TAIWAN // BOGUDDRAG – Jonas Parello-Plesner beskriver i sin netop udkomne bog, hvordan Taiwan er under konstant pres fra Kina. Dette gør sig blandt andet gældende ved massive digitale angreb og ved, at Kina søger at isolere Taiwan ved at afskære landet fra den globale adgang. Ørigets digitaliseringsminister beskriver blandt andet, hvordan Taiwans svar kan sammenlignes med situationen for Ukraine.
Landets digitaliseringsminister, Audrey Tang, afspejler om nogen Taiwans digitale åbenhed. Tang har mange fans i LGBT+-miljøet. Hun omtaler sig selv som hinsides klassiske kønsdefinitioner og er indifferent over for, hvilket pronomen der bruges. Da jeg skrev en artikel i 2020 om Audrey Tang, brugte jeg han/ham, så denne gang bruger jeg hun/hende.
Audrey Tang har langt sort hår, runde kloge-åge-briller og er – på den gode måde – rundet af Taiwans hackermiljø, hvor man bruger sine programmørevner til at hjælpe samfundet. Hun mestrer programmeringssprogene Perl og Haskell, men siger i spøg, at hun drømmer i JavaScript. Hun har givet en globalt populær TED-talk og er sådan en klog celebrity, man finder på en netsøgning i interessant dialog med bestsellerforfatteren Yuval Harari. Jeg er derfor glad for, at hun har taget sig tid til at se mig også.
I 2013 var Audrey Tang aktiv i solsikkebevægelsen, og ikke længe efter blev hun, hvad hun omtaler som „omvendt mentor“ for en erfaren taiwansk minister, hvor hun rådgav ham om, hvordan regeringen skulle håndtere det digitale område.
I 2016 blev hun udnævnt til minister uden portefølje. Det betød i praksis, at hun blev regeringens talskvinde på tech- og digitalområdet. I august 2022 blev hun udnævnt til digitaliseringsminister med eget ministerium, men Tang ser fortsat sig selv som en outsider, der kun befinder sig i regeringen som et bindeled til tech- og civilsamfundet.
Derfor er hendes vigtigste princip også fuldstændig åben regeringsførelse. Alle hendes møder foregår med andre ord on-the-record, så da vi sætter os ned sammen, trykker hun med det samme på optageknappen. Efterfølgende lægges lydfilen transskriberet på nettet, så alle kan læse og høre, hvad vi har talt om. Hendes åbenhedsprocedure viser sig også at være mit held den dag, da jeg ikke selv får trykket ordentligt på optageknappen for at optage interviewet på min telefon. Der er altså ikke brug for besværlige aktindsigtsansøgninger for at finde ud af, med hvem og om hvad Audrey Tang mødes. Borgerne har direkte indsigt. Det er demokratisk set inspirerende og ligger et godt stykke fra en tillukket dansk centraladministration. For andre dele af den taiwanske regering er hendes åbenhed og fremgangsmåde dog også ret nyskabende, men for Tang er den et grundlæggende og værdimæssigt modsvar til Kinas digitale lukkethed og censur. Åbenhed og borgerdeltagelse er Taiwans bedste forsvar mod en autoritær digital trussel på den anden side af Taiwanstrædet. Fordi Kina er større og har flere ressourcer til rådighed, vil de taiwanske myndigheder altid komme til kort, hvis de prøver at modsvare kinesisk propaganda og disinformation én til én.
For Tang drejer det sig om at uddanne og danne Taiwans borgere digitalt, så de er med på at skabe et samfund styret af en fælles tro på fakta og sandhed. Digitale mediekundskaber er blevet integreret i undervisningen i folkeskolen, og Tang taler om, at lignende kurser skal udbydes på aftenskoler og i andre former for livslang læring „for også mine forældres generation har brug for det,“ forklarer hun.
På appen Line, som er udbredt i Taiwan og minder om WhatsApp, kan man invitere en uvildig faktatjekker fra civilsamfundet med ind i sine familie- og andre chatgrupper, så den historie, som fx mormor sender rundt, om at covid kommer fra et amerikansk laboratorie, lige kan få et uvildigt tjek for, om den holder vand eller kan betegnes som disinformation. I Danmark har vi noget lignende, startet hos tidsskriftet Mandag Morgen med et online faktatjekkersystem under hashtagget #TjekDet.
„Modstandskraft“ er Tangs svar på, hvad slutresultatet skal være af hendes virke som digitalminister. Hun understreger behovet for at kunne arbejde alle steder fra. Folk har ikke brug for et kontor eller for fysisk at være i Taiwan. Hendes eget kontor er en tablet og en telefon.
Hvad kan Taiwans digitale forsvar lære fra Ukraine?
Jeg spørger, hvilke digitale erfaringer Audrey Tang trækker fra Ruslands invasion af Ukraine.
”International netforbindelse og gode journalister,“ lyder hendes svar.
Uden både kommunikationsmæssig forbundethed og faktuel journalistik kunne Ukraine ikke have fortalt sin historie til omverdenen. Tang nævner, hvordan russerne i begyndelsen af krigen med falske nyheder og disinformation prøvede at så tvivl om, hvad der foregik. Der cirkulerede historier om, at Zelenskyj var flygtet – et forsøg på fra Ruslands side at lægge røgslør ud og mindske den ukrainske modstandskraft, men heldigvis uden den store effekt.
Ukraines vedvarende internetforbindelse med omverdenen – godt hjulpet af Elon Musk, der aktiverede Starlink-satellitterne – og god faktuel journalistik fra det engelsksprogede medie Kyiv Independent, som Tang fremhæver, at hun læste løs af, var livsnødvendige for Ukraine.
Den samme nødvendighed af digitale forbindelser til omverdenen gælder for Taiwan, tilføjer Tang. Derfor er hendes ministerium i gang med at skabe yderligere modstandskraft på internetadgangen. For Taiwans vedkommende er det enkelte søkabler, der sikrer international netadgang. De kabler kunne jo blive udsat for sabotage. Det er derfor vigtigt at beskytte kablerne, men svært at overvåge mange kilometer på havets bund. En lignende sårbarhed oplever vi i Danmark, efter at Nord Stream-gasledningerne tæt ved Bornholm sprængtes i sommeren 2022. Pludselig ser vi også på internet- og elkabler med en anden form for bekymring.
Kort tid efter min samtale med Audrey Tang bliver to taiwanske internetkabler på mystisk vis skåret over forårsaget af „uheld“ fra kinesiske civile skibe. Kablerne er dog ikke de digitalt bærende kabler til selve Taiwan, men går begge to til Matsu-øerne, der ligesom Kinmen ligger tæt op ad det kinesiske fastland. Uden ordentlig internetforbindelse for Matsus indbyggere tager det pludselig ti minutter blot at sende en sms. Matsu må overleve i flere måneder med lappeløsninger og som digitalt afskåret.
For at forhindre at hele Taiwan ikke kan internetmørklægges af Kina, er Taiwan i gang med at udvide sit samarbejde med udenlandske satellitoperatører fra demokratiske lande som udbydere. Satellitterne skal placeres i forskellige lufthøjder. Siden 2007 har Kinas militær nemlig også demonstreret deres kapacitet til at præcisionsramme satellitter. Modstandskraft består også i at have flere forskellige muligheder og leverandører, „flere æg i kurven“, omtaler Audrey Tang strategien.
Et andet beskyttende tiltag går på at fremstille 5G-netværk i nye miniversioner anført af lokale taiwanske internetfirmaer som Pegatron og HTC. Det er lykkedes at producere 5G-modtagere ned til kuffertstørrelse, sådan at også mobilnetværket er blevet mobilt. Det kan bæres rundt og kobles op til satellitadgang. Det er slut med store 5G-modtagetårne, som det tager tid at opsætte og installere. Klassiske stationære modtagetårne er også sårbare for angreb og destruktion i en konflikt.
Audrey Tang fortæller, at brandbilerne i Hsinchu – meget passende byen, hvor Taiwans chipskjold og vitale industri befinder sig – allerede nu har installeret sådanne mobile opkoblinger, som kan køres rundt.
Audrey Tang fremhæver desuden Diia, den ukrainske app og borgerinddragelsesplatform, som har lighedstræk med vores e-Boks og MitID, som noget, Taiwan kan lære af. Diia har muliggjort en virkelig nyttig borgerdreven kommunikation under krigen, så folk kan modtage digitale offentlige dokumenter, rapportere om russiske tropper og krigsforbrydelser eller finde nærmeste skadestue eller lægehjælp. Derfor gennemtænker Tang og hendes team, hvordan de eksisterende taiwanske digitale borgerplatforme, især de sundhedsapps, der blev brugt til at håndtere covid, ville kunne bruges bredere – „dual-use“ kalder hun det – i tilfælde af en krigssituation, så borgerne og myndighederne kan samarbejde.
Jeg taler også med Audrey Tang om den amerikanske politiker Nancy Pelosis besøg i Taiwan. Det medførte en stor stigning i cyberangreb udefra. De fleste var simple såkaldte DDoS, „denial of service“-angreb, som lægger hjemmesider ned. Det er lidt at sammenligne med telefonfis i gamle dage, hvor mange samtidige opkald holder linjen optaget, så der ikke kan ringes til nummeret. Det skete for det taiwanske udenrigsministerium, hvis hjemmeside på den måde var ude af spil på grund af for mange samtidige uønskede besøgende i et stykke tid. Men det nye og mere sofistikerede var, uddyber Tang, at der samtidig blev spredt kinesisk disinformation om, at det taiwanske udenrigsministerium var hacket. Når journalister så gik ind for at undersøge den oplysning, var Udenrigsministeriets hjemmeside faktisk nede. På den måde kom DDoS-angrebet til at syne af meget mere, end det faktisk var. Siden har den taiwanske regering forberedt sig på lignende fremtidige hjemmeside-blackouts kombineret med målrettet kinesisk disinformation om et samfundsnedbrud eller lignende i Taiwan. Kinesernes hensigt er at vise, at de kan bruge digitale værktøjer til at så som minimum tvivl og i bedste fald panik i befolkningen.
Ved Pelosis besøg var den eneste hjemmeside, som ikke kunne lægges ned af DDoS-angreb, digitaliseringsministeriets. „Ikke et sekund var det nede,“ siger Audrey Tang med en vis stolthed. Med sin fortid som programmør havde hun lagt flere lag af beskyttelse ind. Hun nævner flere forkortelser, men som jeg forstår det, var den bedste beskyttelse et decentralt netværk: InterPlanetary File System forkortet IPFS. Jeg må lige trække „det-er-for-teknisk-til-mig“-kortet, men får en forklaring, jeg kan forstå og videreformidle. Der er tale om et decentralt netværk af computerbrugere verden over, som opbevarer kopier af bestemte hjemmesider på deres computere. Derfor bliver det umuligt at hacke, fordi kopierne er spredt ud på tusindvis af computere over hele verden. Tang noterer sig også med tilfredshed, at der var computerbrugere i autoritære lande, som støttede op. Siden hen er alle de taiwanske ministerier overgået til den form for bruger- og netværksdrevet sikkerhedssystem.
Det globale digitale samarbejde er et stærkt kort for Taiwan. I cyberspace er Kinas magt mindre. Netbrugere er ikke optagede af – eller lader sig ikke begrænse af – ét-Kina-politikken. Taiwan har sin egen domæneendelse – .tw – og er på den måde entydigt sit eget land på det digitale landkort. En TED-talk med Audrey Tang løber kloden rundt på tværs af landegrænser og kan ikke stoppes af Kina med henvisning til ét-Kina-politikken. Taiwan kan forbinde sig globalt på det digitale område, uden at Kina kan blokere – netop fordi Kina selv har valgt at afskære sig fra en god del af det globale internet og de amerikanske sociale medier, så der er plads til Taiwan. Præsident Tsai Ing-wen har fx millioner af følgere på Twitter og Instagram, hvor Xi Jinping er fraværende.
Kina og Rusland samarbejder digitalt om covid og Ukraine-krigen
Jeg får også gode input om disinformation på nettet fra Poyu Tseng, en digital forsker og fra Ttcat, hvis fulde navn er Min Hsuan Wu, og som er daglig leder af Doublethink Lab, en civil-samfundsorganisation, der har til formål at bekæmpe digital mis- og disinformation, særligt fra Kina.
Et af Doublethink Labs nyeste tiltag er en måling af kinesisk disinformation i over 80 lande, som organisationen lancerede på en konference i december 2022 i Berlin. Taiwanske forskere bidrager således med deres sprogkundskaber og deres særlige viden om Kina til global forebyggelse af kinesisk disinformation. Kinesisk disinformation er nemlig blevet langt mere global og langt mere aggressiv til at sprede falske rygter på sociale medier over de senere år – også i samarbejde med Rusland.
Hemmelige referater fra interne møder, som er afdækket af Radio Free Europe, afslører, at Kina og Ruslands cybermyndigheder over flere år aktivt har samarbejdet om at sprede disinformation. Rusland har som bekendt konkrete erfaringer fra digital indblanding – mest spektakulært i det amerikanske præsidentvalg i 2016.
Under coronapandemien spredte både kinesiske og russiske statsmedier og -repræsentanter og bloggere på sociale medier, at det faktisk var USA, som havde opfundet covid i et laboratorie. Det var altså ikke Wuhan i Kina, som var arnestedet for covid.
Under Ruslands igangværende krig mod Ukraine har den kinesiske statsstyrede presse viderebragt russiske propagandahistorier om krigen, blandt andet om at Ukraine er befolket med nazister.
Endelig sammenblandes coronavirus og krigen i Ukraine. Kinesiske profiler spreder en falsk konspirationsteori – digitalt smedet i Rusland – om at Ukraine skulle huse amerikanske biolaboratorier, der arbejder på at udvikle coronavirus. Så er cirklen af disinformation ligesom fuldendt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
