ARKITEKTUR // BOGANMELDELSE – Med sin bog Catz har arkitekten og forfatteren René Kural skabt et potentielt hovedværk om engelsk arkitekturhistorie i universitetsbyen Oxford. Er man blot den mindste smule interesseret i moderne arkitektur og design – eller britisk kultur, historie og universitetsliv for den sags skyld – så er Catz et must have, skriver POV’s Poul Arnedal.
Han er kendt som arkitekten bag en lang række markante og banebrydende byggerier fra Bellavista i Klampenborg til Danmarks Nationalbank. Og ligesom hans SAS Royal Hotel på Vesterbrogade i København stikker op blandt omgivelserne, så er han en kunstnerisk personlighed, der rejser sig tårnhøjt i arkitekturlandskabet.
Og selv om der er nok at vælge imellem herhjemme i Danmark, så afslørede Arne Jacobsen sent i sin karriere, at skulle han vælge blot ét af sine mange værker, så ville det blive St. Catherine’s College i Oxford.
Sublim bog om kunst, design og arkitektur
Ikke mindst takket være forfatteren og arkitekten René Kural, så er det endnu engang lykkedes forlaget Strandberg Publishing at komme på gaden med en sublim bog om kunst, design og arkitektur på et både fagligt og æstetisk højt niveau. Catz hedder den og er en såkaldt “bygningsmonografi” om St. Catherine’s College, og det kunne jo godt lyde både lidt langhåret, kedeligt og nørdet.
Men er man blot den mindste smule interesseret i moderne arkitektur og design – eller britisk kultur, historie og universitetsliv for den sags skyld – så er Catz et must have.
Når den har fået titlen Catz, er det, fordi det er det daglige kælenavn, som St. Catherine’s College er blevet kendt under, og hvis alumner bliver kaldt for cats – katte.
Anekdotisk og underholdende
Ud over at berette om tilblivelseshistorien og beskrive arkitekturen og den omkringliggende park, som Arne Jacobsen også designede ned til mindste detalje, så er bogen fortalt i en anekdotisk form, som gør den særdeles underholdende for den interesserede læser. Samtidig skorter det ikke på beretninger om de mange og ofte omfattende kritikpunkter, det ikoniske og banebrydende værk er blevet mødt – og stadig mødes – med.
Nogle af dem kommer fra de nutidige studerende, som bor og studerer på St Catherine’s College, og som skal leve med danskerens senmodernistiske tilgang til de gamle Oxford-traditioner, der stammer helt tilbage til Henrik den 8.’s tid. “… et stærkt iscenesat sted … det er funktionalitet frem for bekvemmelighed”, siger en studerende, der finder Arne Jacobsens stole “bare rædselsfulde”.
“Sardindåser” eller “klasseløst samfund”?
Jacobsens store bygninger har altid – også her i Danmark – delt vandene. Og da det tidligt på året i 1959 blev offentliggjort, at den danske arkitekt skulle stå for opførelsen af det nye college i Oxford, lød der et ramaskrig i England. Både den britiske presse og den britiske arkitektsammenslutning anså det for en skandale, at opgaven blev givet til en udlænding. Og da skitserne blev offentliggjort, lød dommen i pressen bl.a.: “flade sardindåser”.
Grundlæggeren af St. Catherine’s College, Alan Bullock, der selv kom fra særdeles jævne kår og havde en ambition om at gøre den nye afdeling i Oxford til “et klasseløst samfund”, langede da også ud efter kritikerne med ordene: “England har ydet bemærkelsesværdig få bidrag til moderne arkitektur, og de fleste af de store fremskridt inden for stilarterne er kommet fra udlandet.”
Viderefører Oxford-traditioner
Arne Jacobsens egne ambitioner gik ud på at “oversætte Oxford-traditionen til moderne betingelser” og et moderne formsprog. Derfor er Catz rent grundplansmæssigt bygget op som de “gamle” colleges, der følger principperne fra et middelalderkloster, hvor bygningerne omkranser en indre firkantet gård.
I de studerendes beboelsesafdelinger, som er de to bygninger, der fylder mest på Jacobsens grundplan, er værelserne efter gammel Oxford-tradition fx grupperet omkring en lang række af trappeopgange, så man skal ud på området, hvis man skal besøge medstuderende fra andre opgange eller hjem til lærerne, hvis undervisning ofte foregår i deres private boliger.
Og så er der en vigtig ting omkring hele Oxfords universitetsopbygning, som i hvert fald nærværende skribent ikke var klar over, men som bogen tydeligt forklarer. Nemlig at de enkelte colleges er selvstændige og selvstyrende – men dog samarbejdende – enheder. Så når man taler om Oxford University, taler man i virkeligheden om 39 forskellige universiteter kaldet colleges.
Stemningsmættede fotografier
I modsætning til de “gamle” colleges (det ældste fra 1274) med tårne, spir, gargoyles og krummelurer, som kopierer aristokratiets historiske byggetraditioner (som for mestendels i øvrigt er kopieret fra udlandet), var det Arne Jacobsens intention at skabe en demokratisk arkitektur, som skulle “bryde med forventningerne om en særlig Oxford-elite.”
Både Jacobsen og hans opdragsgiver Alan Bullock var særdeles bevidste om arkitekturens indflydelse på de mennesker, som skulle bo, arbejde og studere på stedet og ikke mindst også have et socialt liv.
Med sit meget personligt skildrende bogværk formår René Kural på fornem vis at fremstille et alsidigt, underholdende og faktuelt billede af St. Catherine’s College, dets tilblivelse og sammenhæng med resten af Oxford University.
Bogens kvalitet ligger ikke mindst i de mange illustrationer fra både før og nu, hvor hovedvægten ligger på fotografen Rasmus Hjortshøjs nutidige og stemningsmættede billeder af byggeriet og det sociale liv mellem murene.
Et fremtidigt hovedværk?
Ud over selve de ydre rammer skabte Arne Jacobsen også alle møblerne og lamper samt bestikket i den fælles spisesal til Catz.
I 1994 blev hele byggeriet fredet i samme fredningsklasse som middelalderlige katedraler. Have og parkanlæg blev fredet i 1998.
Med skabelsen af det moderne college i Oxford var den danske arkitekt og hans “radikale arkitektur” med til at bryde grænser i arkitekturhistorien og “stå i spidsen for en foryngelsesproces i hele Storbritannien i både arkitektur, etik og økonomi”, fastslår René Kural i epilogen til sin bog.
Med Catz har han med den underholdende blanding af anekdotisk stof og faktuelle oplysninger også formået at bidrage til en foryngelsesproces af denne særlige genre inden for litteraturen.
Og heldigvis er bogen også planlagt til at udkomme på engelsk, så endnu en dansk arkitektur-skribent kan træde i fodsporene på Ejler Rasmussen, der i 1930’erne skabte et hovedværk om byudviklingen og arkitekturen i den britiske hovedstad med sin bog London (på engelsk London – The Unique City). Denne gang bliver det et hovedværk om den nyere arkitektoniske udvikling på Oxford.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
