RYGNING // ESSAY – Trods kampagner, viden om rygnings risici og deraf stærkt fald i antallet af rygere, så tælles antallet af årlige cigaretter i Danmark stadig i milliarder – og det er blevet lidt kækt at kokettere med sin festsmøg eller som en analog protest mod undergangsstemningen, skriver Claus Smidstrup. Fjerde og sidste del af essayet.
Læs første, anden og tredje del af essay her.
Modstanden mod rygning tog til i dette årtusinde, og den fortsatte. I 2021 foreslog den franske pendant til Kræftens Bekæmpelse, at der skulle at skæres i offentlig støtte til film, hvor der ryges, og langt uden for Europa i Japan, blev det i 2024 forbudt at ryge i det navnkundige hurtigtog, Shinkansen.
Fortællingen om, at rygning er passé vandt frem, men er jo kun en del af sandheden, også selv om mange holder af fortællingen og altså måske endda skriver læserbreve, når de præsenteres for tændte cigaretter. Rygning er ikke kun fortid.
Mine festsmøger. Ej, ved du hvad. Det er min egen lille luksus
Selv om antallet af rygere er stærkt faldende akkurat som antallet af solgte cigaretter, så blev der ifølge Danmarks Statistik solgt 3,5 milliarder cigaretter i Danmark i 2024. Ni procent færre end året før, men der tælles stadig i milliarder.
Det er givetvis med til at nære fortællingen om rygning som fortid, at det i dag overvejende er dem uden uddannelse og unge, der ryger. Det er ikke dem, der laver de billeder, vi ser.
Blandt dem er det blevet koket at fortælle, at man snyder lidt.
En tv-personlighed, der fyldte 60 år, blev citeret:
– Mine festsmøger. Ej, ved du hvad. Det er min egen lille luksus. Det er selvfølgelig ikke luksus at mishandle sin krop på den måde, men det giver mig en lille fræk følelse at gøre noget, jeg ikke må, sagde hun.
Skatteministeriet har regnet på det og anslået, at en pris på 115 kroner for 20 cigaretter vil stoppe efterspørgslen
I New York Times beskrev forfatteren Christine Emba i august 2025 andre kendtes leg med festsmøgen, som et kækt analogt og fysisk modsvar til undergangsstemningen. En måde at håndtere det digitale pres. Hun forudser en revival for rygning. Forfatteren huskede at skrive, endda flere gange, at rygning er usundt, men fik alligevel reaktioner fra læsere, der var triste over artiklen; én havde mistet en bror til rygning, en anden, dekan for et medicinsk fakultet, glædede sig over, at det i New York er sjældent at se folk, der ryger, og over, at at antallet af rygende amerikanerne er faldet dramatisk.
– Hvis du tror, at en smøg i ny og næ er harmløs, så længe du ikke har en vane med at ryge en pakke om dagen, så husk, at der er målbart højere dødsrate blandt folk, der ryger en enkelt cigaret om dagen, end hos folk der ikke ryger, skrev han og opfordrede til, man finder en bedre måde “at lukke damp ud”.
Herhjemme udfordrede Politiken sine læsere med at bringe en oversættelse af artiklen samtidig med en artikel om, at rygning vinder frem på film.
Djævlens værk
Paul C. Olrik kan altså få ret i, at rygning vinder frem igen, når dommedagsbasunerne har gjaldet af.
I så fald godt hjulpet af nutidens magthavere, der håndterer tobakken som Kong Jakob og Christian. Danskekongen kaldte selv tobak for “djævlens værk” og forsøgte sig med forbud, men valgte så at beskatte i stedet.
Det er en udbredt opfattelse, at det vil begrænse cigaretrygning, hvis prisen sættes op, sådan som blandt andre Kræftens Bekæmpelse ønsker, men heller ikke i dag er magten indstillet på at opgive indtægterne fra tobakssalg.
Skatteministeriet har regnet på det og anslået, at en pris på 115 kroner for 20 cigaretter vil stoppe efterspørgslen, men samtidig advaret imod Kræftens Bekæmpelses forslag om en pris på 100 kroner.
Det vil koste fem milliarder kroner, anslår ministeriet, der forestiller sig, at danske rygere i så fald vil købe deres cigaretter i udlandet.
Det har Kræftens Bekæmpelse fået Konsulentvirksomheden Kraka Economics til at se nærmere på, og så ser regnestykket anderledes ud. Kraka anslår, at det vil koste 650 millioner i statskassen. Direktør i Kræftens Bekæmpelse, Jesper Fisker, kommenterede til DR:
– Vi har undret os over de fem milliarder og bad derfor Kraka om en ny beregning. Tallet fem milliarder har fyldt så meget i debatten og bremset diskussionen om, hvordan vi undgår, at 16.000 mennesker dør af rygning hvert eneste år. Og vi ved, at prisen er den vigtigste grund til, at man faktisk kan sætte cigaretforbruget ned.
Tobaksindustrien har ikke til sinds at opgive sin historisk set lukrative forretning. Er der modvind mod cigaretter, finder man på nye måder at sælge nikotinprodukter. E-cigaretter for eksempel
Der er andet at bruge det såkaldte økonomiske råderum til, så myndighederne fortsætter ad andre spor. Appellerer, påvirker, rådgiver og advarer. Der tilbydes rygestop-kurser for borgerne, som bruger plastre, tyggegummi, hypnose, akupunktur med mere for at slippe vanen og komme ud af afhængigheden. Der stilles krav til cigaretpakkerne, der engang var en legeplads for designere og reklamefolk, men som nu bliver stadig mere gruopvækkende, ækle og afskyelige i forsøget på at skræmme rygerne til at lade dem være. Pakkerne må ikke stå fremme i supermarkederne, og Coop har fået bøder for ikke at skjule dem godt nok for kunderne.
En anden supermarkedsgigant, Lidl, markerer sig modsat ved at proklamere et stop for salg af tobak i kædens butikker.
Inden udgangen af 2028.
Det er jo en gammel vane, der skal gøres op med.
En vane, der er monstrøst svær at slippe af med, sådan som også flere kapitler i Ribeyros bog handler om.
Der er penge i skidtet
Og er nikotinens afhængighedsskabende kraft ikke nok i sig selv, så har tobaksindustrien bestræbt sig for at få rygerne til at fortsætte med at ryge. Cigaretproducenterne har gennem tiden tilsat sødemidler og smagsstoffer, eksempelvis menthol, for at mildne mødet med røgen. Og endda vanedannende stoffer. Der er filtre på nogle cigaretter for at gøre rygning mere convenient. Sendt light-udgaver på gaden. Der er slået på alt det, en cigaret kan gøre for din fremtoning. Det er blevet anfægtet, at tobak er (så) skadeligt og slået på, at rygning slanker.
Der er nemlig penge i skidtet.
Og tobaksindustrien har ikke til sinds at opgive sin historisk set lukrative forretning. Er der modvind mod cigaretter, finder man på nye måder at sælge nikotinprodukter. E-cigaretter for eksempel.
I juni, da Magtudredningen 2.0 blev udgivet, forklarede talsmand for tobaksvirksomheden Philip Morris, Christopher Arzrouni, sig til Politiken om lobbyisters rolle og – hvilket gør ham relevant i denne sammenhæng – gradbøjede samtidig sine produkters skadevirkning.
I Frankrig blev det fra 1. juli 2025 gjort ulovligt at ryge på steder, hvor børn og unge færdes – heriblandt altså stranden
– Jeg skal forklare politikerne, at der er forskel på cigaretter og røgfri produkter. Det er det, der er min opgave. At cigaretter er meget skadelige, og at røgfri produkter er mindre skadelige, og at det derfor er rationelt at tilrettelægge reguleringen og afgifter efter det. Det er en meget banal opgave, et meget banalt budskab, som er utrolig svært for mange at forstå, desværre.
Kræftens Bekæmpelse er ikke ret enig. Det er nikotinen i sig selv, der er problematisk, mener organisationen, der dog medgiver, at e-cigaretter ikke har været på markedet længe nok til, at man kan sige noget om risikoen for kræft.
Tobakspenge er ikke god stil, og trods festsmøger, små modbevægelser og et stort antal “glemte” rygere, så er rygning på tilbagetog. Det viser alle tilgængelige tal, og der er friske eksempler, der krydrer tallene. I Frankrig blev det fra 1. juli 2025 gjort ulovligt at ryge på steder, hvor børn og unge færdes – heriblandt altså stranden. Og i Milano skal du stå mindst ti meter fra et andet menneske, når du tænder en smøg, hvis du ikke vil risikere en bøde.
Måske er Inka-gudernes hævntørst ved at brænde ud – eller også er historien om rygningens skæbne historien om, at alt kan forandres.
En besked, der er til at forstå
Piben, den forærede jeg til en flink kollega, der tillod sig den last at ryge, også pibe. Han ved, hvad han gør, og derfor, tænkte jeg, ville han også påskønne den flotte gamle pibe.
Det gjorde han forsåvidt også, men det viste sig senere, at han turde ikke ryge af den. Han kunne jo ikke vide, sagde han, hvad der før havde været røget i den. Jeg aner ikke, om mine forfædre havde adgang til noget sjovere end tobak, men psykologien omkring tobak er
løjerlig.
Tanken om at præsentere den anden nu tidligere kollega for cigaretten med korkstykket er til gengæld forblevet en tanke.
Piben kan hænge til pynt, cigaretterne kan kun ryges, og ligefrem forære en far til tre børn cigaretter, svarer vel nogenlunde til at købe aktier i tobaksindustrien. Han må tænde sig et bål.
I øvrigt har den velassorterede tobaksforretning, hvor jeg sidst købte Craven A, længe været en tøjforretning.
Message, hedder den.
Og sådan kan man jo godt opfatte det.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og