KROP & PSYKE // ESSAY – Samspillet mellem psyke og krop har været genstand for hede debatter gennem tiderne. I den ene ende findes rent biomekaniske forestillinger om, at kroppen kører sit eget løb, mens man i den anden ende finder forestillinger om tætte koblinger. Og mens den generative kunstige intelligens suser derudaf, forbliver mennesket imidlertid en gåde for sig selv. Om vi bliver kloge, geniale eller vanvittige af sygdom og modgang, kan ikke forudses algoritmisk, for det kommer også an på os selv, skriver Jakob Cold.
I forholdet mellem sjælen og kroppen støder man ofte på udsagn, der tildeler sjælen hovedansvaret for ens fysiske velforbindende.
Det kan eksempelvis ses i udsagn af typen om, at det kræftforløb nok også skyldtes uløste sjælelige problemer, der har undergravet fysikken ved bl.a. dårlig nattesøvn og hang til nervedæmpende medicin og alkohol, der begge har bivirkninger af den ene og anden slags.
I Tyskland findes en tradition for ligefrem at se sygdom som vejen til genialitet. Typisk tysk, kan man mene, sådan at sætte tingene på spidsen. Men også tankevækkende og underholdende
Mere eller mindre eller slet ikke skyldbetynget læser man også ofte statements om, at et sygdomsforløb betinget af kræft, stress eller noget tredje har hjulpet til store erkendelser, og at den pågældende derfor nærmest ikke ville have været rejsen foruden.
Og det er velsagtens kun godt, at prisen for en sygdom også kan opvejes af gevinster i form af eksempelvis sundere livsførelse, mere mindfulness og større integritet, så man ikke bliver spillet rundt som en bold i livets store flippermaskine.
Vanvittig genialitet
Hvor vi danskere kan se en chance for større indsigter igennem sygdomsforløb, kan det sætte tingene lidt i perspektiv, at der i Tyskland findes en tradition for ligefrem at se sygdom som vejen til genialitet. Typisk tysk, kan man mene, sådan at sætte tingene på spidsen. Men også tankevækkende og underholdende i til tider groteske udtryksformer.
Det hele tager selvfølgelig udgangspunkt i tyskernes kult om geniet. Spydige englændere har påstået, at denne dyrkelse af den geniale begavelse skyldes, at tyskerne indtil Bismarcks samling i 1871 hverken havde en stat eller kolonier, hvor man(d) kunne få afløb for energi & intelligens. Tyskerne vendte sig derfor i stedet indad og dyrkede de store tanker og – ja netop – inderligheden.
Det tyske geni sprængte ikke de geografiske grænser ved handlinger, men ved tankens kraft sprængtes grænserne i litteratur, filosofi og naturvidenskab. Store tyske universalgenier var bl.a. Goethe og Humboldt. Og selvfølgelig anerkendte tyskerne også udenlandske genier som eksempelvis Leonardo da Vinci.
Mellem geniet og den vanvittige findes der den lighed, at de begge lever i en anden verden end den, vi andre har for hånden
Arthur Schopenhauer
At der så også skulle findes en sammenhæng mellem det geniale og vanvittige, formuleres af den tyske filosof Arthur Schopenhauer (1788 – 1860): Mellem geniet og den vanvittige findes der den lighed, at de begge lever i en anden verden end den, vi andre har for hånden.
Schopenhauers idé om en særlig sensitivitet og kreativitet betinget af sjælelig sygdom overtages af Friedrich Nietzsche (1844-1900).
Nietzsches helbred var så dårligt, at han efter kun 10 år måtte opgive det professorat i antik filologi i Basel, han var tiltrådt i en alder af kun 24 år. Somrene tilbragte han derefter i den lille bjergby Sils-Maria i Engadin, Schweiz. Den kølige og klare bjergluft lagde en dæmper på hans stærke migræneanfald, og han tænkte bedst, når han gik. Derfor talte han også om Geh-danken.
Nietzsche (og hans beundrere) kunne se tværs igennem moralens historie, erklære Gud for død og tale for, at det gode liv ikke kun kunne baseres på en sokratisk fornuft, men også dionysisk livsudfoldelse.
Men på grund af hans sygdomme havde han ikke kræfter til den traditionelle grundige teoribygning. I stedet sparede han kræfter ved at formulere sig i aforismer. Altså korte sætninger ladet med så megen mening og energi, at de sprængte grænserne for det hidtil tænkte. Af samme grund mente Nietzsche også selv, at han ikke var et menneske, men snarere dynamit!
Infektion og inspiration på sanatoriet i Davos
Som for så mange andre tyske forfattere var tilværelsens lethed heller ikke udgangspunktet for Thomas Mann (1875-1955). Mann var i høj grad inspireret af Nietzsche. Med Manns egne ord: I verdenslitteraturen og åndshistorien leder man forgæves efter en mere fascinerende figur end eneboeren fra Sils-Maria.
Fascinationen blev næret ikke mindst af Nietzsches tanker om at overvinde sig selv og så at sige presse de geniale erkendelser ud af sygdommens pres på eksistensen. Og Mann forfølger forestillingen om Genialisierung durch Krankheit med både fascination og ironi.
Hans Castorp fascineres tiltagende af tanken om sygdom som en chance for dybde og forædling, mens de altid sunde ofte lever i ubekymret overfladiskhed
Ironien består i, at hans store værk Trolddomsbjerget egentlig er en anti-dannelsesroman.
Hovedpersonen Hans Castorp er ingeniørstuderende og legemliggør som sådan den vestlige rationalitet og tro på fremskridt. Men da han nogle år før Første Verdenskrig besøger sin tuberkulosesyge fætter på lungesanatoriet i Davos, går der ikke længe, før han selv får konstateret en “fugtig plet” på den ene lunge. Unge Castorps besøg planlagt til få uger bliver i stedet til syv år, hvor forbindelsen til lavlandets fornuft efterhånden fordamper i den patologiske og morbide atmosfære.
‘ny humanitet’ som et muligt svar på den omsiggribende nihilisme. Foto og tekst: Folkeuniversitetet
Hans Castorp fascineres tiltagende af tanken om sygdom som en chance for dybde og forædling, mens de altid sunde ofte lever i ubekymret overfladiskhed. Sygdom bliver af cheflægen Dr. Krokowski endda forstået som et resultat af indestængt liderlighed. Afdøde patienter får tilsyneladende stemme af en svagelig patient som medie i en okkult ring af patienter. Og ellers fornuftige mennesker duellerer med døden til følge.
Til sidst bryder Hans Castorp med de syv års isolation for at kaste sig ud i Første Verdenskrig. Efter 1.000 sider forsvinder romanens tragiske helt i en regn af granater og kugler.
Hermann Hesses neuroser, psykoaktive stoffer og nøgenklatring på Monte Verita
Ligesom Thomas Mann fik også Hermann Hesse (1877-1962) Nobels litteraturpris, som vel bør være belæg for en vis grad af genialitet.
Med tysk inderlighed søgte han efter vejen til sig selv i bl.a. romanen Steppeulven, der efter Hesses død blev et megahit for hippiebevægelsen.
Hovedfiguren er den midaldrende Harry Haller (med samme initialer som Hesse selv), som er plaget af gigt, ensomhed og en neurotisk spaltning. I hans sjæleliv ligger hans borgerlige selv i en udmattende kamp med hans indre steppeulv, der rastløs – og i sin egen optik et overlegent geni – foragter den borgerlige konformitet.
De hårde kontroverser mellem de to sjæle i hans bryst (som i Goethes Faust) er dog ikke kun udmattende, men skærper også Hallers syn på livet. Undertiden ulideligt med selvmordstanker til følge. Hallers urtyske Lust am Untergang hjælpes dog på vej mod et mere positivt livssyn igennem kærlighedsforholdet til Hermine og Maria, opium, sex, jazzmusik og dans kulminerende i et inferno af hallucinationer, hvor han bl.a. får gode råd af Mozart, der bærer rundt på en transistorradio.
I Monte Verita blev det vanvittige ikke dyrket i sig selv, men omgivelserne syntes, det var vanvittigt eller tæt på, når der på Sandhedens Bjerg blev dyrket solbadning, spist råkost (ja, det er fra Monte Verita, det stammer!), mediteret og danset nøgent
Hesse forsøgte selv at overvinde sine indre dæmoner i kunstnerkolonien Monte Verita beliggende over Ascona ved Lago Maggiore i det italiensktalende Schweiz.
Kolonien var grundlagt i starten af 1900-tallet og havde mange prominente besøgende kunstnere, forfattere, samfundsvidenskabsfolk osv. Her blev det vanvittige ikke dyrket i sig selv, men omgivelserne syntes, det var vanvittigt eller tæt på, når der på Sandhedens Bjerg blev dyrket solbadning, spist råkost (ja, det er fra Monte Verita, det stammer!), mediteret og danset nøgent.
Vin og spirituosa var bandlyst, og det var godt for Hesse, hvis alkoholisme i flere omgange næsten kostede ham livet. På Monte Verita havde han en overgang i jagten på det enkle liv levet fire uger i en grotte … Hesse betegnede sin tid på Monte Verita som en Frihedens Rus, og han grundlagde traditionen for nøgenklatring og gav dermed også – med årtiers inkubation – kraftige impulser til opkomsten af free climbing i 70’erne i Californien …
Monte Verita skulle være stedet, hvor det ikke var sygdom, men sundhed, der skulle fremme de store og måske ligefrem geniale tanker og frembringelser. Men uden vedtægter, ledelse og organisation blev kunstnerkolonien i perioder præget af enorme spændinger. Afvisningen af den borgerlige livsform viste sig at være lige i underkanten som fællesnævner.
Tilhængerne af primitivismen og forestillingerne om det enkle liv i pagt med naturen lå i strid med modernister, der mente at kunne forene tekniske fremskridt, såsom elektrisk lys, med det gode liv.
Sådan må vi alle finde vores veje og balancer mellem råkost og cigarer, det sunde og syge, det kloge og måske endda geniale og det vanvittige
Fri og eksalteret kærlighed blev en hård prøvelse for mange. Uforsonlige vegetarer sværgede som de første til råkost (100 år senere genopfundet som raw food), mens andre beboere undertiden i ubemærkethed forlod Monte Verita og fandt et godt osteria nede ved søen, hvor de kunne smovse i oksekød, vin og en stor fed cigar.
“Aldrig har et måltid smagt mig så godt”, erindrede anarkisten Erich Mühsam.
Og sådan må vi alle finde vores veje og balancer mellem råkost og cigarer, det sunde og syge, det kloge og måske endda geniale og det vanvittige.
Mens den generative kunstige intelligens suser derudaf, forbliver mennesket en gåde for sig selv. Om vi bliver kloge, geniale eller vanvittige af sygdom og modgang, kan ikke forudses algoritmisk, for det kommer også an på os selv.
Eller som Hermine i Steppeulven siger til Harry Heller: Hvordan kan du sige, du anstrenger dig for et godt liv, når du ikke engang vil danse?
Læs flere finurlige, filosofiske og frem for alt funky essays af Jakob Cold her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
