen i Senatet, hvor det spinkle flertal imidlertid også kan ryge sig en tur, hvis demokraterne fortsætter med at vinde i samme takt, som de p.t. vinder langt de fleste suppleringsvalg.
En splintret MAGA-base
Og selvom sammensætningen af Kongressen først og fremmest har konsekvenser for indenrigspolitikken, fordi alle præsidenter uanset kongressens sammensætning har et kæmpe arsenal af beføjelser, når det gælder internationale anliggender, så er også Trump nødt til at forholde sig til sin egen politiske base. Det er den såkaldte MAGA-bevægelse, der to gange har anbragt ham i Det Hvide Hus, og som vedvarende har gjort ham til den mest magtfulde præsident, Amerika har set i moderne tider.
Og her ser det ikke for godt ud, efter at præsidenten på hjemmefronten har lagt sig ud med en stime af magtfulde tidligere allierede i form af kommentatorer, influencers og podcastværter – fra mediestjernerne Megyn Kelly og Tucker Carlson, til podcasterne Joe Rogan og Alex Jones over især Iran-krigen og senest også med store dele af den ellers Trump-loyale hvide, kristne vælgerskare (grundet et nu slettet AI-billede fra Truth Social, der afbillede præsidenten som en Jesus-lignende skikkelse).
”Blasfemi”, lød anklagen ikke overraskende fra en rasende strøm af MAGA-insiders. Douglas Wilson, en fremtrædende præst fra Idaho, der for nylig var inviteret til Pentagon af Pete Hegseth for at lede en såkaldt worship service, forlangte sågar en undskyldning. Den får han ikke, men forløbet har gjort republikanerne i Kongressen yderligere nervøse for den allerede faldende vælgertilslutning.
Læg oveni en ulmende misfornøjelse over stigende inflation og ditto priser, som især den mindst formuende del af Trumps egne vælgere ellers så frem til at slippe for.
Regeringsledere og diplomater i et flertal af de europæiske hovedstæder håber på, at Trump vil få så travlt på hjemmefronten efter et nederlag i november, at især udfaldene mod og truslerne om ”udmeldelse” af Nato vil stilne af
Mindre vigtigt for midtvejsvalget men værd at notere sig, er der også sket et frafald af tidligere europæiske venner som Georgia Meloni efter Trumps angreb på paven og Keir Starmer efter uenigheden om patruljeringen af Hormuzstrædet. Og selvsagt nederlaget fra en ægte politisk ven med Victor Orbans nederlag i Ungarn ved præsidentvalget i weekenden. Konflikten med Meloni – Trump udtalte tirsdag, at hans tidligere veninde, der ellers var den eneste europæiske leder, som deltog i hans indsættelse i januar 2025, var blevet ”skør”, og at han var meget skuffet over hende – skyldes det usædvanligt hårde angreb på Pave Leo, der også kan koste i november. Hvis Trumps konflikt med Paven fortsætter, vil det kunne få mange konservative katolikker til at blive hjemme.
Fra Cuba til Grønland – Trump er ensom
Det er ingen hemmelighed, at regeringsledere og diplomater i et flertal af de europæiske hovedstæder håber på, at Trump vil få så travlt på hjemmefronten efter et nederlag i november, at især udfaldene mod og truslerne om ”udmeldelse” af Nato vil stilne af.
I København vil enhver ny regering også skulle forholde sig til de regelmæssige arrige meldinger om Grønland, og her er man ikke naiv, hedder det. Kilder tæt på den siddende regering siger til POV’s korrespondent, at man ”bestemt ikke regner med at kunne slappe af”, men tværtimod agter at forberede sig på ”alle tænkelige scenarier”. Klogt nok, eftersom Trumps uforudsigelighed er det mest forudsigelige ved ham.
Som en europæisk diplomat med arbejde i Washington en anelse galgenhumoristisk sagde til POV’s korrespondent for nylig, er det dog ”nok en del mere sandsynligt, at næste runde af erobringer handler om Cuba end om Grønland”. Især efter det betydelige nederlag, som Trump kunne notere sig både på ude- og hjemmefronten omkring topmødet i Davos, hvor det stod klart, at både hans egne partimedlemmer især i Senatet, finansmarkederne og hele Europa samt selvsagt befolkningen og politikerne i Grønland og Danmark, sagde fra i usædvanlig enighed og klar tale.
De iranske angreb på golfstaterne har fået forholdet til Washington til at kølne af, så det lige nu er milevidt fra den bromance, der ellers så demonstrativt har udspillet sig mellem Golfens magthavere og præsidenten, når Trump har besøgt regionen
Indtil videre opmuntrer forløbet under og efter Iran-krigen heller ikke til yderligere ekspansion i Mellemøsten med eksploderede energipriser, et fortsat tilbageværende religiøst hard core regime i Teheran og et mildest talt usikkert nyt forhandlingsforløb, der i teorien skulle føre til først våbenhvile og dernæst en aftale om det iranske uran-berigelses-program, om Hormuzstrædet og en ny stabilitet i Golfregionen.
Her er de arabiske stater godt nok fortsat allierede med USA (og diskret også på god fod med Israel), ligesom de fortsat gerne ser præstestyrets Shia Clerics hen, hvor peberet gror. Men de iranske angreb på golfstaterne har fået forholdet til Washington til at kølne af, så det lige nu er milevidt fra den bromance, der ellers så demonstrativt har udspillet sig mellem Golfens magthavere og præsidenten, når Trump har besøgt regionen.
Midtvejsvalgets lange minus-liste
Tilbage til midtvejsvalget. Her står republikanerne som nævnt til et betydeligt nederlag i Repræsentanternes Hus, hvilket ikke er bemærkelsesværdigt i sig selv, eftersom det parti, som sidder på Det Hvide Hus, rituelt taber deres midtvejsvalg. Det skete også for Trump i hans første præsidentperiode, for Joe Biden og for præsident Obama i begge deres valgperioder.
Men i dette tilfælde er det ikke desto mindre bemærkelsesværdigt, at Trump p.t. synes bevidst at lægge sig ud med så mange af hans ellers så loyale vælgergrupper som muligt.
Lad os se nærmere på den sag:
Som nævnt er der problemer med katolikkerne og de hvide, religiøse vælgere. De sidste er Trumps allermest loyale støtter, og de kan vende tilbage til november, men så skal der skrues ned for blasfemiske AI-genererede billeder på Truth Social, og angreb mod Paven er det nok også klogt at lægge væk. Indtil videre har Trump imidlertid fortsat sine angreb mod Pave Leo.
Det vigtigste op til valget er dog energipriserne. Trumps annoncerede ”blokade” af Hormuzstrædet skubber til de allerede stærkt stigende benzinpriser (som har fældet mange politikere i USA’s historie). Trump selv virker ret ubekymret – “jeg håber, priserne falder på benzin, men de kan også stige”, lød det, som man kan høre i indslaget her:
De benzinbilskørende amerikanere er super følsomme her, og før man på grøn og europæisk vis fordømmer dem, skal man huske på, at især de dårligst stillede amerikanere simpelthen for manges vedkommende er dybt afhængige af at kunne køre på arbejde i deres gamle benzinslugende biler.
For nu at skære det ud i pap: Hvis du har et job som gartner eller gør rent om dagen og skal servere eller rydde op på enten en restaurant eller en fabrik eller pakke varer i et lager og nå at se dine børn om aftenen, ja så skal du kunne køre i bil. De vælgere, hvoraf mange stemte på Trump i 2024, har ikke råd til en elbil, og offentlig transport er for det meste en joke i USA, så det behøver vi ikke bruge tid på her.
Ergo: er du en Trump-vælger med en svag økonomi, er du ikke glad for ham lige nu, og derfor er din stemme ved midtvejsvalget, hvis du overhovedet stemmer, i fare. Hertil kan lægges den trussel, som Iran-krigen udgør mod landmænd og fødevaresikkerhed. Højere dieselpriser forstyrrer forsyningskæderne, og gødningspriserne stiger, fordi ca. 30% af verdens gødningsforsyning passerer gennem Hormuzstrædet.
I lighed med de høje benzinpriser finder vi et andet problem: de høje fødevarepriser og den stigende inflation. Trumps egen handelspolitik har bidraget hertil. Store dele af toldsatserne er kendt ulovlige i Højesteret, og et retsopgør med nogle af USA’s største virksomheder er lige om hjørnet – firmaerne vil have den indbetalte told tilbage. Med andre ord: forvent ikke lavere priser i november, og demokraterne vil ikke holde sig tilbage fra at give både den upopulære krig og tolden som årsagen. Og dermed ikke bare give Trump skylden men republikanerne, der stemte for begge dele i Kongressen.
Melania Trumps optræden var desto mere besynderlig, fordi præsidenten og hans støtter har gjort alt, hvad de overhovedet kan, for at få den betændte Epstein-sag til at gå i glemmebogen
Men der er mere på dosmerlisten: Epstein-filerne spøger fortsat som noget, der optager MAGA-vælgerne. Her vakte det vild forundring i sidste uge, da førstedame Melania Trump, tilsyneladende ud af det blå, dukkede op og annoncerede uden nogen synlig grund, at hun absolut intet har haft at gøre med den afdøde sexforbryder.
Hendes optræden var desto mere besynderlig, fordi præsidenten og hans støtter har gjort alt, hvad de overhovedet kan, for at få den betændte Epstein-sag til at gå i glemmebogen.
Men nu pustede førstedamen til den glødende møgbunke med krav om en kongreshøring af de såkaldte Epstein-survivors, der prompte blev sagt ja til fra begge partier. Sagen fik også nyt liv, da en dommer for få dage siden afviste Trumps retssag mod Wall Street Journal, hvor præsidenten har afkrævet den konservative avis samt dens ejer, Rupert Murdoch, en kæmpebøde på 10 milliarder dollars for at have offentliggjort en gammel, lummer fødselsdagshilsen med en krusse-dulle-tegning af en nøgen kvinde, der angiveligt stammer fra Trump, til Epstein. Sagen vil blive appelleret af præsidenten.
”Kan præsidenten blive mere tonedøv”?
Som det Trump-kritiske medie, The Bulwark, skrev i sidste måned, er det svært at forestille sig, at Trump kunne fremstå mere politisk tonedøv, men, som mediet ironisk tilføjede, en mulighed ville være, hvis han samtidig med de stigende benzin- og madpriser glad besluttede sig for at bruge ”hundreds of millions of dollars on a gilded White House ballroom and erecting a giant golden statue of himself in his presidential library/hotel”, hvilket præcis er det, der er planen.
Just om balsalen har en dommer i sidste uge afsagt en kendelse om, at Det Hvide Hus ikke ”tilhører præsidenten”, som blot ”bestyrer og bebor bygningen”, men derimod det amerikanske folk, og at Kongressen skal godkende byggeriet. Regeringen har appelleret afgørelsen, der er afsagt af en dommer, som Ronald Reagan i sin tid udnævnte. Det opulente balsals-projekt er i øvrigt for nylig blevet undsagt både i stil og rent teknisk af en stribe stjernearkitekter, efter New York Times bestilte en gennemgang af projektet. Arkitekterne påpegede flere fejl i tegningerne – døre, der blokerede for hinanden og trapper, som tilsyneladende førte ud i intetheden.
.jpg)
Trump er ikke desto mindre virkelig, virkelig glad for sin balsal, uanset at sammenstødet mellem guld og marmor kontra stigende priser og planer om nedskæringer i USA’s sociale sikkerhedsnet, der i forvejen er stramt, langtfra vækker jubel i vælgerskaren. Axios beretter således om et spritnyt republikansk forslag om yderligere nedskæringer i sundhedssystemet, der skal betale for en udgift, der p.t. er ufinansieret, nemlig de 200 milliarder, som Trump bad om i sidste måned til hhv. Iran-krigen og den fortsatte immigrationspolitik. En Gallup måling viste i sidste måned netop, at “health care leads Americans’ list of domestic concerns”. Hele 61% af vælgerne siger, at de nærer “betydelige bekymringer”, om “tilgængeligheden og muligheden for at betale for lægebehandling”, hvilket anbringer emnet på førstepladsen ud af 15 mulige valgkamps-emner.
Det store spørgsmål er naturligvis, om demokraterne efterhånden har samlet sig så meget sammen efter nederlaget i 2024, at de kan eksekvere og udnytte Trumps svagheder. Det kan man fortsat have sin tvivl om
De foreslåede nedskæringer ligger oveni en tidligere gennemført besparelse på “$1 trillion+ in Medicaid and SNAP”, der blev vedtaget af det republikanske flertal i Kongressen i 2025 som en del af Trumps indenrigspolitiske svendestykke, One Big Beautiful Bill, der også indeholdt betydelige og populære skattelettelser, der kom mange vælgergrupper, men mest de mest velstående til gode.
Den lange liste ser politisk giftig ud, og normalt ville et par stykker af de nævnte udfordringer nok være alt rigeligt til at få et parti, der skal til valg om syv måneder, til at stoppe op og tænke sig om – og måske ændre kurs.
Men Trump fortsætter tilsyneladende for fuld skrue med det hele.
Hvis nogen skulle have tvivl om dén påstand, kan man kigge lidt på endnu et billede fra Truth Social fra onsdag i denne uge, hvor præsidenten ignorerede al kritik og gav de religiøse kritikere en udstrakt langemand med et nyt billede. “Nogle religiøse mennesker vil sikkert finde dette for meget, men jeg synes, det er Quite Nice”, fortalte han:
Det ligner, som en republikansk senator udtrykte det til POV’s korrespondent i forrige uge udenfor referat, simpelthen en plan om at ”underminere det republikanske parti”. Udover at dette hjertesuk nok er retorisk ment, er det store spørgsmål naturligvis, om demokraterne efterhånden har samlet sig så meget sammen efter nederlaget i 2024, at de kan eksekvere og udnytte Trumps svagheder. Det kan man fortsat have sin tvivl om.
Vil du gerne undgå støjen fra den evige Trump-kværn og fokusere på at læse om de vigtigste sager og de store linjer i amerikansk politik? Så læs POV’s USA-korrespondent, Annegrethe Rasmussen, her.Hvis
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og