BØGER // ANMELDELSE – Abdulrazak Gurnahs Tavshedens ø er et godt sted at starte, hvis man ikke er bekendt med fortællinger, der behandler kolonialismens og postkolonialismens komplekse udvikling, skriver Alice Riis Bach.
Abdulrazak Gurnahs Tavshedens ø udkom på engelsk i 1996 og kommer nu på dansk fra forlaget Gutkind, måske fordi forfatteren i 2021 blev tildelt Nobelprisen i litteratur.
Hvis man ikke er bekendt med fortællinger, der behandler kolonialismens og post-kolonialismens komplekse udvikling, så er Tavshedens ø et godt sted at begynde, for romanen er forrygende læsning.
Jeg-fortælleren er sympatisk, men beretter uden tøven om sine mindre gode sider og handlinger, han skammer sig over. Desuden er der passager, hvor fortælleren taler direkte til læseren med en forventning om et minimum af viden om relationen mellem lande, der tidligere var koloniserede og den tidligere kolonimagt.
Det fik mig til at tænke på Danmarks rolle som kolonimagt med den seneste skandale i medierne in mente: overgrebene på kvinder i Grønland, der af den ene eller anden grund opsøgte en læge og forlod lægerne steriliseret.
Tavshedens ø er sanselig og humoristisk
Romanen er opdelt i tre dele. Første del handler om jeg-fortællerens ankomst til Storbritannien med flashbacks til opvæksten i et ikke nærmere defineret afrikansk land. Dog får vi at vide, at det er en ø med bjerge, sletter, kyst omgivet af Det Indiske Ocean.
Fortælleren tackler familiens nedsættende og racistiske bemærkninger ved at fortælle opdigtede historier fra sit hjemland, brikker, der passer ind i Emmas fars imperialistiske verdensbillede, som briterne så verden i 1930’erne og 1940’erne – ikke som verden så ud midt i 1990’erne
Ligesom vi lidt henkastet får passager både om sultanens grådighed og magtmisbrug og om et-partistyrets brutalitet mod kritiske røster, hvorfor alle borgere er tavse.
Fortælleren kommer til Storbritannien for at få en uddannelse, velvidende, at han så ikke kan vende tilbage til øen i Det Indiske Ocean. Han bliver anset som en forræder og flygtning. I Storbritannien møder han Emma og bliver forelsket. Emma er oprørsk imod sin konservative middelklasseopvækst og det, at hun har valgt en farvet mand, er en sten i skoen for forældrene.
Fortælleren tackler familiens nedsættende og racistiske bemærkninger ved at fortælle opdigtede historier fra sit hjemland, brikker, der passer ind i Emmas fars imperialistiske verdensbillede, som briterne så verden i 1930’erne og 1940’erne – ikke som verden så ud midt i 1990’erne.
romanen kan varmt anbefales, ikke alene fordi postkolonialismen granskes, men fordi Tavshedens ø er en virkelig god læseoplevelse
Anden del handler om hans besøg i hjemlandet tyve år senere, hvor forholdene er gået fra værre til værst. Strømmen kommer og går, der er kun vand i hanerne et par timer om dagen og toiletterne er stoppede, fordi hele kloaksystemet er stoppet og ikke bliver vedligeholdt. Men ingen tør klage eller kritisere systemet.
Romanen er veloplagt fortalt, sanselig og humoristisk. Humoren kommer blandt andet til udtryk i beskrivelserne af det helt absurde magtmisbrug og bliver næsten tragikomiske. Eksempelvis tilbydes fortælleren et job i et oversætterprojekt af en departementschef.
Pengene blev søgt til at oversætte ”verdens bedste bøger”, oplyser departementschefen. Værker af Shakespeare, Marx, Tolstoj og Hemingway. Og han mener, at den skandinaviske kulturfond vil imødekomme ansøgningen, fordi fonden tidligere har bevilliget penge til kulturprojekter. Til et land, hvor ingen siger, hvad de mener, hvor tavsheden råder, hvor der mangler basale råvarer som sæbe, ris, sukker og olie.
I stedet for jobbet hos embedsværket rejser fortælleren hastigt tilbage til London, efter han har afsløret sine fortielser for familien. I brevene til sin mor, breve, der blev læst op for hende, skrev han gennem årene ikke noget om, at han har barn og kone i London. Først da moderen, stedfaderen, broderen og svigerinden arrangerer det tredje besøg af en syttenårig smuk pige som potentiel kone, får han fortalt om Emma og datteren Amelia hjemme i London.
Og tredje del handler om turen tilbage til London, hvor han på den ene side i flyet har en pruttende overvægtig mand og til den anden side en sørgende indisk kvinde. Så skal der ikke spoiles mere her, romanen kan varmt anbefales, ikke alene fordi postkolonialismen granskes, men fordi Tavshedens ø er en virkelig god læseoplevelse.
Klik dig videre til mange flere boganmeldelser lige her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
