NY BOG // ANMELDELSE – Benn Q. Holm går nye veje i sin nye roman, som snarere er et mesterligt og underfundigt stykke autofiktion. Vi kommer godt ind under huden på den midaldrende forfatter Boi Wagner, men hvor jeremiaderne synes at tårne sig op, træder Benn Q. Holm til med en forløsende humor, skriver Hans Henrik Fafner.
Bogens hovedperson sidder strandet i Montreux. Det er midt i den værste coronatid, og rejsen hjem til København er lang og kompliceret. Men samtidig forhaster han sig ikke. Han er forfatter på researchrejse og tager talrige svinkeærinder undervejs. Indtrykkene, inspirationen, tankerne, masser at noter der måske bliver til noget – stillet op mod forhindringerne undervejs, og konstant med blikket rettet mod målet og trygheden derhjemme.
Selve rejsen gennem Coronaeuropa fylder en absolut minimal del af Benn Q. Holms nye, vidunderligt velfortalte roman. Den står som punktvise interludier, der tilsammen danner en symbolsk ramme om de mange tilbageblik på et langt forfatterliv, hvilket er bogens egentlige ærinde.
Boi Wagner, altså den fiktive forfatter, har skrevet en lang række ”mellemromaner”, altså bøger der har solgt pænt uden for alvor at nå til tops på bestsellerlisterne. Han er, hvad man nok ville kalde en midaldrende mand, og han ser yngre forfatterkolleger overhale sig, mens journalister skriver blodige spændingsromaner, der i langt højere grad falder i publikums smag.
Både mikro og makro
Boi Wagner er den 16. roman fra Benn Q. Holms hånd. Det er altså ved at være et ganske omfattende forfatterskab, hvor København ofte er et vigtigt omdrejningspunkt. Lige fra Hafnia punk (1998) til Københavns mysterier (2008) og den lille skønne Frederik Wenzels rejse (2004) handler det om byen, der på så mange måder er synonym med forfatteren selv. Her rykker vi bare en hel del tættere på. Forlaget har lanceret bogen som en roman, men dybest set er det en roman med et meget autobiografisk tilsnit.
Den fiktive forfatter minder i den grad om forfatteren selv, og masser af detaljer i bogen er helt tydeligt hentet fra Benn Q. Holms eget liv. Wagner bevæger sig omkring i København og hans store succes, romanen Kød og blod, bliver til en tv-serie, hvilket minder om Holms Album fra 2002, og Ella Steffens, der står for filmatiseringen af Kød og blod, kan ikke være nogen anden end Hella Joof.
Vi kommer godt ind under huden på forfatteren, men hvor jeremiaderne synes at tårne sig op, træder Benn Q. Holm til med en forløsende humor
Samtidig er det dog mere end blot en erindringsbog. Det er også en slægtsroman. Boi Wagner lever sammen med Klara, sammen får de tvillingerne Silas og Esther, og ad den vej kommer han ind i Klaras vidt forgrenede familie, hvor en onkel tilser slægtsformuen, så ingen behøver lide nød.
Udgangspunktet er for så vidt noget nær ideelt for en forfatter, der således har en vis økonomisk tryghed og kan hellige sig den kreative proces. Men så enkelt er det bare ikke, for romanskrivning er en tung og vægelsindet proces, der hele tiden skal gå i takt med hverdagens hændelser.
”Det er godt tres år, der koges ned til cirka 400 sider,” siger forfatteren i forlagets pressemeddelelse. ”Jeg skulle både have de mest afgørende og ’repræsentative’ begivenheder med – fødsler, skilsmisse, dødsfald. Men jo også noget fra de ualmindeligt almindelige hverdage. Stort og småt. Fra debut og senere gennembrud til kaffedelirium og bleskiftning på tvillingebørnene. Summen er det hele. Alt tæller, og sandheden lever i detaljen. Romanen rummer både mikro og makro. For det handler jo om livet, og derfor skal det hele med – men i udvalgte nedslag, og så er vi tilbage ved start.”
På hjemmebane
Dette er en ordentlig mundfuld, som kunne være blevet til noget af en ørkenvandring. Men Holm har stort talent for at finde de rigtige nedslag, og ikke mindst serverer han en stribe forunderlige sceneskift, der fører os rundt i hele dette univers af tildragelser og et enormt persongalleri, uden at man på noget tidspunkt mister tråden. Denne anmelder slugte bogen i én køre.
Ad denne vej bliver det også til en nøgleroman, hvor Boi Wagner er det naturlige midtpunkt. Den piller noget af stjernestøvet og glorien af forfattergerningen, hvor hverdagen byder på en evigt nagende tvivl og ofte lidt for mange skrivesjusser. Den omskiftelige forlagsbranche med dens indre personstridigheder og besparelser skaber usikkerhed, hvortil kommer privatlivets op- og nedture. Boi og Klara går fra hinanden, hvorpå følger et nyt parfold med nye udfordringer.
Vi kommer godt ind under huden på forfatteren, men hvor jeremiaderne synes at tårne sig op, træder Benn Q. Holm til med en forløsende humor. Og ikke mindst er Holm en stor satiriker, når det skal til. Sent i forløbet er Wagner blevet inviteret til et dansk-russisk forfattermøde i Skt. Petersborg, der ender i de rene absurditeter.
”En aften blev vi af en af de lokale forfattere, Sergej V., en lille pompøs mand der udstrålede konspiratorisk alvor (næsten alle de russere vi havde mødt, havde den samme alvorstunge air over sig, selv vores sympatiske guide havde en snert af paranoia; alle her kiggede sig over skulderen) ført op i en labyrintisk stor lejlighed, hvor en heftigt sminket kvinde, en af disse modne russiske skønheder, om end lettere falmet, serverede te og vodka i en rosafarvet opholdsstue med slidte plysmøbler og broderede duge på de mange små konsolborde, hvor der ligeledes stod små lampetter med frynsede skærme. Det kunne være et bordel, men var en ganske ærbar hotelpension. Der var tilsyneladende ingen gæster.”
Efterhånden som læsningen skrider frem, former der sig et stort og nuanceret hele, en slags status på et liv, en selverkendelse med et konstant glimt i øjet
Aftenens litterære clou viser sig – efter mange russiske forklaringer fra Sergej V. – at bestå i en stor seng, som siges engang at have tilhørt Vladimir Nabokovs forældre, og som nu står parkeret på den rosafarvede hotelpension!
Det kan læses som en spids kommentar til parnasset, hvor man som skønlitterær forfatter helst skal kunne begå sig, og det er i det hele taget kendetegnende for Benn Q. Holm, at den slags kommentarer kommer underforstået, og hvor man måske mindst venter det. Det er en del af hans særlige elegance.
Dette er langt fra at være nogen mellemroman. Der er intet sindsoprivende plot, og tilsyneladende er bogen temmelig løs i sin struktur. Lidt pluk her og der. Men efterhånden som læsningen skrider frem, former der sig et stort og nuanceret hele, en slags status på et liv, en selverkendelse med et konstant glimt i øjet. Med denne bog går han et skridt videre i forhold til sit øvrige forfatterskab, men på en måde, så det hele allivel skuer fremad. Dette er Benn Q. Holm på absolut hjemmebane!
Læs også Inger Tejlgaard Olesens Ravns anmeldelse af Trisse Gejls autofiktive roman De unævnelige.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
