Pensionist: Jeg har en plan – ikke at lave noget planlagt

Henning Petersen 12.05.2024

PENSIONISTLIV // KLUMME – Efter så mange skemalagte år med den hyggelige lyd af trædemøllens knirken kan det være skræmmende selv at have ansvaret for alle timer i døgnet. Men Henning Petersen glæder sig over at kunne gøre lige præcis, hvad der passer ham resten af livet.

”Hvad skal du så lave?” Ordene falder, så snart jeg har fortalt, at nu går jeg på pension.

I mine første seks leveår legede jeg. Legede med klodser, tegnede fine tegninger, byggede sandslotte, kørte på cykel og brugte timer på at iagttage myrer, der gik til og fra myretuen på rad og række. Siden da har jeg gået i skole, studeret og arbejdet – i de efterfølgende 60 år.

Vores samfund er indrettet så smart, at man efter 40-50 år på arbejdsmarkedet får nogle af sine skattepenge tilbage for at kunne slappe af sine sidste år, mens krop og sind begynder at give efter for alderdommens konstante tryk. Jeg har yderligere været så privilegeret, at jeg har kunnet lægge penge til side på min pensionsopsparing, så jeg har til mere end blot dagen og vejen.

Jeg svarer, at jeg ikke har nogen specifikke planer, men nok skal finde på noget at beskæftige mig med – det har jeg nemlig altid gjort.

Jeg svarer derfor igen, at jeg ikke har nogen specifikke planer, men nok skal finde på noget at beskæftige mig med – det har jeg nemlig altid gjort

”Der var jo engang én, der bare gik hjem og satte sig i sin lænestol efter pensionen – og døde af et hjerteslag kort tid efter – det er vigtigt at have noget at lave!”

Personen overfor mig giver ikke så let op, men trækker nu den klassiske vandrehistorie op af tasken. Jeg hørte den første gang for mindst 30 år siden. Der er ingen, der personligt kendte personen, som satte sig ned og døde, men vi har alle hørt om ham.

Pensionist, men ingen planer

Sidste år var der 1,1 millioner folkepensionister i Danmark. I sådan en stor befolkningsgruppe – hvor alle er over 60 år – vil der givetvis hver eneste dag være nogen, der sætter sig i en lænestol og dør, både som 77-årige, og lige efter de er blevet pensioneret. For at være på den sikre side tjekker jeg lige Danmarks Statistik – som bekræfter, at for folk i 60’erne og 70’erne gælder det faktum, at jo ældre folk bliver, jo flere af dem dør – uanset pensionsalder.

Jeg svarer derfor igen, at jeg ikke har nogen specifikke planer, men nok skal finde på noget at beskæftige mig med – det har jeg nemlig altid gjort.

”Du kan jo også bare lave noget frivilligt arbejde – for at holde dig i gang.”

Personen overfor mig kan ikke rigtig slippe at spørge om arbejde og synes nu, at jeg skal bruge min nyerhvervede fritid på at arbejde gratis. I baggrunden aner jeg den konstante, tidsfortærende lyd af hamsterhjulet, der åbenbart er kernen i den livsmelodi, som personen overfor mig har.

For min skyld må personen overfor mig arbejde til sin 100-års fødselsdag, det vil jeg aldrig gøre mig til dommer over. Men på en eller anden måde føler personen sig forpligtet og berettiget til at fortælle mig, hvordan jeg skal tilrettelægge mit liv – og hvad jeg skal fylde det med.

Efter så mange skemalagte år med den hyggelige lyd af trædemøllens knirken kan det også være skræmmende selv at have ansvaret for alle timer i døgnet – selv at skulle beskæftige sig uden nogen der via strategiplaner, personalesamtaler og penge sætter rammerne for ens adfærd.

For at få ro svarer jeg derfor igen, at jeg ikke har nogen specifikke planer, men nok skal finde på noget at beskæftige mig med – det har jeg nemlig altid gjort – og frivilligt arbejde kunne da være en mulighed på længere sigt.

”Ja – du kan jo ikke bare rende rundt uden at lave noget.”

Personen overfor for mig falder nu til ro i den tro, at min uforpligtende hensigtserklæring er ærligt ment – det er den ikke. Jeg gider bare ikke længere denne diskussion.

Jeg har nemlig en specifik plan med min pensionisttilværelse – ikke at lave noget planlagt.

Ligesom i mine første seks leveår vil jeg vågne nysgerrig hver dag til et ubeskrevet blad, hvor jeg selv fylder siderne med noget, der gør mig glad. Jeg har allerede indgående erfaring med klodser, sandslotte, cykler og myretuer, så dem vender jeg (nok) ikke tilbage til. På vores forunderlige klode finder jeg givetvis en sværm af andre ting, jeg kan undersøge og beskæftige mig med – uden at være forpligtet til andet end selve undersøgelsen i sig selv.

Mens hamsterhjulene summer konstant i baggrunden, vil jeg i al tilfredshed gøre lige præcis, hvad der passer mig på det tidspunkt, jeg har lyst til – resten af mit liv.

Læs andre tekster af samme skribent her.

Henning Petersen

Henning Petersen er tidligere selvstændig konsulent indenfor Interim Business Finance. Han er derudover kogebogs- og lyrik-forfatter, hærdet amatørskuespiller, Masterchef-deltager og mangeårig chili-entusiast.