Om tørklæder, sexisme og små piger i folkeskolen

i Danmark/Featured/Kultur & Medier/Politik & Samfund af

DEBAT – Hvis man melder sin lille pige ind i folkeskolen, skal man så også acceptere, at hun udsættes for sexisme? Og er det acceptabelt, hvis nogle muslimske forældre sender pigerne i skole med tørklæde på? Vi er måske ikke vant til at se de to eksempler som to sider af samme sag, men i begge tilfælde er der en seksualisering på spil af børn, skriver Jørgen Dragsdahl.

Spørgsmålet om seksualisering af småpiger i folkeskolen er blevet aktuelt, fordi flere medier med Berlingske i front har afsløret en seksualisering af børn – med skolernes accept – ned til 3. klasse i form af konkurrencer og udvælgelse med klare seksuelle undertoner.

Det foregår eksempelvis ved, at afgangsklasser på en række danske folkeskoler kårer børn ned til 3. klasse i nomineringsvideoer, der vises som underholdning sidste skoledag.

Som der står i artiklen, “Børn ned til 3. klasse kåres af 9.-klasseelever: »Vi ringer, når du bliver 18« (kan kun læses af abonnenter):

“Sofia fra 4. klasse spankulerer med barnlig sødme hen mod kameraet. Hun har sat sit blonde hår om bag ørerne, og kinderne er solbrændte fra sommeren, der begyndte tidligt. Hun standser foran kameraet, smiler og vender om på hælene som på en catwalk i sin blå shortsdragt med hvide prikker. Det gør hun til underlægningsmusik af Citybois, og videoen er efterfølgende lagt på YouTube, hvor den er blevet vist tæt på 50.000 gange: »Jeg ved, hvor vi skal hen. Du kender vejen derhjem. Falder i fælden igen. Så pige, få din røv herhen,« spiller hittet med titlen »Under 18«, mens Sofia troskyldigt kigger i linsen. Hun er elev på Christianshavns Skole i København og var i juni nomineret i 9.-klassernes sidste skoledagsarrangement i kategorien »Vi ringer, når du er 18« sammen med andre elever fra 4. til 8. klasse.”

Spørgsmålet om, hvorvidt en sådan seksualisering af små piger, er noget, forældre skal acceptere, er pågået samtidig med, at Dansk Folkeparti for tiden kører en nationalistisk kampagne med plakater og tekster rettet mod muslimer.

Som det fremgår i kampagnen er disse åbenbart uforenelige med et Danmark, som ”vi elsker”, og derfor skal vi ”passe på vores værdier og traditioner”.

Kampagne plakat for Dansk Folkeparti

Men mon sexisme også er en værdi, der befinder sig inden for DF’s ‘danske værdier og traditioner’? Man kan nemt få den mistanke. I det mindste synes sexisme ikke at fremstå som et onde i partiets verdenssyn.

DF’s værdier

Især MF Søren Espersen er meget optaget af bare bryster i sit opgør med islam.

Tilbage i 2010 kritiserede han sammen med partiets næstformand, Peter Skaarup, fraværet af bare bryster i introduktionsfilmen for indvandrere, ”Et liv i Danmark”.

I et verbalt udfald rettet mod den dansk-afrikanske debattør Mary Consolata Namagambe fandt han plads til latterliggørelse af hendes bryster. Og for ganske nyligt anvendte Espersen bikini-klædte piger i kampagnen mod burkaen i et tweet, som han senere slettede.

Når børn seksualiseres er det et eksempel på, at kritikken af muslimers kultur til tider overser primitive, noget forældede elementer i vestlige værdier og traditioner

Nok kan hver fjerde danske kvinde rapportere, at hun har været udsat for sexisme, men det er ikke et emne, som vækker utilfredshed hos DF’ere. Pia Kjærsgaard har også udtalt, at kvinder, som klager, er for ømskindede.

Afsløringerne i Berlingske er interessante af mange årsager, og en af dem er nærmest storpolitisk.

Konflikten mellem ”Islam” og ”Vesten” udspiller sig i høj grad på den køns- og seksualpolitiske arena. Muslimer har, lyder anklagen fra vestlig side, en middelalderlig seksualmoral, og fra modsat hold lyder fordømmelse af Vestens fordærvede sædelighed.

Når børn seksualiseres er det et eksempel på, at kritikken af muslimers kultur til tider overser primitive, noget forældede elementer i vestlige værdier og traditioner.

Muslimske briller

Man kan med fordel læse artiklerne i Berlingske med briller, som er farvet af nogle muslimske forældres kærlighed og frygt, når de melder deres små piger ind i folkeskolen. Som det beskrives i indledningen i Berlingskes førnævnte artikel er eleven, Sofia, elev på Christianshavns Skole i København, og hun var i juni nomineret i 9. klassernes sidste skoledagsarrangement i kategorien “Vi ringer, når du er 18” sammen med andre elever fra 4. til 8. klasse.

Berlingske har på YouTube fundet syv lignende videoer fra skoler i hele landet.

Det er 9. klasses elever, som i forbindelse med sidste skoledag nominerer børn fra mindre klasser til nogle kategorier. Der er “Årets gid du var ældre”, “Årets Upcoming”, “Vi ringer, når du er 18”.

Den yngste elev, som avisen har fundet, gik i 3. klasse.

DSU Ballerup førte kampagne mod DF-forslag, som skulle forbyde tørklæder i folkeskolen.

Der er mange flere og med mere saftige kategorier, men ofte er eleverne så en smule ældre – fra 6. til 9.klasse. Mellem disse kategorier er “Årets Røv”, “Årets Bryster”, “Årets scorekarl” osv.

Der er også nomineringer, hvor lærere og vikarer fremstilles i f.eks. kategorien: “Vi ringer, når vi er 18”. Den underliggende musik er ofte fyldt med seksuelle henvisninger. Videoer indeholder også vittigheder; nogle har klart racistisk indhold.

Som Berlingske har vi på POV besluttet, at vi af hensyn til børnene ikke vil levere links til disse videoer. Mellem argumenterne er, at børn i den alder angiveligt ikke forstår, at når noget lægges frem på Internettet, så er det offentliggjort globalt og kan reelt ikke udryddes igen.

Seksualisering

Chefpsykolog ved Red Barnet Kuno Sørensen kommenterer videoerne med:

“Børn skal slet ikke infiltreres i den voksne seksuelle tankegang, som de bliver i den her sammenhæng, når elever helt ned til 3. klasse bliver omtalt som seksuelle objekter og begæres af andre i en alder, hvor de slet ikke er kommet i puberteten”.

Nogle forældre fremhæver, at videoerne er lavet af børn, og derfor kan man ikke hævde, at de har seksuelle undertoner

Børne- og socialminister Mai Mercado (K) kalder videoerne for ”grænseoverskridende” og udtryk for en “seksualisering”. Formanden for skolelederforeningen, Claus Hjortdal, citeres for, at “sexistiske undertoner hører ikke hjemme i folkeskolen”.

Det ekstra bemærkelsesværdige er, at videoerne er fremstillet med accept fra skoleledere og med deltagelse af lærere. Berlingske har talt med rektorer, som først nu, hvor de har en journalist i røret, bliver betænkelige. Hjortdal fra skolelederforeningen kan oplyse, at man i flere år har forsøgt at stoppe disse nomineringer, men altså uden succes.

Avisen har også talt med forældre, som man viste en video fra Christianshavns Skole. Flere forældre har ikke kendt til videoerne og er ret rystede. Men der er også nogle, som fremhæver, at de er lavet af børn, og derfor kan man ikke hævde, at de har seksuelle undertoner. En Kasper Støy citeres for: “Jeg synes, at det er fint nok. Det er ikke så alvorligt, for alle ser glade og tilfredse ud. Vi skal ikke leve i en forskrækket verden. Men jeg synes, at 4. klasse er alt for ungt”.

Skylden

På de sociale medier har artiklerne vakt opsigt og debat.

Skal man give forældrene skylden, fordi de ikke holder opsyn med skolerne og dermed udsætter deres børn for overgreb?

Er hovedproblemet, at drenge i 9. klasser opdrages dårligt, så de nu frit praktiserer sexisme?

Er folkeskolens lærere og ledere blevet vanvittige, eller bevæger de sig blot ukritisk på elevernes niveau?

Samfundets kultur

Adskillige har påpeget, at samfundets kultur uundgåeligt vil påvirke skolerne. Set fra denne synsvinkel bliver afsløringerne et bevis for en meget omfattende værdikrise.

Ines Kristensen skriver således på Facebook: “Forrykt og trist på alle planer. Godkendelsen af drengenes sexisme. Pigernes selvforståelse som værende objekter for drenge/mænd. Har vi fuldstændig tabt sutten i disse år? En milliard skridt tilbage i ligestillingen, eller er jeg lige trådt ud af en tidsmaskine til 1920’erne? Kvinder, der kæmpede for os i 60-70’erne, må græde tårer så store som tekopper”!

Kvinder, der kæmpede for os i 60-70’erne, må græde tårer så store som tekopper … Selv må jeg sige, at når jeg ser små piger med tørklæder, gør det mig trist, fordi de ikke selv har stået med et frit og informeret valg, da de fik det på

Og Lisa Rasmussen skriver samme sted:

“Det her dukker op lige efter, at #metoo har pillet magtfulde mænd ned fra deres sexistiske piedestal. Tilsyneladende har (nogle) danske forældre i de sidste 15-20 år helt glemt at opdrage deres sønner og at indgyde selvrespekt og modet til at sige klart og tydeligt fra hos deres døtre. Det er fandme trist at være vidne til”.

Så man kan jo konkludere, at såkaldte islamister ikke står alene med raseri rettet mod huserende umoral.

Tørklædet

Er et tørklæde så et nyttigt skjold imod sexisme i folkeskolen?

Selv må jeg sige, at når jeg ser små piger med tørklæder, gør det mig trist, fordi de ikke selv har stået med et frit og informeret valg, da de fik det på.

Måske har de følt sig inspireret af ældre søstres og mødrenes eksempel, men det ændrer ikke stort ved den grundlæggende konklusion.

Debattøren Elmas Berke har tidligere her i POV leveret en række gode argumenter mod tørklæder på små piger. Hun peger på, at når de små først har fået klædet på, underlægges de et socialt pres, som gør afskaffelse svær. Dansk Folkeparti ønsker et forbud mod tørklæder i skolen, men det støtter hun ikke. Berke skal have det næstsidste ord:

Forældrenes valg

“Jeg går ind for oplysning. For information så forældrenes valg foretages på et bevidst grundlag. For det er ikke børnene, men forældrene, vi skal nå. Der er mange faktorer, der spiller ind i forhold til forældres valg af påklædning til deres børn. Det er ikke kun selve påklædningen, men også forældrenes tradition for at gøre tingene på en bestemt måde, deres livsstil og normer, deres kulturelle baggrund og værdier med videre, som spiller ind.

Forældre handler ofte, som de gør, fordi de vitterlig mener, de gør det bedste for barnet

Og i den forbindelse er det afgørende at understrege, at uanset om barnet hedder Aisha eller Anita, har det barn krav på, at vi gør vort bedste for at beskytte det mod at blive seksualiseret. Og deri ligger også den bagvedliggende årsag til tørklædet, vi skal turde pille ved.

Ved oplysning. Ikke ved at dæmonisere forældrene, der ikke altid handler i ond tro, men også ofte handler, som de gør, fordi de vitterlig mener, de gør det bedste for barnet. Vi må operere ud fra præmissen om, at forældre i udgangspunktet ønsker det bedste for deres barn, hvis vi ønsker at varetage barnets tarv, hvorfor vores udgangspunkt i debatten naturligvis må være det samme; det bedste for barnet”.

Måske kan afsløringerne i Berlingske medføre, at disse forældre bliver forstået. Men man kan jo med Berke tilføje, at tørklædet også er en “seksualisering” af pigerne, idet man med det vil skjule deres knap nok spirende kvindelighed.

Topfoto: Pixabay

POV International betaler ikke honorar til sine journalister. Hvis du gerne vil anerkende mit arbejde modtages bidrag med tak på MobilePay 30 33 15 59.

Jørgen Dragsdahl er journalist med fokus på sikkerhedspolitik. Sine første reportager skrev han i 1969 fra hovedkvarteret i det amerikanske Black Panther Party, hvor han fik et vist kendskab til den sorte frihedskamp indefra og USA set nedefra. Myndigheder belønnede efter nogle måneder denne indsats med et par ugers rundtur til fængsler og deportation. Ud fra denne erfaring har han siden anset opklaring af racismens mysterier for en sikkerhedspolitisk opgave. Traditionel sikkerhedspolitik var dengang ikke en interessant journalistisk udfordring, idet debat og information blot var led i en skyttegravskrig mellem to lejre, hvor standpunkter samt skellet mellem sandhed og propaganda var givet på forhånd.

Takket være nærkontakt med amerikanske eksperter i rustningskontrol kunne han fra 1977 kravle op i Ingenmandsland, fordi disse kilder var kritiske overfor også vestlig sikkerhedspolitik, men alligevel ikke i kraft af deres baggrund - f.eks. CIA - kunne beskyldes for at være anti-amerikanske eller imod NATO. Kritisk journalistik rettet imod atomvåben blev, så kommunisters rolle i anti-atombevægelserne kunne blive imødegået, suppleret af interesse for den såkaldte alliancefrie fredsbevægelse, som søgte samarbejde med systemkritikere i Øst. Dette arbejde i Ingenmandsland medførte dog en del beskydning fra alle sider, og Politiets Efterretningstjeneste undersøgte, hvorvidt han var agent for KGB. Tjenesten nåede frem til, at der ikke var beviser for det, men meget senere troede en ideologisk enageret historiker, at han vidste bedre. Da historikeren ikke kunne føre sandhedsbevis, blev han i 2015 straffet for injurier af Højesteret.

Dragsdahl har bl.a. arbejdet for Politisk Revy, Information, Ny Tid (Norge), Danmarks Radio, Weekendavisen og Aktuelt samt militære fagblade. Desuden adskillige bidrag til udenlandske medier, f.eks. Pacific News Service (USA), Nuclear Times (USA) og videnskabelige tidsskrifter, f.eks. Baltic Defense Review (Estland), Contemporary Security Policy (Holland) og Arbejderhistorie. Han har været korrespondent i USA, Polen og Estland samt foruden i disse lande rejst i bl.a. Sovjetunionen, Østeuropa og Sydøstasien. Dragsdahl har selv skrevet samt bidraget til bøger om journalistik, amerikansk udenrigspolitik, sikkerhedspolitik. Adskillige hundrede foredrag på især undervisningssteder. Mange af hans artikler kan læses på www.dragsdahl.dk
Du kan betale for hans artikler via MobilePay på 30 33 15 59.

Seneste artikler om Danmark